Hvad er dit problem?

”Slå nu ørerne ud og hør efter!”. Sådan kan det komme til at lyde fra en lærer i en klasse med et hørehæmmet barn der er blevet inkluderet for nylig – hvis læreren ikke har fået at vide at barnet har et problem med hørelsen.

Lolland Kommune igangsatte i 2008 et projekt om at inkludere flere børn fra specialundervisningen i den almene undervisning. Danmarks Evalueringsinstitut blev sidste år bedt om at evaluere inklusionsprojektet. Evalueringen blev offentliggjort i slutningen af 2010 og viste at lærerne som udgangspunkt var positivt stemt over for at inkludere flere elever. Men de stødte ind i en del problemer undervejs.

Specielle kompetencer

For ud over det indlysende at få at vide hvorfor en elev har været tildelt segregeret undervisning, var der også problemer med at tackle de nytilkomne elever og deres særlige behov sådan at både de og de øvrige elever i klassen får det bedste ud af undervisningen.

”Lærerne i almenundervisningen skal have styrket deres specialpædagogiske kompetencer. Selvom der følger støttelærertimer med til både gruppe- og enkeltintegrerede elever, oplever lærerne at de selv mangler viden og redskaber til at gennemføre undervisningen tilfredsstillende,” fortæller evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen der har stået bag rapporten ”Evaluering af Lolland Kommunes projekt ’Mindre specialundervisning’ – en indsats for øget inklusion”. Han fortsætter:

”Den ekstra viden kan komme gennem efteruddannelse, men i lige så høj grad gennem at udnytte de eksisterende kompetencer på skolen, fx kompetencer og viden fra lærere i både de almene specialundervisningstilbud og specialklasserne.”

Husk begrundelserne

Derudover viste evalueringen at det er afgørende at man fortæller de lærere der modtager elever som skal inkluderes i almenundervisningen, hvorfor netop de børn er blevet valgt til at indgå i en almen klasse.

”Mange lærere oplevede inklusion af elever som økonomisk frem for fagligt begrundet. Lærerne i almenundervisningen skal klædes på med viden om de faglige og pædagogiske begrundelser for hver enkelt af de integrerede elever. På Lolland var lærerne bekendte med overordnede begrundelser for inklusion som projekt, men kendte i mange tilfælde ikke visitationsudvalgets begrundelser for hvorfor de enkelte elever skulle inkluderes,” fortæller evalueringskonsulenten.

Svær sammensætning

På Lolland forsøgte man sig med at tilknytte en speciallærer til grupper af integrerede elever i almenundervisningen. Men for at økonomien kunne hænge sammen, skulle inklusionsgruppen udgøre fem-seks elever.

”At sammensætte elevgrupper af den størrelse betød væsentlige geografiske og sociale udfordringer i forbindelse med gruppedannelsen. I gruppesammensætningen opstod et dilemma mellem at flytte elever fysisk fra deres nærmiljø – fx fra en by- til en landskole – og fra deres sociale netværk for at kunne tilbyde dem et hensigtsmæssigt gruppetilbud. Resultatet blev at nogle grupper blev sammensat af elever med meget forskellige behov, og at lærerne i almenundervisningen oplevede det som noget nær umuligt at imødekomme alle eleverne,” siger Jais Brændgaard Heilesen.

Lærere skal føle ejerskab

Problemerne i Lolland er ikke særegne. For det er en udfordring at gennemføre vellykket inklusion. Det ved Rasmus Alenkær der er erhvervspsykolog med speciale i netop inklusion i folkeskolen.

”Først og fremmest skal folk føle et ejerskab når de skal i gang med noget nyt. Man gider ikke være med hvis ikke man får noget ud af det og ros bagefter. Så det er vigtigt at huske at folk – og i inklusionssammenhænge er det lærere – altså er samarbejdspartnere der ved en hel masse om det de gør. Det glemmer man ofte på politisk og forvaltningsniveau,” forklarer Rasmus Alenkær.

”I øjeblikket er alle meget glade for hurra-løsninger a la ’nu skal vi alle sammen lave cooporative learning’ eller ’lp’. Teorierne er alle gode i sig selv, men adresserer kun en del af de niveauer der er, når man skal i gang med en vellykket inklusionsproces,” siger psykologen.

Projektsat specialviden

Og netop processen for inklusionen er vigtig. Rasmus Alenkær arbejder i øjeblikket i Lolland Kommune med det han kalder ”projektsat specialviden”. Han anerkender at lærerne gerne vil have flere kompetencer, men viden skal sættes ind i nogle rammer.

”I stedet for at sige ’nu skal vi vide noget om’, skal vi hellere spørge os selv hvad vil vi med den viden, hvor vi skal begynde, og hvor vi skal hen! Det handler kort sagt om at få sat tingene ind i nogle helt faste rammer og en stram struktur. Der skal simpelthen implementeres projekttænkning med aftaler, kalendersætning og mål,” forklarer psykologen.

Og grunden til at det er så vigtigt, er at når man gør det, blomstrer den viden der findes i forvejen.

”Mange melder sig simpelthen af sig selv med viden, hjælp og konstruktive forslag. Rammesætningen gør at folk kan finde ud af at byde ind,” slutter han, men understreger at det er en proces som ikke kun tager en dag.

Læs hele evalueringsrapporten her.

Læs mere om Rasmus Alenkær på www.alenkaer.dk