EVAluering november 2006

EVAluering er EVAs e-magasin hvor vi holder dig ajour med evalueringer og undersøgelser...

Akkreditering med effekt

EVA har for få uger siden afsluttet tredje og sidste runde af de såkaldte University College-akkrediteringer. I alt 17 centre for videregående uddannelse, CVU’er, er blevet akkrediteret og godkendt – heraf er 4 dog godkendt med forbehold. To evalueringskonsulenter der har været med fra UC-projektets start, fortæller her om akkrediteringernes forløb, om CVU’ernes udvikling undervejs og om akkrediteringsmetodens fordele og begrænsninger. Læs mere…

Den danske kvalifikationsnøgle revideres

I tre år har de videregående uddannelser haft mulighed for at arbejde med den danske kvalifikationsnøgle. Deres erfaringer viser at den nuværende nøgle ikke er helt enkel at gå til. I 2007 kommer en ny revideret udgave af nøglen imidlertid. Et grundlæggende udgangspunkt for revisionen er at den nuværende nøgles kompetencebegreb efterhånden er ved at være noget slidt. Læs mere…

Målrettet støtte til tosprogede gymnasieelever

I oktober 2006 offentliggjorde EVA en evaluering af gymnasiernes tiltag for tosprogede elever. Den centrale anbefaling var klar: Danske gymnasieskoler skal sætte flere tiltag i værk der kan give de tosprogede elever de samme muligheder for at klare sig godt som de etnisk danske elever. Og gymnasiernes lærere og ledere bør slippe berøringsangsten og åbent og fremadrettet diskutere de udfordringer som de tosprogede elever har i deres skoleforløb. Læs mere…

Fællesnordisk tendens: Piger klarer sig bedre i skolen

Piger klarer sig bedre i uddannelsessystemet end drengene ved afgangsprøverne i folkeskolen og gymnasiet – en tendens som gælder i hele Norden. Og mens lige mange piger og drenge gennemfører en lang videregående uddannelse, får en langt større andel af pigerne en mellemlang videregående uddannelse. Udviklingen risikerer at skabe en ny gruppe af svage drenge som tabes af uddannelsessystemet. EVA samler i artiklen resultater af nordiske undersøgelser som vi har deltaget i, og som sammenligner køn og tal for uddannelse i Norden. Læs mere…

Vælg udgave af e-magasinet
Abonner på e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion