Den danske kvalifikationsnøgle revideres
Hvis en studerende fra København gerne vil læse dele af sit studium i Berlin eller London, skal hun (og hendes senere arbejdsgiver) gerne kunne gennemskue hvad uddannelsen i udlandet fører til, eller rettere hvilke kompetencer hun har som færdiguddannet, og på hvilket niveau kompetencerne er på.
Det er netop arbejdet med at definere kompetencer som den danske kvalifikationsnøgle kan hjælpe uddannelserne med. I sidste ende skal det føre frem til at indfri Bologna-processens målsætning om at skabe større gennemsigtighed i uddannelsessystemet og mulighed for at sammenligne og anerkende uddannelser og grader på tværs af landegrænser.
Uddannelsernes arbejde
Siden 2003, da kvalifikationsnøglen blev introduceret, har universiteterne på opfordring af Videnskabsministeriet arbejdet med at formulere hvilke slutkompetencer deres studerende vil få ud af uddannelserne med udgangspunkt i kvalifikationsnøglens begreber.
På det øvrige område for videregående uddannelser, altså de korte, mellemlange, voksen- og diplomuddannelserne, har Undervisningsministeriet bedt udvalgte uddannelser om at gennemføre pilotprojekter for at høste deres erfaringer med at anvende kvalifikationsnøglen. EVA har samlet erfaringerne fra de seks rapporter om pilotprojekterne i et notat.
Revision i 2007
Erfaringsopsamlingen forholder sig også til hvad man skal være opmærksom på når nøglen skal revideres. En revision der efter planen fører til at udkastet til en ny nøgle ligger klar i januar 2007.
Specialkonsulent på EVA Tue Vinther-Jørgensen der sidder i en arbejdsgruppe om revisionen, og som samtidig har været med til at udarbejde erfaringsopsamlingen for Undervisningsministeriet, fortæller om baggrunden for revisionen:
”Revisionen tager afsæt i de konkrete erfaringer med at beskrive uddannelser i kompetence-termer. Desuden er der kommet nye internationale standarder og krav som den danske nøgle skal leve op til for at opfylde sit formål.”
Svært at operationalisere kompetencebegreb
En af de ting som revisionen vil tage højde for, er at den nye kvalifikationsnøgle skal tilbyde et tydeligere begrebsapparat som uddannelsesinstitutioner og studienævn skal bruge når de beskriver deres uddannelser. Uddannelserne har nemlig svært ved at anvende det nuværende kompetenceapparat der blandt andet foreslår at uddannelserne opdeler kompetencemålene for de studerende i tre kategorier: intellektuelle kompetencer, faglige kompetencer og praksiskompetencer.
”En erfaring fra undersøgelsen er at det kan være utydeligt for uddannelserne hvad der ligger i de forskellige termer og de tre kompetencekategorier. På universitetsområdet har vi også set at universiteterne har omskrevet de tre begreber på meget forskellige måder. Nogle omskrev de oprindelige tre kompetencekategorier til to, andre udvidede dem til fire. Nogle har sågar indført helt nye kompetencekategorier.”
Ny nøgle, nye begreber
Hvis man skal skabe gennemsigtige og gennemskuelige uddannelser, skal arbejdet altså starte med at uddannelserne anvender de samme begreber, og at de definerer indholdet af begreberne på samme måde. For at hjælpe processen på vej bliver der i den reviderede kvalifikationsnøgle sagt farvel til gamle begreber, men goddag til nye det gerne skulle være lettere at arbejde med.
”I den nye nøgle vil man tale om ”læringsudbytte” som det overordnede begreb frem for ”kompetencer”. Læringsudbytte rummer kategorierne viden, færdigheder og kompetencer. Det bliver de tre begreber man vil skulle anvende til at beskrive hvad den studerende får ud af den pågældende uddannelse”, afklarer Tue Vinther-Jørgensen og fortsætter:
”Kritikken af den gamle nøgle gik blandt andet på at den ikke lagde op til at beskrive viden som et relevant læringsudbytte af en akademisk uddannelse. Inden for rammerne af den gamle nøgle var det kun kompetencer, dvs. selve det at kunne omsætte viden til en handlingsorienteret funktion, der talte.”
Flere udfordringer for nøglen
Når den nye kvalifikationsnøgle ligger klar, vil den stå over for nye udfordringer. Pilotprojekterne om uddannelsernes erfaringer med kvalifikationsnøglen viser nemlig at nøglen ikke er så kendt af institutioner, studerende og aftagere som man kunne ønske. Det kommer revisionen ifølge Tue Vinther-Jørgensen også til at tage hensyn til:
”Hvis den danske kvalifikationsnøgle skal få gennemslagskraft, ligger der en opgave foran os der handler om at promovere nøglen og gøre det synligt hvilke fordele den har. Kvalifikationsnøglen skal markedsføres og formidles bredt hvis den skal vinde fodfæste.”
Endelig pointerer Tue Vinther-Jørgensen at den danske kvalifikationsnøgle også kan vinde indpas ved at blive gjort mere forpligtende, fx ved at blive indskrevet i uddannelsernes bekendtgørelser. Der er også takter til at den danske kvalifikationsnøgle vil indgå i de kriterier der bliver grundlaget for fremtidige akkrediteringer af videregående uddannelser.
