Fællesnordisk tendens: Piger klarer sig bedre i skolen

En grundlæggende tanke bag både den danske folkeskole og de øvrige grundskoler i Norden er at give alle børn og unge, uafhængigt af fx etnicitet og køn, lige muligheder i uddannelsessystemet. Det kræver at folkeskolen løbende tilpasser sig de skiftende betingelser som det omkringliggende samfund giver – ikke mindst når det gælder ligestilling af drenge og piger. I de nordiske lande er man blevet mere opmærksom på netop pigers og drenges forskellige præstationer i uddannelsessystemet. I rapporten Køn, karakter og karriere fra juni 2005 satte EVA fokus på danske drenge og pigers vej gennem uddannelsessystemet, og i et nordisk samarbejdsprojekt er de danske tal nu blevet suppleret af tal fra Norge og Sverige; tal som bekræfter de danske tendenser.

Risiko for gruppe af uddannelsessvage drenge i Norden

Resultaterne af danske og nordiske undersøgelser tyder på at drenge i uddannelsessystemet er ved at udskille sig som en ny svag gruppe på tværs af øvrige faktorer som fx forældres uddannelsesniveau. Drenges problemer i uddannelsessystemet er ikke et typisk dansk fænomen – tværtimod ses de samme tendenser i samtlige af de øvrige nordiske lande, hvilket også OECD gennem PISA-undersøgelserne har påpeget.

Tal fra det nordiske samarbejdsprojekt som EVA har deltaget i, viser at drengene i Norge, Sverige og Danmark klarer sig mærkbart dårligere end pigerne idet de afslutter grundskolen. Problemet med drengenes præstationer er tidligere blevet fejet af banen med tesen om at drengene som gruppe, på trods af mindre gode præstationer i de første skoleår, indhenter pigerne senere. Tallene viser dog at drengene heller ikke i gymnasiet er på niveau med pigerne, og at drenge ikke i samme udstrækning som pigerne gennemfører videregående uddannelser. Mens de bedste af drengene klarer sig fint, risikerer udviklingen at skabe en ny gruppe af svage drenge som tabes af uddannelsessystemet og altså ender uden en videregående uddannelse.

Præstationer i folkeskolen

Karaktererne fra folkeskolens afgangseksamen over de seneste år viser at pigerne samlet klarer sig bedre end drengene. Ikke overraskende er pigerne især bedre end drengene inden for dansk og sprogfag. Derimod er det en smule overraskende at mens drengene sammenlignet med sprogfagene klarer sig bedre i fag som matematik og naturfag, er de ikke bedre end pigerne – kun til den skriftlige matematik. At dømme ud fra folkeskolens afgangskarakterer klarer pigerne sig altså ikke kun bedre end drengene inden for traditionelle pigefag; de er samtidig på niveau med drengene i matematik og naturfag som traditionelt har været drengenes domæne.

Tabellen nedenfor viser de danske tal fra folkeskolens afgangsprøve – helt præcist gennemsnitskaraktererne fra folkeskolens afgangsprøve i 2005. Og her ses det at pigerne generelt ligger omkring en halv karakter højere end drengene i både dansk og engelsk, mens karaktererne i matematik og naturfag i gennemsnit er de samme.

Tabel 1. Tal fra folkeskolens afgangsprøve i 2005

Stærke svenske piger

Tallene fra Sverige og Norge viser samme mønster, nemlig at pigerne både i grundskolen og gymnasiet karaktermæssigt har overhalet drengene.

I Sverige er forskellen mellem kønnene endnu større end i Danmark. Som i Danmark er pigerne i Sverige bedst i svensk og engelsk, men også i matematik, fysik og kemi får pigerne i Sverige bedre karakterer end drengene – både i grundskolen og gymnasiet. I Norge opnår pigerne (i 2003 og 2004) bedre karaktergennemsnit end drengene ved afgangsprøverne i grundskolen i fagene norsk, matematik, naturfag og engelsk. Kun i skriftlig matematik opnår drengene det samme resultat som pigerne. På de studieforberedende ungdomsuddannelser har pigerne i 2004 bedre karakter end drengene ved eksamen i matematik, norsk og biologi. I engelsk og fysik er der ingen kønsforskelle, og kun i faget kemi er drengene bedre end pigerne.

Pigernes bedre præstationer i folkeskolen fører i Danmark til at flere piger end drenge efterfølgende begynder i gymnasiet. Tal fra studentereksamen i Danmark viser desuden at ikke alene kommer flere piger i gymnasiet – de klarer sig også bedre.

Drengene mere spredt

Samtidig med at pigerne som gruppe har et højere karaktergennemsnit end drengene, er pigerne en mere homogen gruppe end drengene. Mens størstedelen af pigernes præstationer ligger omkring gennemsnittet, er der langt større spredning hos drengene. Nogle drenge klarer sig rigtig godt og ligger dermed helt i toppen, men drengene udgør samtidig langt den største del af de elever som ligger i bunden hvad angår præstationer i folkeskolens afgangseksamen. Risikoen for at blive tabt af uddannelsessystemet er derfor størst blandt drenge.

Drenges og pigers videre uddannelsesforløb

Dette mønster er tydeligt hvis man ser på det videre uddannelsesforløb. På de lange videregående uddannelser har de danske piger indhentet drengene så der i dag er lige så mange piger som drenge der får en lang videregående uddannelse. Til gengæld er den afgørende forskel mellem drenges og pigers uddannelsesniveau at langt flere piger end drenge får en mellemlang uddannelse. I Norge har kønsfordelingen på de videregående uddannelser siden 1995 stabiliseret sig på 60 % kvinder og 40 % mænd. Drengegruppens præstationer afspejles altså også i deres senere uddannelse ved at drengene har et faldende uddannelsesniveau i forhold til pigerne.

Vigtige læsefærdigheder

En af grundene til at pigerne i dag klarer sig bedre end drenge i uddannelsessystemet, er at de læser bedre. Læsning og læseforståelse er egenskaber som er nødvendige for at klare sig i samtlige fag i dagens folkeskole. Selvom læsning ikke er den primære færdighed som benyttes i matematik og naturfag, vil et vist niveau af læsefærdigheder være nødvendigt for at løse opgaver inden for disse fag. Derfor bliver læsefærdigheder bredt opfattet som den måske vigtigste færdighed i forhold til at klare sig godt videre i uddannelsessystemet.

Drenge: læsning er en pligt

PISA-undersøgelsen i 2000 havde netop særligt fokus på unges læsefærdigheder. Et resultat herfra var at piger i alle de nordiske lande læste væsentligt bedre end drengene. Forskellen på pigers og drenges læsefærdigheder er ifølge PISA mindst i Danmark og størst i Finland – hvor det generelle læseniveau i øvrigt er højest.

EVA udfærdigede i foråret 2006 en rapport for Nordisk Ministerråd som netop søgte at kortlægge årsagerne bag dette fænomen. En vigtig konklusion i rapporten er at drenge læser dårligt fordi de ikke er motiverede for at læse. I modsætning til pigerne er der meget få drenge som frivilligt læser i fritiden, og blandt drengene bærer synet på læsning præg af at de ser det som en pligt og ofte udelukkende forbinder det med skolearbejde. Rapporten fremhæver at alle erfaringer viser at det afgørende er at drengene bliver mere motiverede for at læse – også i de første skoleår.

Arbejdet for fremme af drengenes vilkår

Den tydelige forskel i drenges og pigers præstationer skyldes naturligvis ikke udelukkende at drenge ikke egner sig til at gå i skole, eller at uddannelsessystemet er befolket med kvinder uden øje for drengenes behov. Og arbejdet med at finde årsagerne til drengenes problemer i uddannelsessystemet er altså i gang i et samarbejde mellem de nordiske lande. 

Læs rapporten på Nordisk Råds hjemmeside.