Målrettet støtte til tosprogede gymnasieelever
Evalueringen har undersøgt hvilke konkrete tiltag ni forskellige gymnasieskoler (stx, hhx og htx) sætter i værk for at støtte tosprogede elever. Evalueringen bygger på bl.a. skolernes selvevalueringer og interview med tosprogede elever. Nogle skoler har gode erfaringer med tiltag, men på flere skoler er der behov for en større indsats og mere aktiv tilgang til de tosprogede elever.
Lidt lavere karaktergennemsnit
Evalueringen viser nemlig at de tosprogede elever generelt får lidt lavere karaktergennemsnit end de etnisk danske elever. Og selvom der er stor forskel på hvordan de tosprogede elever klarer sig fagligt og socialt i gymnasiet, så behersker mange tosprogede elever ikke mundtlig og skriftlig dansk på det niveau som gymnasierne forventer. Og disse sprogproblemer gennemsyrer ofte hele skolegangen. De tosprogedes sprogproblemer viser sig særligt i de fag hvor sproget spiller en central rolle, fx i dansk og historie, men også en problemorienteret matematikopgave kan give eleverne ekstra faglige udfordringer.
Slip berøringsangsten
Den helt centrale anbefaling i evalueringen er derfor at lærere og ledere åbent diskuterer de tosprogede elevers faglige vanskeligheder, slipper berøringsangsten og bliver parate til at støtte de tosprogede fagligt og socialt. Flere skoler ønsker ikke at se de tosprogede elever som en særskilt gruppe; de ønsker alene at se dem som individer. Men her er evalueringens pointe at de tosprogede elever typisk har en række udfordringer til fælles, og derfor kan det i faglige sammenhænge være nødvendigt at se de tosprogede som en gruppe og dermed målrette særlige tiltag til dem, fx i skriftlig og mundtlig dansk.
Kendskab til dansk samfund og kultur
En anden udfordring for de tosprogede elever er at de med en anden kulturel og samfundsmæssig baggrund kan have svært ved at forstå de sammenhænge og logikker som skønlitterære tekster og historiske kilder indgår i. Og dermed kan de tosprogede have faglige problemer i kulturbærende fag som historie og samfundsfag. De tosprogede elevers årskarakterer er i gennemsnit lavere i historie- og samfundsfag på næsten alle ni deltagende skoler. Og flere tosprogede elever oplever at de har svært ved at forstå indholdet i kulturfagene og følge med i det klassen taler om.
Evalueringen anbefaler derfor at gymnasierne arbejder målrettet med at sikre at de tosprogede elever kender dansk samfund, kultur og historie godt nok til at kunne klare de faglige krav. Fx kan teaterture, museumsbesøg og et projekt hvor hele skolen arbejder med demokrati, være med til at udbygge eleverne grundlæggende indsigt.
Inkluderende undervisning
Lærerne kan også arbejde med at tilrettelægge undervisningen så den inkluderer de tosprogede elevers kulturelle baggrund og viden hvor det kan være med til at sætte nye perspektiver på den forståelse som både tosprogede og danske elever har. Den inkluderende undervisning skaber ofte et større elev-engagement i undervisningen – og så kan den være med til at nedbryde fordomme om ”de andre”. Fx kan det være til gavn for undervisningen at lærerne inddrager de tosprogede elevers viden om islam, tigerøkonomierne i Asien eller politiske tilstande i Mellemøsten.
Tilbud som en naturlig del af skolegangen
Når skolen sætter tiltag i værk for eleverne, er det afgørende at eleverne også gør brug af dem. Det at tage imod de faglige tilbud skal være en naturlig og integreret del af at eleverne tager ansvar for deres egen skolegang. Og skolen skal altså påvirke eleverne til at benytte de tiltag som de har behov for, fx læsetræningskurser. Uden at tvinge eleverne skal skolen bearbejde elevernes billede af at de kan have glæde af at tage imod de ekstra tilbud og motivere dem til at tage imod tilbuddene.
Katalog over tiltag
Flere skoler er nået langt i arbejdet med at hjælpe de tosprogede elever med at håndtere faglige og sociale udfordringer. De forskellige tiltag som skolerne har gode erfaringer med, er med i et katalog over tiltag bagest i evalueringsrapporten. Idéen er at kataloget skal inspirere landets gymnasieskoler til flere tiltag – fx til at screene alle nye elevers dansksproglige niveau, til læsetræning, mentorordninger og til lektiecaféer med lærerstøtte til at udarbejde skriftlige opgaver og analysere kulturbærende tekster.
EVA har også udgivet et kort hæfte der samler rapportens vigtigste konklusioner og anbefalinger og bringer de deltagende skolers erfaringer videre.
Læs mere på projektets side hvor du bl.a. finder rapporten og hæftet.
