Diplomuddannelserne og arbejdsmarkedet

Sygeplejersker, ergoterapeuter og pædagoger har svært ved at gennemskue et af de vigtigste efteruddannelsestilbud de kan benytte sig af – diplomuddannelserne. Der findes for mange uddannelser der ligner hinanden, og for mange uddannelsesmoduler er regulære spøgelsesmoduler fordi de ikke har nogen studerende, viser evalueringsrapporten Diplomuddannelser – fleksibilitet og gennemsigtighed som blev offentliggjort 6. november 2007

”Det er økonomisk urentabelt for uddannelsesudbyderne at udbyde uddannelser der aldrig bliver oprettet fordi der reelt ikke er behov for dem, siger Mette Ringsted der har været formand for EVA’s eksterne faglige ekspertgruppe, og som er rektor på Tårnby Gymnasium og HF. Hun fortsætter:

”Derfor bør udbuddet fokuseres mere, ligesom vi i rapporten foreslår at en samlet diplomuddannelse skal bestå af færre moduler end på nuværende tidspunkt. Det ville give større mulighed for faglig og teoretisk fordybelse og for at inddrage de studerendes erfaringer fra praksis.”

Ministeriet og udbyderne skal rydde op

Evalueringen, der har set på diplomuddannelser inden for to uddannelsesområder, nemlig de pædagogiske og de sundhedsfaglige, anbefaler at Undervisningsministeriet sammen med udbyderne af diplomuddannelserne (dvs. primært CVU’er – de kommende professionshøjskoler) gennemgår uddannelserne for at se hvilke der kan nedlægges.

”Det brede udbud af diplomuddannelser er bl.a. et resultat af mange ukoordinerede knopskydninger af nye uddannelser. Nye uddannelser kommer til uden at der bliver ryddet op i de gamle, så der er både overlap mellem uddannelserne og mange moduler bliver slet ikke oprettet,” siger evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgaard der har været projektleder for evalueringen.

Blindgyder i systemet

Det at diplomuddannelsessystemet er uklart, medfører også en risiko for at de studerende ender i uddannelsesmæssige blindgyder, viser evalueringen. Diplomuddannelsen skal give adgang til en masteruddannelse, men det er ikke altid klart for de studerende hvordan systemet hænger sammen, og hvilken master der ville være relevant for lige præcis dem og den diplomuddannelse de har med i rygsækken.

”Diplomuddannelsernes rolle i det samlede uddannelsessystem er for uklar. Hvis diplomuddannelse skal være adgangsbilletten til et højere uddannelsesniveau som masteruddannelsen, så er det et problem at CVU’erne efterlyser masteruddannelser der er relevante at fortsætte på for deres diplomdimittender,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

”Andre CVU’er beskriver også at når der så findes relevante masteruddannelser, så er der så store overlap mellem dem og diplomuddannelsen, at gevinsten ved at tage en masteruddannelse bliver udhulet.”

Tal fra Danmarks Statistik viser at kun 1 % af de optagne på en masteruddannelse har kvalificeret sig gennem en diplomuddannelse. Men samtidig er det hele 69 % af de dimittender der indgik i EVA’s undersøgelse CVU’ernes diplomuddannelser der angiver at de i høj eller nogen grad er blevet motiveret til at læse videre efter at have taget en hel diplomuddannelse eller dele af den. Så det er ikke lysten der mangler.

Hvad kan en diplom-dimittend?

En tredje ulempe ved det uoverskuelige uddannelsesudbud er at det gør det vanskeligt for aftagerne af de diplomuddannede at gennemskue hvad de studerende får ud af en diplomuddannelse, og hvad man kan anvende deres kompetencer til.

”CVU’erne oplever at ledere og arbejdsgivere ikke forstår at tilbyde de nyuddannede medarbejdere opgaver på rette niveau og udnytte de nye kompetencer, bl.a. på sundhedsområdet. En tidligere EVA-analyse fra 2006, CVU’ernes diplomuddannelser, viser at 54 % af de diplomuddannede slet ikke eller kun i ringe grad har fået nye arbejdsopgaver efter de har taget en diplomuddannelse,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

Hun pointerer også det ikke skaber incitament til at tage en diplomuddannelse hvis ikke uddannelsen belønnes med fx nye arbejdsopgaver eller mere ansvar. Der kan resultere i at den diplomuddannede søger væk for at finde udfordringer i et nyt job.
Det sker for 19 % af de diplomuddannede, viser EVA’s undersøgelse CVU’ernes diplomuddannelser fra 2006

”Vi ser eksempler på at de diplomuddannede uddanner sig ud af profession frem for ind i professionen,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

Fakta om diplomuddannelserne

Der findes cirka 100 forskellige diplomuddannelser fordelt på 18 overordnede områder. 

• 16.445 personer blev optaget på en diplomuddannelse eller et modul på en diplomuddannelse i perioden 2001-2004 
• Diplomuddannelserne udbydes primært på CVU, dvs. de kommende professionshøjskoler. 
• For at blive optaget på en diplomuddannelse skal deltagerne have en relevant uddannelse på minimum KVU-niveau og mindst to års erhvervserfaring.