Nye veje til dialog om børns læring
Ude i landets børnehaver, vuggestuer og dagplejer er en bred vifte at metoder i dag repræsenteret når personalet skal reflektere over og vurdere det pædagogiske arbejde de udfører, og den læring og udvikling den fører til hos børnene.
Med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan som beskriver de mål institutionen har for børnenes læring, skal personalet en gang om året dokumentere og vurdere om de metoder og aktiviteter de har brugt, har ledt frem til læringsmålene – eller om Jeppe og Anna har fået den mulighed for at udvikle sig gennem deres liv i børnehaven som var meningen.
Pædagogiske resultater når ikke kommunalpolitikerne
I den anden ende af det kommunale system er det meningen at kommunalbestyrelsen skal drøfte de evalueringer som institutionerne gennemfører – for at kunne tage stilling til om der er noget som politikerne skal handle på. Det er på sin vej fra pædagog til kommunalpolitiker at den viden der er produceret, taber mening.
Specialkonsulent Eva Pallesen, som har ledet projektet, uddyber:
”Vores undersøgelse viser at den viden der typisk når frem til det politiske niveau, er viden om at eller hvordan daginstitutionen eller dagplejen har udarbejdet den pædagogiske læreplan og evalueret den, mens viden om børnenes udbytte, sjældent når frem.”
Praksisnær evaluering i dagtilbud
Rapporten, ”Evalueringer af pædagogiske læreplaner i kommunalt perspektiv”, peger på hvorfor det kan være vanskeligt at få de pædagogiske resultater formidlet videre til politikerne.
De metoder som pædagogerne i EVA’s undersøgelse finder meningsfulde at bruge i hverdagen, er ofte meget praksisnære. Det kan fx være læringshistorier som helt konkret beretter om en situation hvor Jeppe pludselig kunne fordybe sig da han fik lov at arbejde i en mindre børnegruppe, eller en dagplejers overvejelser om hvorfor Anna aldrig løber sammen med de andre børn når de går tur i parken.
Afsættet i hverdagssituationer giver mening i det pædagogiske arbejde fordi det gør evaluering konkret og handlingsrettet.
”Og det er i og for sig fint at man i daginstitutioner og dagplejer arbejder med de evalueringsmetoder man oplever at få mest ud af. Men det er ikke altid at de egner sig til at formidle videre og opsummere i en kortfattet, skriftlig form,” siger Eva Pallesen.
Skabeloner og skemaer gør det ikke
Et bud på en løsning har flere steder været at forvaltningen laver en slags skabelon for den årlige evaluering – så man er sikker på at få et materiale ind fra institutionerne som dels ikke tager for lang tid at producere, dels er til at håndtere på administrativt og politisk niveau. I den type skabeloner er der typisk lagt op til kortfattede formuleringer. Og de kommer ofte til at handle om at få et overblik over om daginstitutionerne udarbejder evalueringer, om hvordan de arbejder med politisk udpegede temaer osv.
”Man kan sige at det er i forsøget på - i den bedste mening - at indhente et materiale der er politisk håndterbart, at man taber den viden om børnenes udbytte af det pædagogiske arbejde som det oprindeligt var tanken at politikere skulle have. På den måde er der risiko for at evalueringen først og fremmest skaber dialog om evaluering snarere end om hvorvidt børnene får det ud af at gå i dagtilbuddet som vi gerne vil have,” forklarer Eva Pallesen.
Nye mundtlige veje til evaluering
Undersøgelsen slår fast at der er brug for at gå nye veje når kommunalpolitikere skal have brugbar viden om børns læring og udbytte af dagtilbuddene.
Eva Pallesen: ”En vej frem kunne være at man brugte en mere mundtlig analysetilgang. Fx kunne man etablere nogle mundtlige ”evalueringsfora” hvor de der skal arbejde sammen om børns liv og udvikling i daginstitutioner, altså pædagoger, støttepædagoger, forældre, pædagogiske konsulenter og politikere, sætter sig sammen og drøfter resultaterne af institutionernes pædagogiske arbejde.”
Kombination af forskellige data
Pointen er at et evalueringsforum-møde skal basere sig på forskellige data som kan belyse den problemstilling eller det tema der er tale om. Altså ville man både kunne bruge det praksisnære materiale udarbejdet af en eller flere institutioner, kvantitative data der findes på kommunalt niveau, og sidst, men ikke mindst, nationale forskningsresultater eller andre eksterne input som kan belyse det man skal drøfte.
”Vores undersøgelse viser at der er grænser for hvor meget længere vi kan nå med skabeloner, skemaer og kortfattede skriftlige formuleringer der omsættes og opsummeres i en lang kæde med mange led. Vi må gå nye og mere dialogorienterede veje for at få mest mulig viden ud af det – til gavn for alle parter der har med udviklingen af vores dagtilbud at gøre, og i sidste ende til gavn for Jeppe, Anna og alle de andre børn i vores dagtilbud”, slutter Eva Pallesen af.
Læs rapporten
Du kan downloade rapporten her.
