Danske ungdomsuddannelser oversættes til europæisk

Med en ny samlet kvalifikationsramme for hele det danske uddannelsessystem får nu også de danske ungdomsuddannelser en ramme der kan give et godt, formelt afsæt for elevers og læreres mobilitet og for anerkendelse af uddannelsesniveauer på området. Tidligere har alene de videregående uddannelser haft en kvalifikationsramme.

Den nye ramme vil kunne oversætte de danske ungdomsuddannelser til europæisk – og dermed videre til fx irsk, tysk eller italiensk uddannelsessammenhæng. Og der er brug for det. Ikke mindst hvis de politiske ønsker om at fremme internationalisering, interkulturel forståelse og globalt udsyn på danske uddannelser skal træde tydeligere igennem på ungdomsuddannelsesområdet. På erhvervsuddannelserne er det blot 1,5 % af elever og lærere der drager ud i verden som et led i deres uddannelse eller arbejde.

Mange små kurser giver en helhed

Kvalifikationsrammen føjer fire uddannelsesniveauer til de niveauer der i forvejen ligger på det videregående uddannelsesområde (erhvervsakademi-, bachelor-, kandidatniveau og ph.d.-niveau ). Alle ungdomsuddannelser skal hver især placeres på et af de otte niveauer i rammen.

Især inden for erhvervsuddannelserne ser evalueringskonsulent Bo Söderberg nogle gode fremadrettede muligheder i den øvelse.

”Erhvervsuddannelserne består jo af rigtig mange forskellige uddannelsesmuligheder. Både når det drejer sig om varighed, indhold og niveau og om de muligheder man som elev har for at stige af og på uddannelserne. Bliver uddannelser, enkeltfag, moduler og kurser alle placeret inden for rammens niveauer, kan man få et bedre overblik over hvordan fx forskellige moduler passer sammen, hvor mange moduler der skal til for at udgøre et niveau, og hvilke uddannelsesmuligheder de samlet set giver videre frem.”

Vil en elektriker fx gerne tage en del af sin uddannelse i Tyskland, vil det altså blive enklere at se hvordan elevens ungdomsuddannelse samlet set hænger sammen. Det bliver nemmere for den tyske uddannelsesinstitution at få klarhed over hvilket niveau eleven har i fag fra den danske erhvervsskole, og tilsvarende vil det være nemmere for den danske uddannelsesinstitution at placere de fag og forløb eleven har med fra Tyskland i den danske uddannelse.

Merit-muligheder

Spørger man Benedikte Sølberg, der som chefkonsulent i Industriens Uddannelser har taget del i arbejdet med kvalifikationsrammen, om fordelene ved rammen, lægger hun vægt på muligheder for at sammenligne og meritoverføre både på europæisk plan og de danske uddannelser imellem.

”Får vi beskrevet erhvervsuddannelserne sådan som kvalifikationsrammen lægger op til, vil vi kunne sammenligne fx forskellige erhvervsuddannelser inden for samme fagområde, fx elektronik, og derved bliver det tydeligere hvor elever og studerende kan få merit når de indskriver sig på en anden uddannelse, fx på et højere niveau."

"Det samme vil være tilfældet inden for fagområder som fx kommunikation og fremmedsprog der indgår i også meget forskellige uddannelser. Der er jo en tendens til at man lukker sig om sine egne områder eller uddannelser, og rammen her kan være med til at åbne for det, fx gennem merit”, uddyber Benedikte Sølberg.

Danske erhvervsuddannelser ikke beskrevet i tråd med rammen

Hun peger dog i samme åndedrag på den problematik der ligger i at bl.a. erhvervsuddannelserne på nuværende tidspunkt ikke er beskrevet efter samme metode som den nye danske ramme skitserer.

”Vores uddannelser er jo ikke beskrevet i tråd med rammen. Nok har vi kompetencemål for hovedforløbene på erhvervsuddannelserne, men de følger ikke rammens opdeling efter viden, færdigheder og kompetencer. Og når vi i Danmark bruger ordet kompetence, dækker det over det at anvende viden, at anvende færdigheder.

"I den nye danske ramme og i den overordnede europæiske ramme derimod beskriver begrebet kompetencer det ansvar og den selvstændighed som den færdiguddannede har i arbejdssammenhænge, fx samarbejdsmæssigt og styringsmæssigt. Der er altså en udfordring i hvordan rammens kompetencer hænger sammen med den måde uddannelserne er beskrevet på i dag. En udfordring der skal løses for at kvalifikationsrammen kan opfylde sit formål.”

Irland med klar forbrugerinformation om uddannelse

Irland har gjort sig gode erfaringer med at sætte sine ungdomsuddannelser i system efter en lignende kvalifikationsramme. Fra at have en hærskare af forskellige privatudbudte erhvervsrettede uddannelser, har irerne fået klarhed, struktur og overblik over hvilke niveauer forskellige kurser placerer sig på, og hvordan uddannelser og kurser kan kombineres og bygges videre på så elever og studerende kan komme videre op i uddannelsesniveau og ikke ende blindt på deres uddannelsesvej.

Den udfordring der ligger i få privatudbudte uddannelser ind i et formaliseret system, har vi ikke i Danmark, siger Bo Söderberg, men vi kan få et udbytte der svarer til det irske. Nemlig den vigtige forbrugerinformation for både elever, studerende og uddannelser og arbejdsgivere der ligger i et klart overblik over niveauer inden for ungdomsuddannelserne.

Fokus flyttes fra pensum til læringsudbytte

Når den nye kvalifikationsramme sætter fokus på kompetencer, bakker den op om en bevægelse der allerede finder sted på ungdomsuddannelsesområdet pt., nemlig de seneste reformers skift fra pensumlister over mod læringsmål for eleverne. Bo Söderberg fortæller:

”Traditionelt har man planlagt uddannelser efter en pensumtankegang, dvs. man har stillet spørgsmål som: ”Hvor mange sider skal eleverne læse? Hvilke opgaver skal de løse? Nu skal man i stedet planlægge uddannelserne ved at spørge ”Hvad er det for viden, hvad er det for færdigheder og kompetencer de studerende skal opnå? Og først når man har svarene på de spørgsmål, kan man se på hvilket indhold, hvilket stof eleverne skal igennem.”

Bo Söderberg forklarer at idet man som udgangspunkt er opmærksom på kompetencer frem for pensum, kan man også få et større blik for helheder: ”Mange kompetencer trænes ikke kun i ét fag, skriftlige og kommunikative kompetencer tilegner man sig gennem mange forskellige fag og moduler eller gennem en hel uddannelse. Sammenhængene mellem fag og dele i uddannelser kan på den måde blive mere tydelige både på langs og på tværs.”

Baggrund om kvalifikationsrammer

De videregående uddannelser i Danmark har de seneste fem år haft en kvalifikationsramme der på et overordnet plan beskriver de kompetencer som de studerende har som færdiguddannede, og det niveau som de har kompetencerne på. Dvs. om de studerende har opnået en uddannelse på enten erhvervsakademi-, bachelor-, kandidatniveau eller ph.d.-niveau. Denne danske ramme er inspireret af den europæiske kvalifikationsramme for kompetencer. Dermed har både studerende, færdiguddannede og arbejdsgivere på tværs af lande et bedre udgangspunkt for at gennemskue hvad en uddannelse i udlandet fører til, og hvilke muligheder en dansk uddannelse giver i andre lande.

Den europæiske kvalifikationsramme (EQF) er udarbejdet med inspiration fra Bologna-processens tiltag for gennemsigtighed i uddannelsessystemet og sammenlignelighed og anerkendelse af uddannelser og grader på tværs af landegrænser.

Den nye danske samlende ramme er udformet så den kan oversætte alle danske uddannelsesniveauer og -grader til ”europæisk”.

Du kan læse om kvalifikationsrammer på CIRIUS’ hjemmeside http://www.ciriusonline.dk/dokumentation/kvalifikationsrammer

En tværministeriel arbejdsgruppe har sammen med to internationale eksperter netop i en undersøgelse offentliggjort i november 2009 konkluderet at kvalifikationsrammen for de videregående danske uddannelsesniveauer og -grader er helt i tråd med den europæiske kvalifikationsramme. http://www.eva.dk/nyheder/nyheder-2009/helt-i-traad-med-den-europaeiske-kvalifikationsramme.