VVU kan bruges i jobbet

Det faglige udbytte af VVU vurderes af mange deltagere som godt. 80 % af alle oplever at uddannelsesforløbet har givet dem bedre kompetencer til at klare faglige udfordringer, eller at de har fået praktiske redskaber som de kan bruge i deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, som blev offentliggjort den 26. november 2009. Den peger også på at VVU fører til at mange deltagere kan bruge uddannelsen til at avancere eller til få nyt job.

”Undersøgelsen peger på at VVU samlet set indfrir forventningen om at man skal kunne bruge det man lærer, i en jobsammenhæng, og at der er stærk sammenhæng mellem uddannelse og job. De studerende peger på at deres erhvervserfaringer inddrages i undervisningen, og på at der er en god sammenhæng mellem undervisningen og deres erhvervserfaringer og daglige praksis,” kommenterer specialkonsulent Michael Andersen fra EVA, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Mangler uddannelsestilbud til faglærte

Selvom uddannelsen er et populært ”produkt” hos de studerende, er der meget få faglærte som fx tømrere, elektrikere og murere der tager en VVU. Det hænger sammen med at udbuddet af uddannelserne til studerende med en teknisk baggrund er meget begrænset i forhold til udbuddet til studerende med en merkantil baggrund. Ud af de i alt 16 profilforløb man kan vælge imellem på en VVU, er kun 3 af dem møntet på deltagere der har en teknisk baggrund, og af de 31.619 personer der i perioden 2001-2007 gik på en VVU, var det kun 1,3 % der gik på en teknisk uddannelse.

”Det meget begrænsede udbud af profilforløb på det tekniske område modsvarer ikke den branchemæssige og faglige bredde på vores arbejdsmarked. Derfor er der grund til at overveje om der er et udækket behov for at opkvalificere voksne med en ungdomsuddannelse i form af VVU på de tekniske områder hvor der i dag enten ikke er noget eller meget begrænset udbud,” siger Michael Andersen.

Han peger på at hvis man som faglært vil dygtiggøre sig inden for sit felt på et højere og mere teoretisk niveau, er den eneste mulighed for mange en kort videregående uddannelse (KVU) som fx byggetekniker eller installatør. Men KVU er fuldtidsuddannelser som ikke er tilrettelagt for voksne med et fuldtidsarbejde ved siden af, og derfor er de ofte ikke en attraktiv mulighed for voksne med job og familie.

”Det betyder at der er flere hundredetusinde faglærte som ikke umiddelbart har adgang til en videregående voksenuddannelse i VEU-systemet,” kommenterer specialkonsulent Michael Andersen som har været projektleder for EVA’s undersøgelse.

Færre muligheder for at opkvalificere faglærte til et højere niveau

Manglen på attraktive videreuddannelsesmuligheder til gruppen af faglærte med en teknisk profil kan have indflydelse på virksomheders muligheder for at rekruttere og kvalificere deres faglærte medarbejdere på det tekniske område, påpeger Michael Andersen.

”Hvis virksomhederne i dag vil have mere viden om de tekniske områder på et mere teoretisk niveau, ansætter de måske en ingeniør eller en anden type akademiker, men ville det ikke i nogle tilfælde være bedre både for virksomheden og de ansatte at videreuddanne den faglærte arbejdskraft?” spørger Michael Andersen der tilføjer at en bredere vifte af videreuddannelsesmuligheder måske også ville kunne bidrage til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.

VVU for svagt brandet

Undersøgelsen viser også at meget tyder på at mange ikke kender nok til VVU. Mange af deltagerne siger i undersøgelsen at man generelt hører for lidt om VVU, at der er forvirring om hvad VVU egentlig er, og hvad det dækker over. Kun 30 % af den voksne befolkning kender til VVU.

Af dem der starter på en VVU, er det kun 17 % som har hørt om uddannelsen på deres arbejdsplads hvilket vidner om at virksomhederne kender meget lidt til VVU.

”Det afspejler at der er et potentiale for at gøre mere ud af samarbejdet mellem erhvervsakademierne og virksomhederne, så virksomhederne ad den vej vil få øjnene op for mulighederne,” kommenterer Michael Andersen.

En anden problemstilling der kan være en årsag til VVU’s svage brand, er at selve navnene for uddannelserne – en ”videregående voksenuddannelse” og en ”akademiuddannelse” som det enkelte forløb hedder, er misvisende betegnelser. Betegnelsen ”akademiuddannelse” leder tankerne hen i mod en uddannelse på et højere teoretisk niveau, mens uddannelserne er meget praksisnære og mindre teoretiske end fx diplomuddannelserne. Derudover lyder ”videregående voksenuddannelser” som en fællesbetegnelse for alle tre niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne.

”Betegnelserne sender uklare sproglige signaler til potentielle deltagere, og det gør det ikke lettere for skolerne at øge søgningen til VVU,” vurderer Michael Andersen.

Læs rapporten

Du kan downloade rapporten her .