”Inklusion er håndværk, ikke ideologi”

Inklusion er ikke det nemmeste i verden. Det slår en ny undersøgelse fra EVA fast der viser at næsten halvdelen af de danske skolelærere – 49 % – synes at der inkluderes for mange elever i undervisningen. Det kan hænge sammen med et andet tal fra undersøgelsen, nemlig at 44 % mener at de mangler kompetencerne til at inkludere elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Undersøgelsen viste også at der er forskel på hvordan lærere og skoleledere oplever inklusion i folkeskolen. Generelt har skolelederne et mere positivt syn på hvordan inklusion forløber end lærerne har. Fx mener næsten alle ledere at inklusionsindsatsen er lykkes, mens det samme kun gælder for 2 ud af 3 lærere. Desuden mener 79 % af skolelederne at det antal elever som folkeskolen skal inkludere, er passende, mens det kun er 42 % af lærerne der mener det samme.

Tættere på problemstillingerne i hverdagen

Men hvorfor er der denne forskel på lærere og skolelederes opfattelse af inklusion? Susan Tetler er professor i specialpædagogik ved Institut for Læring ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har givet sparring på EVA’s undersøgelse på baggrund af sin forskning i inklusion igennem mange år. Det undrer ikke Susan Tetler at der er forskel på lærere og skolelederes syn på inklusion.

”Lærerne, der er tættere på processerne og problemstillingerne i hverdagen, har også som regel et mere kritisk blik for hvad der ikke fungerer,” fortæller Susan Tetler.

Forskellen mellem lærere og lederes syn på inklusionen kan også være et tegn på at skolelederne skal leve op til forventninger fra både kommune og lærerne.

”Lederen skal både være foregangsperson for den strategi for inklusion som kommunen har lagt og samtidig håndtere den usikkerhed eller ambivalens over for inklusion som medarbejderne står med. Lederen skal med andre ord både være loyal over for kommunens politik, men samtidig støtte læreren der i sin undervisning skal gennemføre inklusion i praksis,” påpeger Susan Tetler.

Mangler viden om handlinger

Lige nu, fortæller Susan Tetler, er det en opgave for mange skoleledere at gå vejen sammen med læreren og være med til at formulere og udvikle et fælles sprog om hvad inklusion egentlig er, og hvordan den ”gøres” – altså pege på de hverdagshandlinger der kan være inkluderende. EVA’s undersøgelse viser at både lærere og ledere har svært ved at vurdere hvilke tiltag der fremmer inklusion bedst, så det er svært for dem at vide hvilke metoder de skal bruge for at være inkluderende - hvilke der er de mest virkningsfulde.

Svært at omsætte begreber til hverdagshandlinger

Der er også behov for at få oversigter over hvad forskningen siger der ”virker” i inkluderende skoler, mener Tetler, men påpeger at hvis den viden skal forankres i skolens hverdag, skal skolelederen samarbejde med lærerne om hvordan skolen forstår og implementerer inklusionsopgaven. 

Hun peger på en anden undersøgelse EVA har lavet om undervisningsdifferentiering der viste at lærerne har svært ved at omsætte undervisningsdifferentiering til aktive handlinger, og at de ofte overlades til sig selv når de skal tolke begrebet. Det samme kan gøre sig gældende med begrebet ”inklusion” mener Susan Tetler.

”Hvis lærerne overlades til sig selv, hvilket også sker hvis en skoleleder fx siger de har tillid til at lærerne kan løfte opgaven, kan de overlades til en opgave de ikke har kompetencer til at håndtere,” siger Susan Tetler.

Vejen frem er at skolelederne må involvere sig mere i det pædagogisk-pragmatiske arbejde og være med til både at definere og prioritere sin skoles inklusionsindsatser.

”Den største udfordring lige nu er at omforme inklusion fra at være et ideologisk projekt der handler om værdier, til at operationalisere inklusion, så værdierne kan omsættes  til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle,” siger Susan Tetler.

Gode råd til skolelederen

Susan Tetler peger på fem gode råd til skolederen der gerne vil hjælpe lærerne på vej.

1. Tal med lærerne om hvad inklusion indebærer på skolen. Hvilke metoder er gode at bruge, hvad virker metoderne på, hvilke strategier skal vi bruge? Skab et overblik sammen med medarbejderne over hvor man allerede arbejder inkluderende, og hvor man kan gøre det lidt bedre.

2. Kom ned i hverdagens detaljer sammen med læreren. Ofte står en lærer med en stor klasse alene, og uden ”øjne i nakken” kan det være svært at få et overblik over klasserummets inkluderende og ekskluderende processer.  Derfor er det godt nogle gange at have en kollega med ind i klasseværelset som kan observere hvad der sker, og give forslag til hvad der kan justeres i undervisningen. Fx at spotte hvis en bestemt elev bliver ved med at falde i staver,  en anden har brug for mere anerkendelse, eller en tredje fungerer dårligt i sin gruppe. 

3. Følg inklusionsprocessen: Sæt mål og delmål sammen med lærerene, og følg op på hvordan det er gået. Se det som et skoleudviklingsprojekt hvor man følger en systematisk plan. Det er ikke noget der lykkes på et år, så vær tålmodig og læg en langsigtet plan. 

4. Find sammen med andre skoleledere i netværk i kommunen. De faglige netværk kan give mulighed for at mødes med ”kritiske venner” som kan give gode ideer til hvordan udfordringerne kan gribes an. Forummet kan også give mulighed for refleksion sammen med andre. 

5. Grib ind. Mange ledere mener i EVA’s undersøgelse at det forebyggende arbejde skal fylde mere. Det betyder at skolen skal være opmærksom på tegn på om nogle elever er inde i en bekymrende udvikling, så der skal gribes ind med en tidlig indsats. Jo tidligere man kan sætte ind med en lokal problemløsning, des bedre. Ofte er lærerne opmærksomme på at give besked, men der skal også være en strategi for hvordan man på skolen følger op.

Fakta om rapporten

Undersøgelsen bygger på to spørgeskemaundersøgelser: en totalundersøgelse blandt landets skoleledere og en repræsentativ undersøgelse blandt skolelærere.
Undersøgelsen er bestilt af Formandskabet for Skolerådet.

Læs rapporten om inklusion

Herfra kan du downloade rapporten om inklusion