Fleksibel it-baseret undervisning kan hjælpe svage kursister
EVA har i den første større undersøgelse af sin type set på hvordan og hvor meget e-læring og blended learning, der blander elektronisk undervisning og fremmøde-undervisning, bruges på voksen- og efteruddannelsesområdet i Danmark. Generelt er det sjældent man ser e-læring i sin rene form, mens blended learning er noget mere udbredt.
Undersøgelsen viser blandt andet at VUC er det område hvor e-læring i sin rene form forekommer oftest. Især gymnasiale fag, men også almen voksenuddannelse (avu) med fag som dansk og matematik på 9. eller 10. klasses niveau kan læses som e-læring.
Mange gode grunde til e-læring
Men hvem er det der benytter sig af muligheden for at tage en uddannelse uden nødvendigvis at skulle møde fysisk op til al undervisning? Undersøgelsen har identificeret en lang række eksempler på personer for hvem e-læring og/eller blended learning er relevant.
På VUC’erne vælger kursisterne typisk e-læring/blended learning af følgende årsager:
- Geografi – hvis man fx bor langt væk fra uddannelsesstedet eller rejser meget
- Tid – hvis man fx arbejder på det tidspunkt hvor traditionel undervisning ellers foregår, eller har svært ved at forene fremmødeundervisning med sit familieliv e.l.
- Læringsmæssige – hvis man fx har faglige udfordringer der gør at man har brug for at kunne tage undervisningen i sit eget tempo
- Sociale, psykologiske eller kulturelle – hvis man fx ikke har de sociale kompetencer til at indgå i en klasse eller på et hold eller af kulturelle årsager ikke kan møde op til undervisning.
Svage kursister udfordrer VUC pædagogisk
”En af meldingerne fra VUC’erne er at de får flere og flere fagligt svage kursister, og at det er med til at udfordre pædagogikken på VUC,” fortæller specialkonsulent Michael Andersen, som står bag undersøgelsen ”E-læring og blended learning på VEU-området”.
Pædagogisk it-konsulent hos VUC Nordjylland Jan Bøgh bekræfter at flere og flere fagligt svage kursister finder vej til VUC. Han peger samtidig på at fleksibelt tilrettelagt it-baseret undervisning kan være med til at få dem godt igennem deres kursusforløb:
”VUC er en aktør som blandt andet skal tage sig af dem for hvem det almindelige gymnasium eller en anden ungdomsuddannelse ikke har fungeret, og som af forskellige grunde er faldet ud af det system. Og vi får mennesker ind som udmærket kan klare at tage en uddannelse hvis de vel at mærke får den tilrettelagt fleksibelt – og det er her e-læring kan bruges, for med e-læring kan vi i princippet individualisere uendeligt,” forklarer Jan Bøgh.
”På et flex-læringsforløb aftaler underviser og kursist et kursusforløb som passer til kursisten, og hvor man bruger it dér hvor det er en fordel, fx ved at man kan afpasse hastigheden af et undervisningsforløb. Det kan være at en kursist har brug for at se en undervisningsseance to gange eller tre gange eller tyve gange for at forstå hvad der er den rette vinkel i en retvinklet trekant - så kan det være en fordel at kunne spole tilbage i et videoklip på computeren og få det vist igen og igen i stedet for at sidde på et hold med 30 kursister hvor undervisningen ved tavlen går videre i et vist tempo,” uddyber han.
Solstrålehistorie om teknologi
Jan Bøgh er overbevist om at e-læring og/eller blended learning kan medvirke til at mennesker der ellers ikke ville have fået en uddannelse, alligevel kan få det.
”Vi havde på et tidspunkt en ung mand med social fobi. Han tog Folkeskolens Afgangsprøve som ren fjernundervisning, og da jeg efterfølgende talte med hans mor, sagde hun at det ALDRIG ville være sket hvis ikke han havde kunnet gøre det på den måde. Det er vel en slags solstrålehistorie om hvad den her teknologi kan bruges til, ” siger Jan Bøgh.
På EVA er Michael Andersen enig: ”Der er ingen tvivl om at e-læring og fleksibelt tilrettelagt undervisning er et nyttigt værktøj hvis vi vil have flere mennesker til at uddanne sig. Man kan sige at e-læring både kan gøre en kæmpe forskel for det enkelte menneske, og at det kan spille en positiv rolle i forhold til vigtige samfundsmæssige udfordringer – som fx at nå 95 %-målsætningen,” supplerer han.
Barrierer for mere e-læring
Men hvis e-læring og blended learning kan bidrage med så meget godt, hvorfor er det så ikke endnu mere udbredt? EVA’s undersøgelse peger på en række forskellige barrierer.
”De to største barrierer for mere e-læring og blended learning er at de potentielle kursister har et begrænset kendskab til de muligheder der rent faktisk er, og at både kursister og undervisere mangler viden, færdigheder og kompetencer - forstået på den måde at e-læring og blended learning er nye måder at lære på som kræver både en teknisk viden og en særlig pædagogisk indsigt,” forklarer Michael Andersen.
På VUC Nordjylland er Jan Bøgh dog ikke i tvivl om at e-læring er kommet for at blive – og mere til.
”Vi har kun set begyndelsen af det her. Teknologien udvikler sig konstant og giver nye muligheder. Lige nu underviser vi fx vores lærere i at bruge talegenkendelsesprogrammer som jo kan blive et virkeligt gennembrud for ordblinde eller andre som har svært ved at skrive opgaver. Fremover vil de kunne tale deres opgave ind på computeren, og så skriver computeren teksten ind. Der ligger også nogle mere almene pædagogiske muligheder i de digitale løsninger som den traditionelle undervisning ikke kan hamle op med. Om 5 år vil det her være overalt, det er jeg overbevist om!” slår han fast.
EVA ser på e-læring i Region Hovedstaden
Så langt tid skal e-læringsinteresserede heldigvis ikke vente med at få opdateret viden om udviklingen på området. EVA har netop taget fat på en evaluering af et e-læringsprojekt i Region Hovedstaden.
Projekt e-læring, som er forankret på Københavns VUC, går kort fortalt ud på at godt 40 undervisere udvikler en vifte af nye e-læringsprodukter der skal afprøves i undervisningen i forskellige fag og på forskellige niveauer på fem VUC’er og tre gymnasier i Hovedstaden. Hertil kommer at andre ca. 100 lærere skal kompetenceudvikles i forhold til at bruge de nye e-læringsprodukter. Og samlet set skal denne styrkelse af e-læringsbaserede læringsmiljøer bidrage til at flere unge og voksne fra uddannelsesfremmede miljøer og udkantsområder får en uddannelse. På denne måde skal brugen af e-læring være med til at nå målene om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse og 50 % gennemfører en videregående uddannelse.
Resultaterne af evalueringen vil foreligge i foråret 2013. Læs mere om projektet .
Fakta om e-læring og blended learning på VEU
Undersøgelsen af e-læring og blended learning på voksen- og efteruddannelsesområdet dækker enkeltfag på VUC, VVU på erhvervsakademier og diplomuddannelse på professionshøjskoler. De tre områder har meget forskellige tilgange til brug af e-læring og blended learning.
Diplomuddannelser på professionshøjskoler
- Fire uddannelser udbydes som ren e-læring (diplomuddannelse i hhv. almen pædagogik, dansk, specialpædagogik og undervisning i læsning og matematik for voksne)
- 72 diplomuddannelser udbydes som blended learning
- På diplomuddannelserne opfattes blended learning som en særligt relevant uddannelsesform for voksne der har behov for at blive kompetenceudviklet i samspil med andre voksne. Halvdelen af diplomuddannelserne udbydes som blended learning, og kun 3 % som ren e-læring.
VVU på erhvervsakademier - Syv profilforløb udbydes som ren e-læring
- 11 profilforløb udbydes som blended learning
En række erhvervsakademier har i fællesskab oprettet en særlig institution, NETAU, som udbyder e-læring. De fleste erhvervsakademier henviser deltagere der ønsker e-læring, til NETAU. Denne særlige konstruktion betyder at de enkelte erhvervsakademier ikke selv gør så meget i e-læring og blended learning i forhold til de uddannelser de udbyder. Det viser sig bl.a. ved at kun 16 % af profilforløbene udbydes som blended learning.
VUC
- Ni faggrupper inden for FVU, avu og gymnasiale fag udbydes som ren e-læring
- 16 faggrupper udbydes som blended learning
- 42 % af VUC’erne udbyder undervisning tilrettelagt som e-læring, 71 % udbyder blended learning, mens 25 % af VUC’erne hverken udbyder e-læring eller blended learning.
