EVA ser på læringsmiljø
Evalueringen har taget udgangspunkt i de fire fokuspunkter og deres indbyrdes samspil, og den viser at skolerne med fordel kan inddrage fokuspunkterne i deres arbejde med læringsmiljø. Det er vigtigt først at se på helheden og ønskerne for det samlede læringsmiljø og derefter begrunde hvordan hvert enkelt fokuspunkt skal praktiseres og vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem dem.
Tjekliste til skolerne
Seks skoler som inden for de seneste år enten er om- eller nybyggede, har deltaget i evalueringen via en selvevaluering. De seks skoler har derfor erfaring med at medtænke skolens værdier og læringssyn i planlægningen af de nye fysiske rammer. Erfaringer som andre skoler kan få inspiration af.
Rapporten har formuleret en række spørgsmål som tager udgangspunkt i de fire fokuspunkter og deres indbyrdes samspil. Spørgsmål som skolerne med fordel kan stille sig selv og bruge som en slags tjekliste hvis de vil undersøge og udvikle deres læringsmiljø.
Tjeklisten bliver samlet i en folder som EVA sender til alle landets folkeskoler og kommuner i november.
Fælles læringssyn
En central anbefaling i rapporten er at skolens ledelse, lærere og bestyrelse sammen skal formulere og nedskrive skolens læringssyn eller læringsgrundlag, og at de løbende skal diskutere hvordan grundlaget realiseres i hverdagen, og hvordan det revideres. Det fælles læringsgrundlag binder læringsmiljøet sammen og udgør fundamentet for de tre andre fokuspunkter. Det er vigtigt at det fælles læringsgrundlag bliver udbredt blandt og forankret hos skolens ledelse, lærere og bestyrelse gennem på den ene side skriftlighed og på den anden side løbende dialog og refleksion. De to former må ikke stå alene, men skal udfolde sig i et dynamisk samspil.
Evalueringskonsulent Christel Sølvhjelm er ansvarlig for evalueringen af læringsmiljø; hun siger om evalueringen:
”Det er helt centralt at lærerne, lederen og skolebestyrelsen sætter sig ned og udarbejder et fælles læringsgrundlag på skolen. De skal sammen sætte ord på den pædagogiske linje på skolen, altså formulere en slags fælles grundsætning for hvad det er de vil opnå med undervisningen på skolen – opstille mål og visioner for deres arbejde og forholde sig til hvordan de bedst når målene. Og her er det vigtigt med en god balance mellem ønsker og krav der er politisk og videnskabeligt baserede”.
Christel Sølvhjelm forklarer videre: ”Når det så er gjort, så skal de arbejde for at de andre tre forhold spiller sammen med skolens læringsgrundlag. Har en skole fx i deres læringsgrundlag besluttet at de synes det er vigtigt at arbejde med projektarbejde, så skal skolen fysisk være indrettet så det det bliver muligt at arbejde i projekter. Og når de tilrettelægger undervisningen, skal de også benytte sig af den arbejdsform. Ligesom de skal følge op på og evaluere om fx projektarbejdet rent faktisk giver den ønskede effekt. Og hvis evalueringen viser at der skal ske ændringer med læringsgrundlaget, må det revideres. På den måde sikrer skolen sig at de når hele vejen rundt i arbejdet med læringsmiljøet”.
