Evalueringskultur på tværs af skoler i Ny Horsens Kommune
Det er de tre kommuner Brædstrup, Gedved og Horsens der er gået sammen om et EVA-projekt der fokuserer på at skabe en god evalueringskultur på kommunernes i alt tyve skoler. Projektet skal give lærere og skoleledere redskaber til at identificere styrker og svagheder ved deres skolekultur og dermed pege på de områder i evalueringskulturen som kan forbedres.
Selvevaluering på 20 skoler
Projektet tager udgangspunkt i en selvevalueringsmodel som EVA har god erfaring med fra tidligere grundskoleprojekter. Sammen med skolefolk fra de tre kommuner har EVA tilpasset modellen til skolernes behov og situation. Hver af de 20 skoler skal i efteråret i en selvevaluering vurdere og beskrive deres praksis og komme med forslag til hvordan de kan forbedre praksis. Selvevalueringen foregår i to grupper hvoraf én består af ledelsen på skolen, mens et udvalg af lærere udgør den anden gruppe.
Efter skolernes selvevaluering besøger EVA skolerne og kommunerne og interviewer lærere, skoleledelser og repræsentanter fra skoleforvaltningerne. Og i marts følger så EVA’s rapport om evalueringskulturen på skolerne med anbefalinger til hvor skolerne kan sætte ind.
Kommunalt indsatsområde
Inden projektet nåede så vidt, var skolelederne og skolechef Anna Marie Illum igennem en masse overvejelser:
”Egentligt opstod idéen tilbage i 2003 i forbindelse med at vi skulle formulere målsætninger og indsatsområder for folkeskolen. Et indsatsområde fik titlen ”Skolen som dynamisk organisation”. Det handlede om hvordan vi kunne sætte gang i en organisationsudvikling som ville skabe et fælles sprog blandt lærere, skoler og i kommunen, og som samtidig ville sætte fokus på deltagernes læring undervejs i processen. Da vi henvendte os til Brædstrup og Gedved, var det klart at de var helt med på denne ide”.
Evaluering i det daglige skolearbejde
Anna Marie Illum fortæller videre om forløbet: ”Alle skolerne kendte til forskellige kvalitetssikrings-redskaber, men vi ville have redskaberne til at spille sammen både på de enkelte skoler og i kommunen så de kunne blive en støtte i at opbygge en struktur og en kultur der bygger på evaluering i et læringsperspektiv. Og ikke mindst havde vi brug for et fælles sprog på skoleniveau og kommunalt niveau så vi kunne få et fællesskab i udviklingen af en evalueringskultur”.
”Det vi alle sammen var optagne af, var også hvordan vi kunne få forbundet de erfaringer som skolerne allerede havde med evaluering af projekter, med lærernes brug af evaluering i undervisningen og med udvikling af evaluering i skolen som organisation og i skolevæsnet. Vi ville have evalueringstænkningen integreret i skolernes daglige arbejde, og her snakker vi altså igen om skolen som organisation og som en del af en organisation”, uddyber Anna Marie Illum.
EVA som ekstern konsulent
Anna Marie Illum var klar over at planerne var ambitiøse, og at kommunen gerne ville have ekstern hjælp: ”For at kunne nå alt dette tænkte vi at det ville det være godt med en ekstern samtalepartner der havde øje for de processer og den viden der allerede eksisterede, og som ikke blot ville komme med svar, men derimod få os til selv at se muligheder, styrker og svagheder og bruge de kræfter og den energi der allerede var til stede. Og her tænkte vi på EVA.”
”Da jeg havde været med i EVA’s evaluering af læsning i folkeskolen fra 2005, kendte jeg EVA’s tænkning og selvevalueringsmodel, og jeg kunne derfor sige til skolerne at de kunne have tillid til at projektet ville handle om yderligere at professionalisere lærerrollen og skolens arbejde – at det var evalueringstænkning ud fra et læringsperspektiv.”
Evalueringskultur i klasseværelse, skole og kommune
Umiddelbart efter kommunevalget blev projektet drøftet i bl.a. sammenlægningsudvalget som bevilligede pengene til et fælles koncept i Ny Horsens Kommunes skolevæsen.
”Politikerne var enige om at projektet kunne give kommunen et fælles afsæt. Og det vi netop gerne vil opnå var at få en evalueringskultur som hænger sammen på tværs af de gamle kommunegrænser og på langs af alle niveauerne i skolevæsenet. Dvs. en evalueringskultur der både eksisterer i klasseværelset, på skolen og i kommunen, og som bidrager til den enkelte skoles udvikling og til skolevæsenets udvikling”, forklarer skolechefen.
Viden forud for beslutninger
”Det er vigtigt at projektet giver lærerne indsigt i hvad det er for en viden de med dokumentation og evaluering kan indsamle i klassen og på skolen, og hvordan denne viden kan være med til at forbedre og udvikle den enkelte skole og skolevæsenet som helhed. Projektet skal også give den enkelte lærer og det enkelte lærerteam bedre forudsætninger for at reflektere over hvilken viden de lægger til grund for deres beslutninger om hvordan de fx tilrettelægger undervisningen bedst. Lærerne skal kunne se meningen med at indsamle dokumentation og data på klasseniveau fordi det indgår i analyser, danner grundlag for drøftelser og giver afsæt til nye handlinger eller overvejelser. De skal ikke blot se en papirtiger”, uddyber Anna Marie Illum.
”Evalueringskultur som projektet fokuser på, skal altså handle om at bygge sine beslutninger på viden og ikke på ”synsninger”. På den måde kan en systematisk vurdering og refleksion sikre at vi får et solidt vidensniveau som politiske mål og beslutninger kan tage afsæt i, og som lærere kan tilrettelægge undervisningen ud fra”, afrunder Anna Marie Illum.
