Universitetskemi i slidte, gamle laboratorier

Fem danske og fire britiske universiteters kemiuddannelser har været med i evalueringen som EVA offentliggør 12. oktober 2006. Evalueringen viser bl.a. at de danske undervisere bruger undervisningsmetoder der supplerer hinanden godt, og som samlet set støtter de studerendes læring – og det er en klar forbedring siden de danske kemiuddannelser sidst blev evalueret i 1998 af EVA’s forgænger Evalueringscentret. Det er også tydeligt at de kemistuderende generelt synes de har et godt uddannelsesforløb.

Forældede laboratorier

Men der er områder hvor de danske kemiuddannelser bør forbedres. Der er fx stor forskel på kvaliteten af de danske og de britiske kemiuddannelsers laboratorier til de studerende. Flere af de danske universitetslaboratorier lever ganske enkelt ikke op til internationale standarder, og det kan påvirke kvaliteten af kemiuddannelserne negativt, peger evalueringen på.

Undervisningslaboratorierne på flere af uddannelserne er slidte, udstyret er af ældre dato, og indretningen er ikke tidssvarende. Fx skal man i laboratoriearbejde i dag i udstrakt grad bruge arbejdspladser, såkaldte stinkskabe, hvorfra de sundhedsskadelige dampe kan suges bort. Den slags arbejdspladser er der alt for få af i de gamle universitetslaboratorier.

Behov for klare forskelle mellem bachelor- og kandidatniveauer

Evalueringen anbefaler også at universiteterne gør mere ud af klart at beskrive og formidle forventningerne til og niveauforskellene mellem bachelor- og kandidatgraderne til de studerende. Bl.a. skal det være tydeligt hvilke kompetencer de studerende skal opnå gennem fagene. Det er især vigtigt når både bachelor- og kandidatstuderende følger de samme valgfag – som praksis er flere steder nu, er det ikke klart for de studerende om der er forskellige niveaukrav til bachelor- og kandidatstuderende.

Bedre muligheder for studerendes mobilitet mellem universiteter

De danske kemiuddannelser følger – i modsætning til de britiske – den fælleseuropæiske Bologna-proces’ såkaldte 3+2-struktur med en opdeling i bachelorgrad og kandidatgrad (master). De britiske kemiuddannelser har i stedet ofte et integreret fireårigt forløb frem til mastergraden.

Et af målene med 3+2-strukturen på europæisk plan er at de studerende får bedre muligheder for at bevæge sig mellem forskellige universiteter og fx få en bachelorgrad på ét universitet og kombinere med en kandidatgrad fra et andet universitet. Inden for de danske universiteters kemiuddannelser er det dog endnu ikke helt så enkelt som det burde være, vurderer evalueringen.

De danske universiteter opbygger nemlig deres kemiuddannelser forskelligt. Denne mangfoldighed skal der være plads til, men den må ikke blive en barriere så de studerende skal supplere deres bachelorgrad i kemi med yderligere fag efter optagelse på kandidatuddannelsen på et andet dansk universitet.

En helhedsorienteret tilgang til kvalitetsarbejde

Evalueringen har også set på hvordan kemiinstitutterne sikrer kvaliteten af deres uddannelser. Både de danske og britiske institutter har et sammenhængende system der evaluerer undervisningen, og som inddrager de studerende og følger op på evalueringsresultaterne. Men især de danske kemiinstitutter kan udvide dette kvalitetsarbejde til at være mere helhedsorienteret og i højere grad inddrage andre interessenter end de studerende, fx aftagere og undervisere. Kvalitetsarbejdet kunne bl.a. rumme procedurer der systematisk indsamler dimittenders og aftageres tilbagemeldinger om uddannelsens relevans, og derved bidrage til udviklingen af uddannelsen ad flere veje.

Evalueringsrapporten kan hentes i sin helhed her på EVA’s hjemmeside Review of Chemistry Programmes.