Akkrediteringssystem på tværs af uddannelsers forskellighed

Gennem 2007 har EVA sideløbende arbejdet med at udvikle og teste koncepter for hvordan akkrediteringer af hhv. nye og eksisterende erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal foregå. Og EVA har arbejdet med at udvikle forslag til de kriterier der skal ligge til grund for vurderingerne af disse.

Første pilottest med givende respons

I praksis har EVA sammen en række uddannelser testet kriterierne for at sikre at de er relevante og hensigtsmæssige som muligt og dermed også til at håndtere for uddannelserne. I pilottesten af kriterierne for eksisterende erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser har EVA både fået ros og kritik fra de 14 deltagende uddannelser. Og den respons er med i justeringen af kriterierne så de finder en balance mellem at være præcise og åbne i formuleringen.

Kriterierne afspejler bl.a. forventninger til indhold og intentioner bag det lovgrundlag der er undervejs, og de skal samtidig i en kommende, endelig form blive en del af loven – af bekendtgørelsen.

Vurdering af nye uddannelser

Pilottesten af koncept og kriterier for at akkreditere nye uddannelser er derimod endnu i gang. Den forløber frem til begyndelsen af november. Kriterierne bliver testet gennem 12 nye uddannelsesforslag.

Akkreditering og godkendelse af nye uddannelser bliver baseret på en større systematik og gennemsigtighed i godkendelserne end det tidligere har været tilfældet ved godkendelse af nye uddannelser.

En langsigtet fordel ved konceptet er også at kriterierne for akkrediteringen er formuleret sådan at uddannelsesstedet må gøre et ekstra grundigt forarbejde forud for uddannelsens begyndelse. Og det burde være med til at styrke uddannelsens relevans og dimittenders muligheder på arbejdsmarkedet. Forarbejdet vil nemlig bl.a. skulle rumme dialog og samarbejde med aftagere om at forme uddannelsens formål og indhold og en analyse af arbejdsmarkedets behov for dimittender med uddannelsen.

To ansøgningsforløb pr. uddannelse

En akkreditering af en ny uddannelse indeholder to led ansøgningsmæssigt. Første led er en ansøgning fra en uddannelsesinstitution til Undervisningsministeriet om at oprette uddannelsen. Ansøgningen skal dokumentere at den nye uddannelse vil imødekomme kriterier om uddannelsens relevans – om muligheder og behov på arbejdsmarkedet. Hvis der er en positiv respons igennem hele akkrediteringsforløbet, vil processen munde ud i en bekendtgørelse for den nye uddannelse.

Flere udbydere af en ny uddannelse

Herefter kan uddannelsesstedet så ansøge om det egentlige, nemlig at udbyde uddannelsen. Ansøgningen om at udbyde uddannelsen skal mere detaljeret handle om hvordan det enkelte uddannelsessted vil realisere uddannelsen, bl.a. om hvordan uddannelsesstedet vil koble kvalitetssikringen af det nye uddannelsesudbud til stedets allerede eksisterende system for kvalitetssikring.

Det kan både være det uddannelsessted der først ansøgte om den nye uddannelse, og en helt anden institution der søger om at få lov at udbyde uddannelsen på baggrund af den bekendtgørelse som første ansøgningsrunde mundede ud i.

Fire faser i akkrediteringsforløbet

Som forløbet her i slutningen af oktober 2007 tegner sig for akkreditering af nye uddannelser og udbud, er der overordnet fire faser:

1. Først ansøger en uddannelsesinstitution om at få lov at oprette en ny uddannelse. Ansøgningen går i først gennem en screening hos Undervisningsministeriet (UVM) der vurderer den ud fra et nationalt perspektiv: Er der fx behov for den nye uddannelse set i forhold til eksisterende uddannelser i Danmark?
2. Hvis UVM’s første screening af ansøgningen er positiv, sender de ansøgningen videre til en akkrediteringsvurdering hos operatør der er uafhængig af ministeriet. UVM forventer at opgaven normalt går til EVA. Og vi vil da gennemføre akkrediteringsvurderingen af om den nye uddannelse lever op til en kort række kriterier. Kriterierne handler bl.a. om uddannelsens relevans og kvalitet. Vurderingen munder ud i akkrediteringsrapport med en indstilling til Akkrediteringsrådet.
3. Selve akkrediteringen foregår derefter hos den nyoprettede instans Akkrediteringsrådet på baggrund af EVA’s indstilling.
4. Derefter er det UVM der giver den endelige godkendelse til om uddannelsen kan oprettes. UVM’s godkendelse forudsætter at uddannelsen eller udbuddet er akkrediteret positivt.

Samspil mellem kriterier for eksisterende og nye uddannelser

Når en ny uddannelse er blevet akkrediteret og godkendt, vil den derefter indgå i en cyklus hvor alle eksisterende uddannelser løbende akkrediteres. Da akkrediteringer tager tid at gennemføre, vil ikke alle videregående uddannelser skulle igennem et akkrediteringsforløb inden for de nærmeste år. Derimod vil UVM sammen med Akkrediteringsrådet fastlægge en plan for de kommende akkrediteringer – på et senere tidspunkt når loven er vedtaget.

Der vil være et tæt samspil mellem akkrediteringerne af nye uddannelser og eksisterende uddannelser. En række af de samme temaer i kriterierne vil indgå i de to forskellige akkrediteringsforløb.

ACE: råd og sekretariater

Akkrediteringsinstitutionen (ACE Denmark) blev oprettet ved lov i foråret 2007. ACE består af et Akkrediteringsråd der blev udpeget i maj, og af to sekretariater – et fagligt sekretariat og et rådssekretariat. Akkrediteringsrådet skal træffe en akkrediteringsafgørelse om alle videregående uddannelser. Afgørelsen træffer de på basis af operatørens (fx EVA’s) vurdering.

Stor variation inden for videregående uddannelse

Det felt som Akkrediteringsrådet skal træffe afgørelser inden for, spænder fra de korte erhvervsakademiuddannelser til de lange universitetsuddannelser. Og fra de uddannelser der hører under Undervisnings- og Videnskabsministerierne til de kreative og kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, fx musikkonservatorierne og Arkitektskolen.

Uddannelserne under Kulturministeriet arbejder EVA også med at udforme kriterier for. Arbejdet fordrer også her en balance mellem at sikre at kvaliteten er høj nok inden for uddannelser af samme længde og samtidig tage højde for egenarten af uddannelserne – det vil hvordan de er skruet sammen mht. indhold, arbejdsmarkedsmuligheder og den dokumentation som uddannelsesstederne skal kunne fremlægge.

Her ligger der en vigtig samarbejdsopgave mellem alle de involverede instanser for at sikre at de forskellige områder får en behandling der har blik for balancen mellem gennemsigtighed og varierende præmisser på uddannelser og institutioner.

Systematik og kreativitet

Nok handler akkrediteringer overordnet om at kontrollere at uddannelser når et minimumsniveau i kvalitet. Men det er også en ambition at kriterierne skal blive så meningsfulde som muligt for uddannelserne, dvs. at uddannelserne bliver bedre idet institutionerne arbejder systematisk inden for kriterieområderne og følger op på de områder hvor der er behov for en indsats.

Kriterierne bag akkrediteringerne skal altså sikre at uddannelsen systematisk kommer omkring en række relevante elementer, fx i dens egen interne kvalitetssikring, mens der fortsat skal være plads, mulighed og motivation for kreativitet, udvikling og risikovillighed i uddannelsesverdenen.