Ord og tal på værksted - gør en forskel

Karen på 43 går på et tredages AMU-kursus for at få et hygiejnecertifikat som hun skal bruge i sit arbejde som køkkenassistent. Men hun har svært ved at leve op til kravene på kurset fordi hun har vanskeligt ved at læse. Derfor tager hun imod skolens tilbud om at følge et forløb på et ord- og regneværksted. Her får hun hjælp til at gennemføre kurset, så hun består den endelige prøve og får sit certifikat.

Karen er en fiktiv person, men ord- og regneværkstederne er virkelige nok. Det er betegnelsen for særlige forløb som otte skoler siden 2005 har tilbudt voksne over 25 der er ved at tage en kort erhvervsrettet uddannelse – dvs. gvu- og amu-kursister og voksenlærlinge. På "værkstedet" kan de kursister der mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, få supplerende undervisning for bedre at kunne leve op til kravene på det kursusforløb de er i gang med.

Blod på tanden

Forsøget med de særlige værksteder er populært, viser en evaluering som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført for Undervisningsministeriet. Undervisere, ledere og kursister oplever at kursisterne bl.a. bliver bedre til at bestå de afsluttende prøver. Specialkonsulent Michael Andersen, der har stået i spidsen for evalueringsprojektet, siger:

"Ud over at ord- og regneværkstedet gør en forskel for kursisterne på det forløb de er i gang med, kan værkstedet også give kursisterne blod på tanden og motivation til at tage andre uddannelsesforløb. Den større faglige selvtillid er en god sidegevinst fordi mange af kursisterne har ret dårlige erfaringer med det at gå skole, nogle er ord- eller talblinde, og andre er tosprogede der mangler dansksproglige færdigheder."

Færre deltagere end forventet

Det varierer fra skole til skole hvor mange deltagere værkstedsordningen har. I alt var deltagerantallet i 2006 på 492 personer på de otte forsøgsskoler, hvilket er lavere end skolerne selv havde regnet med. Aarhus Tekniske Skole havde fx satset på at få 650 kursister på værkstedet i 2006, men reelt var det kun 115 der kiggede forbi.

Skolerne mener selv at deltagerantallet vil bliver højere i fremtiden hvis de skærper indsatsen for at rekruttere dem. Michael Andersen:

"Rapporten viser at der er to vigtige faktorer for at få flere deltagere i ord- og regneværkstedet. For det første skal ord- og regneværkstedslærerne være rigtig gode til selv at opsøge kursisterne. Desuden viser skolernes erfaringer at faglærerne og værkstedslærerne skal samarbejde om at identificere og henvise dem der har behov for værkstedet."

Moses til bjerget

Hvis bjerget ikke vil komme til Moses, må Moses komme til bjerget: Samtlige forsøgsskoler har erfaret at det opsøgende arbejde er altafgørende for at rekruttere deltagere. Erfaringerne viser nemlig at deltagerne ikke altid kommer af sig selv. Fx havde et åbent hus-arrangement på værkstedet på Odense Tekniske Skole meget lidt succes for ingen besøgende kiggede forbi. I stedet har skolerne især succes med at ord- og regneværkstedslærerne personligt præsenterer tilbuddet på de nystartede hold – så henvender kursisterne sig enten under selve præsentationen eller under mere diskrete former dagene efter.

"Værkstedslærerne skal være meget synlige over for kursisterne og for de faglærere der henviser til værkstedet. Det tager tid og energi, men det er det der skal til, især her i starten hvor projekt ord- og regneværkstederne endnu ikke er så kendte," siger Michael Andersen.

Kend din kollega

Men lige så vigtig for god og bestandig rekruttering er det at skolerne gør en indsats for at skabe et godt samarbejde og fællesskab mellem de almindelige faglærere, der kan identificere og henvise kursisterne til værkstedet, og værkstedslærerne. Nogle skoler oplever nemlig et gab mellem fag- og værkstedslærerne som kan gøre samarbejdet usmidigt.

"Når værkstedslærerne skal vejlede faglærerne i hvordan de identificerer deltagere med behov for værkstedet, er der en risiko for at faglærerne kan føle sig trådt over tæerne fordi de kan opleve det som en kontrolinstans af om deres undervisning er god nok," fortæller Michael Andersen.

Han påpeger også at gabet mellem de to lærergrupper også har rødder i at de typisk har meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og at deres syn på pædagogik og didaktik derfor også vil være forskellige.

"Derfor gælder det for skolerne om at skabe et respekt- og tillidsfuldt samarbejdsmiljø mellem de to lærergrupper. Værkstedslærerne skal fx gøre det klart at de ikke skal undervise i det samme fagområde som faglærerne, og at de dermed ikke træder ind på faglærernes "domæne".

Fakta om ord- og regneværksteder

• Forsøgsordningen med ord- og regneværksteder løber over fire år 2005-2008 – der er i alt afsat 15,7 mio. kr. på finansloven til det.
• Deltagerne er voksne der går på en erhvervsrettet uddannelse.
• Hovedparten af værkstedsdeltagerne er i gang med en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) – en mindre del følger et GVU- eller et voksenlærlinge-forløb.
• I 2006 havde ord- og regneværkstederne 492 deltagere på otte forsøgsskoler.
• Forløbet evalueres to gange af EVA: midtvejs i forløbet og i 2009. Evalueringerne skal bidrage til Undervisningsministeriets stillingtagen til om forsøget skal gøres permanent.