Realkompetencevurderingens svære kunst

Hvad skal kokken kunne for at være kok? Maleren for at være maler eller kontorassistenten for at være kontorassistent? Der er brug for klare beskrivelser af de kompetencer man skal besidde for at kunne kalde sig faglært. Det er ifølge Lars Kunov, sekretariatschef i Industriens Uddannelser, en grundlæggende forudsætning for at kunne vurdere om den enkelte er i besiddelse af de relevante kompetencer – sådan som det blandt andet sker på grunduddannelse for voksne (GVU). EVA har netop offentliggjort en evaluering af ordningen.

GVU er et tilbud der giver ufaglærte voksne mulighed for at tage en erhvervsrettet uddannelse – på baggrund af en såkaldt realkompetencevurdering og en individuel uddannelsesplan. Men ifølge en ny rapport fra EVA er vurderingerne af ansøgernes realkompetencer og fastlæggelsen af individuelle uddannelsesplaner i dag kendetegnet ved en udtalt mangel på fælles, ensartede afklaringsredskaber og -systematikker – som fx klare kompetencebeskrivelser for de enkelte fag.

"Det siger næsten sig selv at en klar beskrivelse af hvad kokken skal kunne, gør det noget nemmere at afklare hvor meget en ufaglært GVU-ansøger allerede kan, og hvor meget han evt. mangler at kunne for at blive faglært kok," indleder Lars Kunov som har stået i spidsen for den ekspertgruppe der står bag EVA’s nye rapport om GVU.

For mange opgaver hos samme instans

Ifølge rapporten er det problematisk at det er én og samme instans, nemlig den enkelte erhvervsskole, der vurderer GVU-ansøgernes kompetencer, lægger uddannelsesplaner og udbyder den pågældende uddannelse.

Lars Kunov forklarer:

"Det er en af rapportens helt centrale anbefalinger at Undervisningsministeriet bør adskille den instans der kompetencevurderer og udarbejder uddannelsesplaner på den ene side, fra den der udbyder uddannelserne på den anden side. Det vi ser i øjeblikket, er at uddannelsesplanerne kun sjældent indeholder elementer som den pågældende skole ikke selv udbyder. Det er egentlig meget naturligt, for den erhvervsskolevejleder der udarbejder uddannelsesplanen, kender selvfølgelig sin egen skoles varer bedst."

Problemet er bare at det ikke nødvendigvis er dem der er de rigtige for GVU-deltageren.

"Hvis realkompetencevurderingen og ansvaret for at lægge uddannelsesplaner lå et andet sted end på udbyderskolen, ville vi få en bredere synsvinkel på uddannelsesmulighederne – til gavn for den enkelte deltager," vurderer Lars Kunov.  

Væk fra pakkeløsninger

Evalueringen af GVU viser også en tendens til at uddannelsesplanerne ikke er så individuelle som det kunne ønskes.

"I løbet af evalueringen har vi set eksempler på at mennesker med vidt forskellige baggrunde har fået lagt næsten identiske GVU-forløb. Det forekommer meget påfaldende, og vi anbefaler klart skolerne at vurdere den enkelte deltagers realkompetencer helt snævert når der skal lægges en uddannelsesplan, så vi undgår "pakkeløsninger" hvor en hel gruppe deltagere får tilbudt samme forløb. Hvis GVU skal have en gang på jorden, er det afgørende at realkompetencevurderingerne kommer til at fungere efter hensigten," understreger Lars Kunov.

For lav søgning til GVU

Lars Kunov finder det i øvrigt bekymrende at der ikke er flere ufaglærte der tager en GVU. Siden ordningen blev oprettet i 2000 og frem til 2004, hvor de nyeste tal stammer fra, er der højst 740 personer om året der har fået lagt en GVU-uddannelsesplan.

"Noget af det der ville kunne styrke søgningen til GVU, er efter min opfattelse en større anerkendelse af ansøgernes realkompetencer," pointerer Lars Kunov. "Der er en meget svingende kvalitet i uddannelsesplanerne. Vi har set uddannelsesplaner der lægger op til at ansøgeren gennemgår samtlige skoleperioder i den tilsvarende ordinære erhvervsuddannelse, så det man som GVU’er "slipper for", egentlig bare er praktikken, og det på trods af man måske har flere års relevant erfaring i faget.

Hvis man ikke har papir på sine kompetencer i forvejen, er der en tendens til at man ikke får dem godskrevet, og det er jo helt ude af trit med selve ideen om realkompetencer. Hvis ikke man får bonus for sine realkompetencer, så er der ingen motivation til at tage en GVU."

Frafald kan modvirkes

Ligesom på mange andre uddannelser er frafald også et tema i forbindelse med GVU. Et helt overordnet problem er at der ikke findes en tilstrækkelig registrering af realkompetencevurderinger og uddannelsesplaner, og at det derfor er vanskeligt at skabe sig et overblik over hvor mange GVU-forløb der gennemføres hhv. afbrydes. De forhåndenværende tal peger dog på at kun knap halvdelen af forløbene gennemføres. 

"For at styrke gennemførelsen af GVU så jeg gerne at man fik formuleret en gennemførselsvejledning, og at skolerne fik et incitament til at følge op på uddannelsesplanerne. Det findes der ikke i dag," siger Lars Kunov.

"I virkeligheden kan du gå ind og få lavet en realkompetencevurdering og en personlig uddannelsesplan, gå din vej igen og ikke overhovedet blive spurgt om du har tænkt dig at gennemføre den. Man skal huske på at det at søge GVU ofte er et helt individuelt projekt for den enkelte ufaglærte. Vejledning og hjælp til i forhold til at gennemføre uddannelsen vil uden tvivl kunne fastholde mange deltagere. Og det ville ikke alene have effekt for den enkelte deltager, men også i et bredere perspektiv. For flere vellykkede GVU-forløb ville også skabe effekt på den måde at flere ville høre om ordningen og søge en GVU."

Læs rapporten om GVU

EVA offentliggjorde 4. oktober evalueringsrapporten "Grunduddannelse for voksne". Rapporten kan downloades her eller bestilles hos boghandleren.

Navigationen
 
Skribent
Trine Borg Harrild
Pressechef
Tlf. + 45 35 25 46 47
E-mail
Læs mere om projektet
Vælg udgave af e-magasinet
Abonner på e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion