Hvornår giver kvalitetsrapporterne mening?
Den nye regering vil se med milde øjne på kommuner der gerne vil søge dispensation for de ellers obligatoriske kvalitetsrapporter, lyder det i regeringsgrundlaget. Og at søge dispensation er der mange der allerede gør. Således har over en tredjedel af kommunerne søgt om tilladelse til at udarbejde kvalitetsrapporten sjældnere, mens en del andre har fået dispensation fra dele af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Men samtidig viser EVA’s nylige undersøgelse af de kommunale kvalitetsrapporter at skolelederne synes de kan give god mening – især hvis der bliver fulgt op på rapporten i form af pålæg fra kommunen om at gøre noget anderledes.
Spørgsmålet er hvornår det giver mening at bruge tid på at udarbejde en kvalitetsrapport? Det har E-magasinet bedt evalueringskonsulent Jais Brændgaard Heilesen om at svare på.
Hvornår giver det mening at udarbejde en kvalitetsrapport?
”Kvalitetsrapporten giver mening hvis man bruger den til noget. Vi kan se at når forvaltningen følger op på rapporten og giver skolerne pålæg om at styrke deres indsats i fx læsning eller it, så oplever skolelederne i højere grad at de får et udbytte af kvalitetsrapporten, end hvis forvaltningen ikke følger op.”
Men hvorfor beder folk så om at blive fri for den?
”Undersøgelsen viser at 51 % af kommunerne har søgt det man kalder udfordringsret, for dele af kvalitetsrapporten, eller de har fået lov til at udarbejde den hvert andet år."
"Grundlæggende er der to meget forskellige årsager til at folk søger udfordringsret: Den ene er udvikling - folk vil gerne have tid til at tilpasse redskabet til deres lokale virkelighed eller følge op på deres indsatsområder og udvikle i det tempo der passer dem. Og her er et år ikke lang tid.
Den anden er afbureaukratisering - folk oplever ikke at de får nok ud af kvalitetsrapporten.”
Men har alle gavn af at lave en kvalitetsrapport?
”Kvalitetsrapporten giver mindre mening hvis den skaber dobbeltarbejde. Da den blev indført i 2007, havde mange kommuner andre styringsredskaber. Og det har 80 % af de undersøgte kommuner stadig. Det er vigtigt at kvalitetsrapporten er velintegreret med kommunens andre redskaber. En generel udfordring for kvalitetsrapporten er desuden at den lige nu er bedst til at sige noget om skolernes rammebetingelser og resultater, mens den ofte ikke lykkes med at komme tæt på skolernes undervisningspraksis. Her er der plads til forbedring.”
Kan man ikke bare lade være med at lave en kvalitetsrapport?
”Kvalitetsrapporten kan sammenlignes med en schweizerkniv i den forstand at den har flere samtidige og sammenhængende formål. Den skal for det første styrke arbejdet med evaluering og kvalitetssikring, den skal styrke kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen og for det tredje skabe åbenhed om skolevæsenets kvalitet. De opgaver skal stadig løses selv hvis man afskaffer kvalitetsrapporten. Det kan helt sikkert også gøres på andre måder – men opgaven forsvinder ikke.”
Mere information
Download EVA's seneste rapport om kvalitetsrapporter
EVA har lavet flere undersøgelser af kvalitetsrapporterne. Læs mere om undersøgelserne.
EVA har for skolelederforeningen udarbejdet et værktøj til arbejdet med kvalitetsrapporter. Det udkommer til december på Skolelederforeningens hjemmeside.
