Et bedre ry til skolepraktik

Væk, dur ikke, sagde prinsessen til sine bejlere. Det samme gør mange erhvervsskoleelever når de ikke finder en praktikplads i en virksomhed og bliver tilbudt en skolepraktikplads. Det viser en ny evaluering fra EVA. Den peger på at mange erhvervsskoleelever hellere vil falde fra deres uddannelse end gå i skolepraktik. Op mod 85 % af de elever som ikke får en praktikplads i en virksomhed, dropper ud af den pågældende uddannelse.

En af forklaringerne evalueringen kommer med, er at skolepraktikken har et dårligt rygte blandt eleverne – de vil hellere starte forfra på en anden uddannelse eller lave noget andet end at afvikle deres praktiktid i skolen. Som en af eleverne i EVA’s undersøgelse siger:

”Det mest deprimerende ved at gå i skolepraktik er at møde de andre i hovedforløbet – dem der har en rigtig læreplads. I starten skal man sidde og fortælle at man kommer fra skolepraktik, og det er ikke så rart at sige. Der bliver set lidt ned på det.”

Skolepraktik skal være godt tilbud

Specialkonsulent Bo Söderberg, der er projektleder for evalueringen, kommenterer at det er utroligt vigtigt at skolepraktikken fremstår som et attraktivt tilbud af høj kvalitet. For, som Bo Söderberg understreger, har skolerne et godt produkt at sælge.

Fx er læringen i skolepraktikken fuldt på højde eller bedre end på en praktikplads i en virksomhed. Eleverne har mulighed for at opnå teknisk-faglige kvalifikationer der er endnu bedre end det de kan få i en virksomhed fordi de kan prøve kræfter med mere varierede opgaver og blive vant til at arbejde mere selvstændigt.

”Vi anbefaler i evalueringen at der arbejdes aktivt og systematisk med skolepraktikkens omdømme. Det handler både om den måde man taler om skolepraktikken på internt på skolen og udadtil i mødet med virksomhederne. Og så skal skolerne satse på at ”sælge” eller synliggøre skolepraktikken som noget godt over for det lokale erhvervsliv,” siger Bo Söderberg.

Handler ofte om økonomi

Hos EUC Nordvestsjælland kan uddannelseschef Helle Pierri godt nikke genkendende til at skolepraktikken har et dårligt ry blandt eleverne, men hos dem vægrer eleverne sig mere af økonomiske grunde end fordi de synes dårligt om skolepraktikken. Det at eleverne i skolepraktik får meget mindre end dem der er i lære, giver i sig selv skolepraktikken en lavere status.

”Eleverne i skolepraktik kan ikke forstå at de skal have så få midler at leve for, mens man i ordinær uddannelsesaftale får en almindelig lærlingeløn,” siger Helle Pierri.

”Men der er nu også mere status i at være ude hos en mester i en virksomhed, for så føler man at man er noget mere ved at være ”ude i virkeligheden” som eleverne siger,” fortæller Helle Pierri.

Evalueringen viser at en af de ting der kan løfte skolepraktikkens omdømme, er at skolen selv taler pænt om den – det kan Helle Pierri genkende som vigtigt.

"Vi fortæller eleverne hvad de får ud af skolepraktikken, også de positive ting, og vores instruktører italesætter praktikken på en måde så eleverne bliver mere bevidste om hvilke muligheder praktikformen giver dem,” siger Helle Pierri.

Skab projekter ude i virkeligheden

EVA’s evaluering viser at det kan give skolepraktikkens indhold og omdømme et løft hvis skolerne samarbejder med virksomheder i lokalområdet, andre skoler og parterne på arbejdsmarkedet.

”Det er meget vigtigt at skolepraktikken er i kontakt med både andre skoler, de lokale virksomheder og parterne på arbejdsmarkedet. Kvaliteten af skolepraktikken bliver bedre hvis den udvikles sammen med andre. Fx når der sættes mål for skolepraktikken der er i overensstemmelse med hvad virksomhederne efterspørger,” siger Bo Söderberg.

Hos EUC Nordvestsjælland nikker man til vigtigheden af lokalt samarbejde mellem skolepraktikken og de lokale virksomheder og andre skoler. De indgår i et sjællandsk samarbejde mellem skoler som kaldes en ”glad væg”. Skolepraktikelever inden for bygnings- og skiltemalerfagene samarbejder om at udsmykke vægge i offentlige institutioner – som plejehjem, børnehaver eller andre steder der trænger til lidt pynt i hverdagen.

Kontakt med malermester

”I det projekt kan vi arbejde lidt mere kreativt med skolepraktikken. Eleverne får mulighed for at prøve kræfter de ikke har mulighed for i en virksomhed som har kunder, og som skal levere et produkt på kort tid. Vi oplever at det løfter elevernes faglige stolthed, og hvis vi kunne få mere af den slags, ville det være godt, kommenterer Helle Pierri.

EUC Nordvestsjælland oplever at erhvervslivet, de øvrige malerfirmaer, tager godt imod projektet, blandt andet fordi skolen kontakter den malermester der har ejendommen i forvejen, og fortæller hvad der skal ske, så de ved skolen er der for at lave den ene væg.

I 2011 og 2012 har Ministeriet for Børn og Undervisning afsat en pulje på i alt 20 millioner kroner til at udvikle kvaliteten af skolepraktik. Det er netop fra disse puljemidler EUC Nordvestsjælland har fundet finansiering til projekt en glad væg, og i fremtiden vil der formentlig forekomme flere projekter af en art der handler om skabe skolepraktik

Lokale uddannelsesudvalg skal med på råd

EUC Nord i Jylland er et eksempel på en anden skole som gennem flere år har arbejdet fokuseret med at skabe projekter for skolepraktikeleverne hvor de kommer i kontakt med ”virkeligheden”. Her har man et meget tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og mellem de lokale mestre og skolepraktikinstruktørerne om at skabe forløb hvor eleverne kommer ud og arbejder – fx på restaureringsværdige bygninger.

Kan ikke kopiere virkeligheden

Udviklingschef hos EUC Nord, Søren V. Nielsen, fortæller at det ikke er muligt i skolepraktikken at kopiere virkeligheden i en virksomheden, og derfor bestræber skolen sig på at få skolepraktikeleverne ud i virkeligheden.

”De forløb er eleverne glade for fordi de går sammen med andre håndværkere og er ude i miljøet. De oplever at det de laver, er relevant, når det kan afsættes til en kunde. Det giver også eleverne mulighed for at få en uddannelsesaftale når en mester har mulighed for at møde eleverne når de er ude at arbejde på projekterne,” fortæller Søren V. Nielsen.

Bo Söderberg kommenterer at samarbejder med det lokale erhvervsliv både kan være med til at give skolepraktikken en positiv omtale i lokalområdet og i medierne og gøre praktikformen mere synlig.

”Vi så i evalueringen at de steder hvor man tager skolepraktikken meget seriøst, påvirker det også hele holdningen til den. Det er nødvendigt at styrke omdømmet, selv om det er et langt, sejt træk,” afslutter Bo Söderberg.

Fakta fra EVA’s evaluering

• Ca. 7000 var praktikpladssøgende i august 2009 (i december 2007 var det cirka 3000)
• 6,3 % af færdiguddannede havde i været i skolepraktik (svarer til 1378 elever)
  30 % var i skolepraktik i mere end halvdelen af tiden, 17 % hele tiden

Download evalueringen "Skolepraktik i erhvervsuddannelserne"