Skoleledere under krydspres

En rolle med udfordringer

Skolelederen har en bred opgaveportefølje og har meget forskellige rammer og vilkår at lede skole under, viser EVA’s evaluering. Skolelederen er desuden underlagt et krydspres af modsatrettede holdninger og forventninger til hvad de skal prioritere, og hvordan de skal udfylde deres rolle og funktion. Og det skaber usikkerhed om lederrollen. Det krydspres og de mange udfordringer lederen står over for, peger på at det er vigtigt at lederen er godt rustet til at varetage den flerfaglige disciplin som skoleledelse indebærer. Skoleledelse kræver på den ene side at lederen har et solidt kendskab til organisationsteori, økonomi og ledelse. På den anden side kræver ansvaret for skolens pædagogiske virksomhed at lederen har indsigt i pædagogik og børns læringsprocesser. Men danske skoleledere har ret forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger for at lede skole. Evalueringen viser fx at 16 pct. af skolelederne har en længerevarende uddannelse i form af en diplomuddannelse eller masteruddannelse i ledelse. Og det er langt fra nok. Rapporten anbefaler derfor en professionalisering af skoleledere. Blandt andet ved at kommunerne stiller krav om at nyansatte ledere har eller får en formel lederuddannelse. 

Debat og kodeks

Skoleledernes usikkerhed peger også på at der er behov for en debat om og en fælles referenceramme for hvad der kendetegner god skoleledelse. For at sikre en dialog i kommunen og på den enkelte skole, anbefaler rapporten at Undervisningsministeriet og KL sammen sætter gang i at udvikle et kodeks for god skoleledelse. Sådan et kodeks kan være med til at sætte en kvalificeret ramme for den nødvendige udvikling af skoleledelse. På skolerne kan kodekset inspirere skolelederen til at reflektere over og udvikle sin egen og sine ledelseskollegers lederadfærd. På nationalt og kommunalt niveau kan et grundigt og bredt funderet arbejde med at skabe et kodeks være med til at sætte yderligere fokus på ledelse af skoler.

Kommunens rolle

De mål og rammer som kommunerne sætter for skolerne, er et centralt vilkår for skolelederens muligheder for at handle. Evalueringen viser at der er stor forskel på de kommunale rammebetingelser. Fx vælger kommunerne forskellige grader af decentralisering, og der er desuden stor forskel på hvordan skolelederne tolker deres muligheder for at udøve ledelse inden for de udstukne rammer. Men uanset om kommunerne lægger sig fast på en central eller decentral model, har de et ansvar for at få opbygget en sammenhængende skoleorganisation, påpeger rapporten. Sådan at den enkelte skole og skoleledelse i kommunen oplever at de er en del af en skolepolitisk og skoleorganisatorisk helhed.

Kommunerne skal desuden formulere realistiske og operationelle skolepolitiske mål, og sikre at de har en systematisk og dokumenteret dialog med skolelederne om hvordan de opfylder de skolepolitiske målsætninger. Ligesom kommunerne i højere grad skal støtte skolernes ledelser i at omsætte de nationale og kommunale mål til konkret virksomhed på skolen.

Sikring af undervisningens kvalitet

Ifølge folkeskoleloven er det skolelederens ansvar at sikre undervisningens kvalitet. Det kræver at skolens ledelse har indsigt i undervisningen, at de vurderer undervisningen, og at de følger op på deres vurderinger. Og ansvaret indebærer at skolens leder kan dokumentere over for skolebestyrelsen og kommunen at undervisningen lever op til målene.

En forudsætning for at lederen kan sikre undervisningens kvalitet, er at de sammen med medarbejderne drøfter hvad der kendetegner god undervisning. En central anbefaling i EVA’s rapport er derfor at lederne sammen med medarbejderne udarbejder et eksplicit vurderingsgrundlag, der gør det tydeligt og konkret hvad skolens mål betyder for undervisningen. Anbefalingen skal sikre at lærere og ledelse har samme forståelse af hvad der kendetegner god undervisning, og hvad der kendetegner ledelsens opfølgende dialog med lærerne om deres konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Her viser evalueringen at skolens ledelse er hæmmet af det førnævnte krydspres. Medarbejderne er nemlig delt i to grupper når det handler om at sikre kvalitet i undervisningen. Nogle efterspørger ledelsens konkrete feedback og sparring på deres tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Andre mener at ledelsen skal have tillid til at lærerne gennemfører en undervisning der lever op til målene.

Når det drejer sig om at sikre undervisningens kvalitet er modsatrettede holdninger blandt medarbejderne ifølge skolelederne ikke den eneste hæmsko. Skolelederne giver i EVA’s evaluering udtryk for at de vægter den pædagogiske del af ledelsesopgaven højt, og at de ønsker at bruge mere tid på den. Men i mange tilfælde sluger administrative opgaver deres tid. Og det skaber frustrationer og skuffede forventninger hos både ledelse og medarbejdere, viser evalueringen.

Fælles organisationsforståelse

Det er ledelsens ansvar at skabe legitimitet i forhold til ledelse i alle led i organisationen. Alligevel viser evalueringen at en del medarbejdere giver udtryk for tvivl om hvem der udstikker retningslinjerne for skolens pædagogiske udvikling. På flere skoler beskriver medarbejdere at der sidder en håndfuld stærke lærere som bestemmer mere end skolens ledelse. Det er meget uhensigtsmæssigt og underminerende for skolens virksomhed, siger rapporten. Hvis ledelsen ikke systematisk arbejder og samarbejder med medarbejderne om at sikre konsensus om de værdier og mål der er retningsgivende for det pædagogiske arbejde, vil der opstå usikkerhed om skolens pædagogiske profil, og dermed om hvad der kendetegner kvalitet i undervisningen. For at skolen kan fungere som en helhed og en sammenhængende organisation, er det vigtigt at lærerne allerede tidligt i deres uddannelse får en forståelse af hvad det vil sige at arbejde i skolen som organisation. Evalueringen anbefaler derfor at undervisning om organisation og ledelse indføres som en obligatorisk del af seminarieuddannelsen.

Læs mere på eva.dk

Ni grundskoler fra tre kommuner deltog i en selvevaluering, som sammen med en stor forundersøgelse, fem brugerundersøgelser – deriblandt en totalundersøgelse blandt landets skoleledere, en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale chefer og en undersøgelse blandt medarbejdere af deres oplevelser af og forventninger til skoleledelse – udgør evalueringens omfattende dokumentationsgrundlag.

Evaluering af skoleledelse blev offentliggjort den 22. august. Her på hjemmesiden kan du hente rapporten og  bestille en kort folder som gengiver rapportens centrale budskaber. Læs mere om projektet her.