Fod på frafaldet

Det er egentlig naturligt nok at det ikke er alle studerende der gennemfører den uddannelse de er startet på. Måske vil de hellere læse noget andet eller de bytter studiet ud med et job. Men hvis billedet er at for mange dropper ud af bestemte uddannelser, kan det blive problematisk – både ressourcemæssigt for samfundet generelt og for de enkelte uddannelser.

Hvor stort problemet præcist er, har EVA ikke ét nøjagtigt billede af, men eftersom instituttet har beskæftiget sig med gennemførelse og frafald på videregående uddannelser i en række af sine undersøgelser, kan EVA sige noget om tendenserne og hvilke tiltag uddannelserne kan gøre til at få fod på frafaldet.

”Det vi kan sige noget om på et generelt niveau er at det er afgørende for uddannelsesinstitutionen at monitorere frafaldet – afdække hvor mange der falder fra, hvornår og hvorfor de gør det. Det er det første skridt på vejen mod at kunne sætte målrettet ind og skabe uddannelser som så mange som muligt gennemfører,” siger Tine Holm der er der chef for EVA’s enhed for videregående uddannelser.

Varierende frafald

EVA har beskæftiget sig med studerendes frafald fra videregående uddannelser i rapporten Frafald på datalogiuddannelserne fra 2006 og i evalueringen af Sociologi og socialvidenskab fra 2007. Undersøgelsen af datalogiuddannelserne viser at frafaldet her var væsentligt højere end på andre naturvidenskabelige uddannelser. Københavns Universitet (KU) oplevede fx at op hele 71 % af de studerende var droppet ud efter fire års bachelorstudier, mens frafaldet var 61 % på Aarhus Universitet (AU) og 20 % på Aalborg Universitet (AAU).

På sociologiuddannelserne på KU, RUC og AAU har man også oplevet et relativt stort frafald. Af de studerende der begyndte på bacheloruddannelsen i 2001 på KU, holdt 40 % op igen, og på AAU var det for samme årgang 34 %, for RUC 9 %. Men hvorfor varierer frafaldet fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, selv om det er det samme studium?

Studiemiljø vigtig faktor

”I undersøgelsen af datalogiuddannelserne beskriver de studerende generelt uddannelsen som et meget hårdt studium og fagligt krævende. På både Aarhus og Københavns Universiteter kritiserer de studerende det sociale miljø på studiet, der her afgrænser sig til læsegrupper. I Aalborg, derimod, hvor studiet og undervisningsformerne er mere projektbaserede, oplever man et mindre frafald og en højere gennemførelsesprocent på bacheloruddannelsen,” fortæller Tine Holm.

Uddannelsesinstitutionerne kan med andre ord ”kompensere” for de hårde faglige krav ved at gøre mere ud af det sociale og undervisningsmæssige miljø.

Studerende skubbes eller trækkes ud

EVA’s undersøgelse af frafaldet på datalogiuddannelserne fra 2006 viser også at frafaldet her hovedsagelig skyldes en ud af to ting: At de ikke bliver fagligt integreret på studiet og derfor falder fra inden for de første to år, eller at de forlader studiet senere i studieforløbet fordi et attraktivt arbejdsmarked lokker dem væk.

”Vi kan se at dem der falder fra datalogiuddannelserne, enten ”skubbes” eller ”trækkes” ud af uddannelsen. Når 42 % af de studerende falder fra inden for de første to år af bacheloruddannelsen, bunder det især i at de studerende mangler faglige forudsætninger for at gennemføre studiet, og at deres forventninger til det ikke bliver indfriet.” siger Tine Holm.

EVA’s datalogistudieundersøgelser viser også at når de studerende ”trækkes” væk fra uddannelsen, sker det typisk når de er nået relativt langt i studieforløbet og har fået deres bachelorgrad. De tiltrækkes af et arbejdsmarked som har brug for deres kompetencer, også selvom de ikke har færdiggjort studiet helt. Og selv om de datalogistuderende holder op på studiet ”før tid”, betyder det ikke at de er dårligere stillet end deres kammerater der færdiggør – tal viser derimod at dem der falder fra til datalogi-relevant beskæftigelse, tjener mere end dimittenderne.

Men at de studerende dropper ud pga. et sultent arbejdsmarked, er ikke kun noget der sker på datalogiuddannelserne:

”Man ser det også på uddannelserne til lærer og journalister,” fortæller Tine Holm og pointerer at den form for frafald er en anden udfordring for uddannelsen end når den studerende falder fra tidligt i forløbet.

Manglende faglig integration

I undersøgelsen af datalogiuddannelserne tilkendegiver både frafaldne og dimittender at de bliver overraskede over omfanget og niveauet af matematikken og over at arbejdsbelastningen generelt er så stor. Resultatet er at de unge har svært ved at følge med i undervisningen, måske går de glip af et par forelæsninger eller består ikke en eksamenen – resultatet er en ond cirkel hvor den unge bliver mere og mere faglig desintegreret og ender med at droppe ud. Men hvad kan uddannelsesinstitutionen gøre for at undgå at det sker?

”Det kan uddannelserne komme i møde med i højere grad at informere de studerende om hvad der forventes af dem på studiet. Realistisk og retvisende information er vigtig for at sikre et bedre match mellem de studerendes forventninger og deres faglige forudsætninger. Forkerte forventninger om uddannelsens indhold og niveau samt arbejdsbelastning er et dårligt udgangspunkt hvis man, som på datalogi, starter på en uddannelse hvor der er høje og håndfaste faglige krav til den studerende,” pointerer Tine Holm

Indret studiet efter de studerende

Et højere informationsniveau til de studerende og en reform af uddannelsernes udformning så de i højere grad er med til at holde på studerende har været et indsatsområdet på de naturvidenskabelige uddannelser, fortæller Tine Holm. Her har en nedgang i søgningen været medvirkende til at uddannelserne nu fokuserer mere på hvordan de kan forebygge frafaldet.

”Vi har i en årrække set at de naturvidenskabelige uddannelser har gennemgået reformer hvor man har revurderet og evt. omlagt eksamensformer, fordelt arbejdsbelastningen og beskrevet læringsudbyttet mere grundigt for de studerende. Her er der en større fokus på fx hvordan underviserne kan hjælpe med at sætte ord på over for den studerende hvad der er det endelige læringsudbytte – det er med til at eksplicitere forventninger til de studerende.”

Uddannelse kend dit frafald

Første skridt på vejen mod at uddannelserne kan beholde flere af sine studerende, er at vide hvorfor og hvornår de forsvinder.

”Det kan være svært at indsamle den form for information, fx er det ikke altid til at komme i kontakt med studerende der er faldet fra, eller motivere dem til fx at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Men det er vigtig viden, kombineret med stadige kursusevalueringer der kan tage temperaturen på studiet.”

EVA udarbejdede i 2002 et værktøj til at forebygge frafald på de videregående uddannelser. Værktøjet består af tre dele: et spørgeskema uddannelsen kan sende til de frafaldne studerende, et indtastningsmodul til deres besvarelser og et idékatalog til hvad uddannelsen kan gøre for at mindske frafaldet. Værktøjet kan gratis downloades fra EVA’s hjemmeside.

Læs mere om frafald

EVA’s undersøgelser:
- Frafald på datalogiuddannelserne
- Sociologi og socialvidenskab
- Værktøj til forebyggelse af frafald.

Viden på vej

I 2008 udgiver EVA en undersøgelse af frafaldet på erhvervsuddannelserne der skal give et samlet overblik over hvem der falder uddannelserne og hvorfor. Projektet undersøger årsager til frafald på HG-uddannelsen ud fra registerdata fra Danmarks Statistik. Det er første gang at frafald på erhvervsuddannelser undersøges ud fra data fra hele landet.