Nu är det dags för kvalitet!
Så tæt på, men alligevel langt væk? Selv om Danmark og Sverige ligner hinanden på mange punkter, også i den måde vi tænker børn og læring på, er der også store forskelle. Det viste den studietur som EVA’s enhed for dagtilbud for børn netop har været på. Turen bød både på inspirerende indblik i svensk institutionshverdag og på drøftelser med den svenske evalueringsorganisation Skolverket.
Med retur i bagagen var bl.a. andres erfaringer med at arbejde med læreplaner og ideer til et kommunalt samarbejde om evaluering og kvalitetssikring.
Kommuner der vover at vise
I Sollentuna Kommune, der ligger lidt uden for Stockholm, har man sammen med syv andre kommuner udviklet evalueringsværktøjet ”VÅGA VISA” (vov at vise) der skal udvikle kvaliteten af kommunernes førskoler og grundskoler. Redskabet bygger først og fremmest på kollegial observation som metode hvor pædagoger og skoleledere uddannes til at observere hinandens praksis i nabokommunerne, og herefter afrapporterer de til institutionerne og den pågældende kommune.
Når kommunerne sammenligner observationerne med de øvrige dokumentationskilder, som fx institutionernes selvevalueringer eller forældre- og elevevalueringer, får de et godt konkret billede af styrker og svagheder ved institutionerne, og af om der er forskelle på vurderingerne af institutionen.
Unikt redskab
”Det er interessant redskab fordi de arbejder på et tværkommunalt plan,” fortæller evalueringskonsulent Pia Vinther Dyrby om VÅGA VISA der blev introduceret til EVA af forvaltningen i Sollentuna Kommune.
”Fordelen ved det er at det giver institutionerne og kommunerne et solidt grundlag for at vurdere om de bruger deres ressourcer de rigtige steder, og hvilke indsatsområder de skal have fokus på i fremtiden. Det er også en platform for erfaringsudveksling mellem folk fra sektoren – og så bliver det brugt som refleksionsgrundlag i den konkrete institution: Hvorfor ser vores oplevelse fx så forskellig ud i forhold til forældrenes?” udbygger Frederik Kiørboe der også er evalueringskonsulent hos EVA.
”I Danmark tænker mange kommuner allerede i at danne faglige netværk for f.eks. kommunens daginstitutionsledere. KL har desuden i samarbejde med Socialministeriet netop taget initiativ til at oprette tværkommunale netværk for kommunale ledere og souschefer med ansvar for børne- og familieområdet”, siger kollega Persille Schwartz og fortsætter:
”Det særlige ved Våga Visa er at der her er udarbejdet et kvalitetssikringssystem hvor resultaterne kvalificeres i et samspil mellem flere kommunale forvaltninger, den nationale læreplan, de lokale politikker og førskolerne selv. På denne måde sikrer man at den viden der genereres i forbindelse med kvalitetsvurderingerne, allerede som udgangspunkt er at finde i sektoren selv.”
Forskellige betingelser
De svenske kommuners samarbejde ”Våga Visa” er måske også et udtryk for at hele dagtilbudsområdet – eller førskolen for 1-5-årige som det hedder i Sverige, opererer ud fra andre betingelser end det gør i Danmark.
I 1996 omplacerede svenskerne dagtilbudsområdet til undervisningsministeriet, og de omdøbte det i samme omgang til førskolen. Lederen af Hörnet, en de institutioner EVA besøgte, oplevede at reformen og den nationale læreplan havde skabt et større fokus på betydningen af pædagogers arbejde med børns læring og dermed et større fokus på førskolens arbejdsbetingelser.
”Lederen nævnte at hun oplevede at der var tilflydt hele det pædagogiske område flere ressourcer gennem de seneste ti år, både i form af plads, materialer og personalenormering. Det kom også til udtryk i at pædagogerne på de daginstitutioner vi besøgte, havde en ugentlig forberedelsestid på 3-5 timer,” siger Persille Schwartz.
Daginstitution som førskole
”Den svenske reform havde ifølge Skolverket til formål at skabe ét sammenhængende system for førskole, skole og børneomsorg således at førskolen nu betragtes som det første skridt i et samlet uddannelsessystem for børn og unge,” fortæller evalueringskonsulent Pia Vinther Dyrby.
At der er tættere forbindelse mellem førskole og skole i Sverige, kunne man ifølge evalueringskonsulenter også se på de institutioner de besøgte:
”Det var anderledes at se hvordan en nyoprettet førskole der var placeret på skolens område, lod sig inspirere af skolens organisering. Fx havde førskolen for at markere en tydelig start af dagens institutionsliv indført at børnene blev afleveret i garderoben. Her blev de modtaget af en førskolelærer, ligesom børnene i skolen bliver afleveret uden for klasselokalet og modtaget af en skolelærer,” fortæller Persille Schwartz.
Diskussioner af læring og læringsbegreb
Men førskolens placering i forlængelse af skolen har også givet svenskerne noget at tygge på. Ifølge Skolverkets evaluering af reformens betydning for praksis har den svenske førskole en tendens til at tænke læring som kundskaber. Den svenske læreplan, der stammer fra 1998, har ellers som helt centralt omdrejningspunkt at læring skal forstås som ”lyst, nysgerrighed og tiltro til egen formåen”. Derfor opfordrer Skolverket til at man nu sætter gang i en diskussion af hvad læringsbegrebet betyder for førskolebørn.
”I Sverige er det interessant at se at Skolverket har fungeret som advokater for at daginstitutionerne ikke kom til at arbejde med læringsbegrebet som man gør det i skolen,” fortæller Frederik Kiørboe.
I Danmark har vi oplevet en større skepsis over for de pædagogiske læreplaner end i Sverige. Men behovet for at diskutere hvordan læringsbegrebet skal begribes i relation til dagtilbudsområdet, er det samme – det har især gjort sig gældende da de vores pædagogiske læreplaner blev indført, afrunder de tre evalueringskonsulenter.
