Skoleledelse med indblik i undervisningen

OECD pegede i 2004 på at folkeskolen manglede en evalueringskultur, og at den enkelte skole skulle styrke sin feedback til eleverne og sin systematiske vurdering af egne indsatser. Siden er der sat en række initiativer i værk for at udvikle en evalueringskultur. Kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter som beskriver skolernes faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning. Og der er indført elevplaner og nationale test som skal bidrage med viden i den løbende evaluering af hver enkelt elev.

Der er fortsat basis for at fremme en evalueringskultur på den enkelte skole. EVA’s undersøgelse af kvalitetsarbejdet på 20 grundskoler fra juni 2007 viser at den uformelle samtale lærere imellem i frikvartererne stadig er en af de væsentligste kilder til at få indblik i kollegernes undervisningspraksis. På samme måde har mange skoleledere en fornemmelse af hvad der rører sig på skolen, men deres viden er i høj grad baseret på intuition og ikke på sikre fakta.

Viden om det der sker i undervisningen

Denne uformelle og dialogorienterede kultur skaber engagement og ildsjæle. Men skal kvaliteten i al undervisning styrkes, er der behov for at supplere med en mere systematisk og refleksiv tilgang til skolens kerneaktiviteter. Her spiller skolelederen en afgørende rolle idet han eller hun har ansvaret for at der er en klar retning for det pædagogiske arbejde, og at der er konkrete mål og tydelige værdier for lærerne at arbejde efter.

Det er også skolelederen der skal følge op på ting der ikke fungerer godt nok, og sørge for at de ting der fungerer godt, bæres bredere ud i organisationen. Og det fordrer igen at skolelederen er tilstrækkeligt tæt på kerneaktiviteterne til at kunne give retning og sparring og justere kursen – uden at sætte medarbejdernes metodefrihed over styr. Skolelederen har med andre ord brug for sikker viden om hvad der foregår i klasserummet og mellem lærerne for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.

Ud i alle skolens klasser

Nogle skoleledere benytter undervisningsiagttagelser som grundlag for at få viden om undervisningen og bringe gode erfaringer videre. En skole hvor ledelsen iagttager lærernes undervisning, er Ans Skole lidt nord for Silkeborg. Skolens måde at gribe iagttagelserne an på, fandt sit afsæt for to år siden da ledelsen blev opmærksom på at de ikke fik dækket hele skolen i den kontakt de løbende havde med de forskellige klasser, fortæller skoleleder Ib Christensen: ”I ledelsen udformede vi et oplæg til hvordan vi systematisk kunne komme omkring alle klasser – et oplæg som bl.a. blev drøftet i Pædagogisk Råd hvor lærerne var med på idéen”.

”Vores oplæg var at vi i ledelsen skulle observere alle klasser på skolen gennem tre lektioner i en periode fra efterårsferie til jul. Krumtappen var at observationerne skulle give os viden som vi kunne bruge i vores teamsamtaler med lærerne”, siger Ib Christensen om formålet med tiltaget.

Gennem det første år med observationer fokuserede lederne på tre elementer i undervisningen og noterede på et særligt observationsark: 

• Hvordan ser undervisningslokalet ud? 
• Hvordan når læreren de dygtigste elever og de svageste elever? 
• Hvordan er tonen i undervisningen?

Et mønster for videndeling

”Umiddelbart efter timen fik den enkelte lærer en tilbagemelding, og derefter vendte lederen sine observationer med hele teamet,” forklarer Ib Christensen og fortsætter: ”Det var vigtigt for os at vores tilbagemeldinger blev baggrund for videndeling blandt lærerne. Havde vi i ledelsen observeret gode eksempler i undervisningen, fx en lærer der håndterer en svær situation på en måde som andre lærere kunne have nytte af at kende til, bad vi læreren fortælle om hvilke overvejelser han eller hun havde gjort sig for at løse opgaven. Herefter fik et par lærerkolleger så til opgave at reflektere og stille uddybende spørgsmål til overvejelserne. ”

”Teamsamarbejdet har været præget af en god åbenhed som er nødvendig for dialog og videndelingen om fx svære undervisningssituationer. Vi har dog også fundet ud af at der skal være et mønster for videndelingen – ellers finder den ikke sted,” konkluderer Ib Christensen og tilføjer at modellen med de gode eksempler også er blevet brugt i skolens specialafdeling:

”I specialafdelingen har lærerteamet valgt ikke at fokusere på de svære ting, men på de steder hvor en ting gik rigtig godt, dvs. på reelt gode oplevelser med måder at håndtere situationer og opgaver på. Og lærerne fortæller at den positive tilgang til videndeling om opgaver har givet dem en bedre start på dette skoleår.”

Fem kvalitetspunkter

Det andet år ledelsen gennemførte observationer af undervisningen, udvidede de observationerne til at have fokus på kvaliteten i undervisningen: ”Vi bad teamene om at diskutere hvad de forstår ved kvalitet i undervisningen og derefter formulere fem kvalitetspunkter i undervisningen. De fem punkter som teamene hver især prioriterede, var så vores udgangspunkt i observationerne det andet år,” fortæller Ib Christensen og giver som eksempel at et team prioriterede følgende punkter: 

• klar og faglig logisk opbygning i lektionens forløb 
• tydelig kommunikation 
• trygge elever 
• at nå omkring alle elever i løbet af timen 
• engagement i timen.

En god investering

”I år er vi gået videre ved at vi især vil have fokus på de nye lærere som vi synes det er vigtigt at følge tæt, mens vi løbende taler med de mere erfarne lærere som skal følge op på ting fra tidligere observationer.”

”Vores erfaring er at observationerne er en god investering. Nok tager de i en periode tid fra andre ledelsesopgaver, fx har vi ikke altid kunnet reagere med det samme på en akut situation, men til gengæld har vi i ledelsen fået et sikrere grundlag for at vide hvordan de enkelte klasser har det, og hvad der skal til for at de fungerer, og den viden kan vi anvende i bl.a. fagfordelingen. Vi har fx set at nogle klasser kræver en anden styring fra lærerens side end andre, og når vi så ved at nogle lærere er utroligt gode til at strukturere en undervisningstime, så kan vi bedre fordele fag og klasser på en givtig måde. Jeg har også kunnet bruge viden fra observationerne i mine udviklingssamtaler med lærere, fx som basis for at foreslå specifikke kurser til kompetenceudvikling af den enkelte lærer,” afrunder Ib Christensen.

Et klart formål med iagttagelser

Vender man tilbage til resultaterne fra EVA’s projekter, viser flere skolers erfaringer at læreres skepsis over for at skolelederen er til stede i klasseværelset, mindskes hvis det er tydeligt hvad fokus i iagttagelserne er, og hvordan der følges op. EVA’s evaluering af skoleledelse undersøger medarbejdernes forventninger til skoleledelse, og her giver op mod 80 % af lærerne udtryk for at de gerne vil have at skolens ledelse besøger klasserne og ser hvad der sker i undervisningen. Mens 36 % af lærerne oplever at ledelsen faktisk gør det.

Lærernes årsplaner er en anden kilde til viden som ledere kan bruge mere aktivt end de gør i dag. EVA-undersøgelsen om kvalitetsarbejde viser nemlig at størstedelen af lærerne oplever at ledere beder om skriftligt materiale om undervisningen, fx årsplaner. Alligevel oplever halvdelen af lærerne på de skoler der deltog, at ledelsen ikke forholder sig til materialet. Netop lederes feedback på årsplaner er blandt de vigtigste faktorer der giver arbejdet med årsplanerne mening ifølge lærerne.

Set på tværs af projekterne er pointen at systematik og dokumentation på ingen måde skal erstatte den uformelle kultur. Men både nye og kendte redskaber, fx kvalitetsrapporter, elevplaner, årsplaner og observationer, kan anvendes til at gøre dialogen om skolens udvikling mere struktureret, udbredt og baseret på fakta.

Læs mere

Læs mere om:

EVA’s evaluering af skoleledelse

Undersøgelsen af 20 skolers kvalitetsarbejde.