Evaluering af sprogstimulering af tosprogede småbørn: Flere faglige kvalifikationer til pædagogerne

Af Marie Nielsen og Helene Brochmann

Udfordringerne handler bl.a. om at de pædagogiske medarbejdere får bedre faglige kvalifikationer til opgaven, og om at daginstitutionerne bliver bedre til at skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Samtidig har det betydning at kommunerne opstiller klare rammer og mål for deres indsats på området.

I evalueringen har vi undersøgt hvordan kommunerne organiserer og gennemfører den lovpligtige sprogstimulering af tosprogede småbørn. Evalueringen har vi gennemført for Undervisnings-, Integrations- og Velfærdsministerierne. Den bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunernes chefer og konsulenter på området og på besøg i seks kommuner med interview med ledere, konsulenter og medarbejdere der arbejder med børnene, typisk sprogpædagoger.

Forpligtet til at tilbyde sprogstimulering

Langt de fleste tosprogede småbørn går i børnehave og er fra de er tre år gamle sammen med dansktalende børn og pædagoger. Men det er ikke i sig selv nok til at deres danskkundskaber kommer på højde med børn der har dansk som modersmål – eller til at de kan klare skolestarten uden at få dansksproglig støtte.

Derfor har kommunerne siden 2004 ifølge folkeskoleloven været forpligtet til at sprogstimulere de tosprogede børn der har behov for det. Enten som et supplement til det pædagogiske tilbud i børnehaven, eller i form af 15 timers sprogstimulering om ugen for de børn der ikke går i børnehave. Det er denne sprogindsats der fungerer bedre i dag end for fem år siden, men der er stadig behov for at forbedre indsatsen.

Bedre faglige kvalifikationer

Spørger man de pædagogiske konsulenter om de vigtigste faktorer for succes i arbejdet med sprogstimulering (vel at mærke faktorer som kommunen selv kan påvirke), ligger efteruddannelse af pædagoger øverst på listen. Behovet illustreres af at ca. en fjerdedel af kommunerne udelukkende har personale med mindre end otte dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik, og ca. halvdelen af kommunerne anvender også personale helt uden relevant efteruddannelse til at sprogstimulere de tosprogede børn.

Folkeskoleloven stiller krav til kvalifikationerne hos de pædagoger der står for det, og pædagogerne fortæller også selv at de savner kvalifikationer – både sprogfaglige og kulturfaglige. Derfor er det vigtigt at kommunerne styrker det pædagogiske personales kompetencer på feltet. De har brug for mere viden om både sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder og kommunikation med mennesker med en anden baggrund end deres egen.

Forældrene med i sprogstimuleringen

En anden vigtig faktor er samarbejdet med de tosprogede børns forældre. ”Det lykkes når forældrene er med,” skriver en pædagogisk konsulent i spørgeskemaundersøgelsen. At forældrene er engagerede og forstår og bakker op om sprogstimuleringen af deres barn, er afgørende for at barnet får et godt udbytte. Men forældrene mangler information om sprogstimuleringen fra kommunen. Mange ved ikke at deres barn er blevet vurderet til at have et særligt behov, eller hvordan de kan bidrage til barnets sprogudvikling hjemme. Og én udvikling over de seneste år der er blevet flere kommuner der kun informerer på dansk og ikke på børnenes modersmål. Samtidig viser undersøgelsen også medarbejderne vurderer det er de direkte kommunikationsformer, som fx hjemmebesøg og åbent hus, der virker.

Arbejd på en god dialog

Forældrene er i almindelighed meget motiverede for at deres børn deltager og lærer dansk, siger pædagoger og konsulenter. Men konsulenter og pædagoger giver udtryk for at et godt samarbejde med forældrene alligevel ikke altid er helt ligetil at skabe. Nogle forældre taler hverken dansk eller engelsk, de kan have svage sociale ressourcer eller være krigstraumatiserede. Det kan gøre dialogen vanskelig og give anledning til misforståelser. Hvis man ikke forstår hinanden, kan det fx blive tolket som modvilje eller manglende interesse.

I andre tilfælde handler det om forskelle i kultur eller erfaringsbaggrund. Daginstitutionens kultur og normer, fx når det gælder opdragelse, leg og læring, kan være fremmede for de tosprogede børns forældre. Her kan uddannelse give pædagogerne større indsigt og forståelse og dermed gøre den kulturelle brobygning og samarbejdet lettere.

Stor variation på landsplan

På landsplan er det 57 % af de tosprogede børn der får ekstra sprogstimulering, men der er store forskelle kommunerne imellem. Nogle kommuner giver støtte til samtlige tosprogede børn, mens andre kommuner ikke giver til nogen. I praksis svinger procenttallet altså mellem 0 og 100. Kommunerne vurderer tilsyneladende forskelligt om børnene har behov for sprogstimulering, eller om deres behov bliver dækket af blot at gå i daginstitution.

Fra kommunal handleplan til skolestart

Vi kender ikke de præcise årsager til den meget store variation kommunerne imellem. Til gengæld ser det ud til at når kommuner fx har nedskrevne målsætninger og handleplaner der skal sikre en gennemtænkt og målrettet indsats på sprogstimuleringsområdet, så er der større sandsynlighed for at indskolingen for de tosprogede er blevet bedre end for fem år siden – set i forhold til de kommuner der ikke bruger den type styringsredskaber systematisk.

Derfor anbefaler evalueringen at kommunerne opstiller klare retningslinjer for hvordan de fx finder de børn der har behov for sprogstimulering, hvordan de fordeler støttemidlerne, og hvilke mål de vil nå med indsatsen. Større sammenhæng og systematik i kommunens arbejde giver et bedre grundlag for at sikre at alle børn får den støtte de har behov for – og dermed får en bedre børnehavetid og et bedre udgangspunkt for deres skolegang.

Opmærksomhed og opbakning

Evalueringen viser at ca. en tredjedel af konsulenterne i høj eller nogen grad ser det som en barriere for indsatsen at den har lav status blandt det pædagogiske personale. Samtidig kan vi se at opmærksomhed og opbakning fra det politiske niveau i kommunen virker meget motiverende på medarbejderne. Så hvis kommunerne bakker op med fx klare mål og handleplaner og mulighed for opkvalificering af de pædagogiske medarbejdere, vil sprogstimuleringsindsatsen formentlig se endnu bedre resultater de kommende år.

Læs mere

Læs mere om projektets resultater her.

Dele af artiklen har Politiken bragt fredag 12. september 2008.