Den sociale arv vejer tungt i frafaldsstatistikkerne på handelsskolerne

En af de faktorer der vejer allertungest når vi taler frafald, er den sociale arv. Det understreger en 2009-undersøgelse fra EVA som har undersøgt mønstrene i hvilke unge der falder fra grundforløbet til de merkantile grundforløb. Undersøgelsen har set på en hel årgang unge der begyndte på grundforløbet i 2005, i alt 10.022 elever. Ved at analysere detaljerede, anonymiserede oplysninger om hvert enkelt elev om fx forældrenes baggrund, uddannelseshistorik og andre parametre kan undersøgelsen tegne et portræt af dem der dropper ud.

”Vores undersøgelse viser at elever der har været socialt udsatte i barndommen, har en markant større risiko for at falde fra end andre. Hvis eleven i sin opvækst fx har været under kommunens bevågenhed på grund af forhold på hjemmefronten, er der 16 procentpoint større risiko for at hun falder fra, og hvis hun har været fjernet fra hjemmet, er risikoen 11 procentpoint større,” fortæller evalueringskonsulent Niels Matti Søndergaard, EVA’s projektleder.

Nuanceret syn på etnisk baggrund og frafald

Også faktorer som forældrenes uddannelsesbaggrund er vigtige. Hvis forældrene er ufaglærte, falder eleverne oftere fra. Barnets kulturelle oprindelsesland er også en faktor idet etniske minoritetsgrupper samlet set har en større frafaldsrisiko. Men elever med pakistansk og srilankansk baggrund klarer sig lige så godt som deres danske kammerater:

”Det resultat understreger at vi bliver nødt til at nuancere synet på etnisk baggrund i frafaldsdebatten, og det er også en nuance skolerne kan bruge når de arbejder med at nedbringe frafaldet,” siger Niels Matti Søndergaard.”

Nogle skoler bedre til at modvirke frafald end andre

Hvilket våben skolerne skal gribe til når de vil bekæmpe det høje frafald fra erhvervsskolerne, indkredser undersøgelsen ikke. Men noget tyder på at skolernes indsats kan gøre en stor forskel. 6 af de i alt 46 erhvervsskoler som er med i undersøgelsen, er bedre end de andre til at få deres elever på årgang 2005 til at blive på deres uddannelse – også når man trækker parametre som elevgruppens baggrund osv. fra.

”Det kunne godt se ud som om nogle skoler et mere effektivt frafaldsarbejde end andre, men vi ved desværre ikke hvad det indebærer. Det kræver undersøgelser af om det fx er de samme skoler der klarer sig bedre end de andre flere år i træk,” siger Niels Matti Søndergaard.

”Større problemer i storbyerne”

På Århus Købmandsskole kan de nikke genkendende til EVA’s ”portræt” af hvilke unge der er frafaldstruede i. I Århus er elevernes sociale baggrund en meget vigtig faktor for hvordan eleven klarer sig igennem årene på skolebænken, vurderer vicedirektør Bente Lauridsen. Hun fortæller at den århusianske købmandsskole oplever at ca. 30-35 % af elever i klasserne har alvorlige personlige eller sociale problemer – et billede der går igen på alle ungdomsuddannelser i Århus, også de gymnasiale.

 ”De mange unge med sociale problemer er ofte et storbyfænomen. De unge i dag er skrøbelige og har ofte perioder med ”ondt i livet”. Så på Århus Købmandsskole forsøger vi at hjælpe med tæt personlig kontakt via uddannelsesguider eller ved at yde psykologbistand,” fortæller Bente Lauridsen. Hun fremhæver samtidig at der begrænsninger for hvad skolen kan gøre, og at det er kommunens opgave at støtte den unges familie og handle hurtigt og smidigt når der opstår problemer.

Ind i undervisningen

Århus Købmandsskoles historie har ifølge Bente Lauridsen givet dem deres helt personlige opfattelse og erfaringer med hvad der skal til for at sænke frafaldet. Skolen havde tidligere oplevet at de merkantile erhvervsuddannelser manglede anerkendelse fra både elever, erhvervsliv og vejledere, og at skolen havde et stort frafald. Så besluttede man sig for sammen med skolens lokale uddannelsesudvalg at gå helt målrettet efter at styrke fagligheden i uddannelsen og hæve både det faglige niveau og ambitionsniveauet på elevernes vegne. På den måde satsede man på foranstaltninger ”inde i undervisningen” for at bryde frafaldet, blandt andet ved systematisk at opkvalificere lærergruppens pædagogiske kompetencer i et flerårigt kursusforløb.

 ”Den merkantile grunduddannelse er meget boglig, og eleverne falder fra når de ikke kan følge med eller se målet med det. Men lærebøgerne er som regel skrevet til lærerne, ikke eleverne, og vores lærere er ofte akademikere der formidler fagsprog.”

 ”Derfor er det vigtigt at lærernes pædagogiske kompetencer og faglighed også omfatter evnen til at gøre undervisningen klar og enkel i sin kernefaglighed, evnen til at pirre elevernes interesse via mere kreative pædagogiske metoder, og at lærerne udstråler autentisk nærvær, og at de vil eleverne 100 %,” fortæller Bente Lauridsen.

Op med ambitionerne, ned med frafaldet

I dag oplever Århus Købmandsskole at der er respekt om erhvervsuddannelserne, og at frafaldet er faldet. Eleverne har et højere fagligt niveau, blandt andet fordi skolen betragter bekendtgørelsernes som minimumskrav som man sigter over, og man tilbyder skræddersyede uddannelsesforløb der giver eleverne struktur og tryghed. 70-77 % af eleverne afslutter nu det toårige grundforløb med mindst fem fag på gymnasialt niveau, og skolen har ambitioner om at udbyde endnu flere fag på gymnasialt niveau. Overgangsfrekvensen til hovedforløbet ligger på købmandsskolen på 53-60 %, mens det på landsplan er på 40 %, fortæller Bente Lauridsen.

”Det højere niveau styrker søgningen og gennemførelsesprocenten væsentligt, og vi har de sidste to år oplevet en større søgning fra elever der ellers var erklæret egnet til gymnasiet,” siger Bente Lauridsen.  

”Det er fuldstændig afgørende for os at vi ansporer de unge. Hvis vi i vejledningen af de unge hjælper dem med at sætte sig ambitiøse mål, er der større sandsynlighed for at de gennemfører fordi målene er med til at motivere dem. Hvis en elev kan formulere for sig selv, at jeg går her fordi jeg med tiden gerne vil være bankrådgiver eller lægesekretær, hjælper det dem,” siger Bente Lauridsen og afslutter:

”Nogle af dem siger til os. ”Det er første gang i mit liv nogen har haft ambitioner på mine vegne.””

Voksenkontakt populært middel mod frafald

Århus Købmandsskoles strategi for at få frafaldet ned giver et ret godt billede af hvordan tendensen på landsbasis ser ud, viser en anden aktuel kortlægning fra EVA. Den har afdækket anden generation af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse. Billedet er at skolerne samlet set har oprustet og har iværksat en lang række initiativer for at nedbringe frafaldet.

Mest populært er det at satse på særlige funktioner som læsevejledere, og det mest udbredte er en mentorordning for eleverne, og mange arbejder også med at styrke kontaktlærerfunktionen.

”Det gør skolerne fordi de oplever at eleverne har et stigende behov for den voksenkontakt og støtte som de forskellige ressourcepersoner kan give,” fortæller evalueringskonsulent Katrine Strange som har stået i spidsen for undersøgelsen.

Hun peger også på at den elevgruppe der er den vigtigste målgruppe for skolernes indsatser, er elever med personlige og sociale problemer eller behov for at udvikle personlige og sociale kompetencer og elever med faglige vanskeligheder.

Læs mere

Læs om EVA's analyse af frafaldet på de merkantile grunduddannelser her.

Læs mere om EVA's undersøgelse af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse.