Danmark kan lære af nordnorsk arbejde med realkompetencer

Højt oppe i Norge, i fylkeskommunen Nordland – i det man om noget kan kalde utkant-Norge – havde man for ikke så længe siden et problem: Man manglede plejepersonale til områdets plejehjem, samtidig med at der var en del ledige borgere i fylkeskommunen.

Fænomenet, der også er kendt som paradoksproblemet, har i perioder været mere eller mindre aktuelt i Danmark. For tiden, hvor ledigheden er for opadgående i kølvandet på finanskrisen, er det samtidig en udfordring at sikre kvalificeret arbejdskraft i årene fremover til store dele af den offentlige sektor, herunder plejesektoren.

Målrettet vurdering af kompetencer

Men her slutter genkendeligheden så også: I Nordland har man nemlig allerede solid erfaring med at vurdere og anerkende de kompetencer som mennesker på den ene eller den anden måde har tilegnet sig i deres liv – det være sig på arbejdet, gennem uddannelse eller i fritiden.

Derfor begyndte man målrettet at vurdere de lediges kompetencer for at finde folk der var kvalificerede til at blive ansat som plejepersonale på plejehjemmene, eller folk som hurtigt kunne opkvalificeres til at blive det.

På den måde fik man på én og samme gang skaffet det nødvendige personale, nedbragt ledigheden og hjulpet nogle konkrete ledige i job.

”Eksemplet fra Nordland viser hvordan man kan bruge realkompetencevurderinger som redskab til at løse konkrete samfundsmæssige problemer,” siger specialkonsulent på EVA Michael Andersen.

Inspiration på tværs af grænser trods fælles udfordringer

”Vores undersøgelse viser at de nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer når det handler om at vurdere og anerkende folks realkompetencer”, fortæller Michael Andersen.

”Men vi har også i undersøgelsen fundet frem til mange tiltag der kan inspirere på tværs af landegrænser – herunder ikke mindst fra den norske fylkeskommune Nordland – hvis vi vil styrke brugen af realkompetencer i Danmark.”

Aktuelle overvejelser om realkompetencevurderinger

Undervisningsministeriet overvejer aktuelt hvad der kan gøres for at styrke udbredelsen og brugen af realkompetencevurderinger. Det sker efter en høring der har stået på hen over sommeren, og som tager udgangspunkt i en undersøgelse EVA har lavet som led i den såkaldte lovovervågning af loven om udbygning af anerkendelse af realkompetencer inden for VEU-området i Danmark.

Undersøgelsen viste bl.a. at der især er to store barrierer i forhold til at fremme udbredelsen af realkompetencevurderingerne i Danmark. 

For det første er befolkningens kendskab til at man kan få vurderet og anerkendt sine realkompetencer meget begrænset, og for det andet oplever uddannelsesinstitutionerne ikke noget økonomisk incitament til at gennemføre vurderingerne. Men der er ligger også en udfordring i at styrke legitimiteten af vurderingerne og i sikre at de der vurderer og anerkender, også har de nødvendige kompetencer til at gøre det.         

”Vi har så efterfølgende på EVA set på hvordan man har indrettet sig og praktiserer realkompetencevurderinger i vores nordiske nabolande med udgangspunkt i de udfordringer vi har identificeret i Danmark”, forklarer Michael Andersen.

”Vores konklusion er at der endnu ikke er nogen af de nordiske lande som har fundet det perfekte system, som andre blot kan kopiere, men at der er tiltag rundt om i de nordiske lande som man med fordel kan overveje hvis vi i Danmark i langt højere grad end i dag ønsker at drage nytte af de reale kompetencer voksne har, men som de ikke har papir på til gavn for både samfundet, virksomhederne og den enkelte,” siger Michael Andersen.

Afgørende faktorer i Nordlands vurderingssystem 

Stillet over for spørgsmålet om hvilke forhold der har haft afgørende positiv betydning for at man er kommet længere med at bruge realkompetencevurderingerne i Nordland, peger Michael Andersen især på tre forhold:

• Økonomisk uafhængighed af uddannelsesinstitutioner. I Norge er det særlige godkjenningssentraler med et selvstændigt budget der afholder udgifterne til at gennemføre realkompetencevurderinger. Dermed er man ude over problemet med at udbredelsen af realkompetencevurderinger bremses af manglende økonomisk incitament for uddannelsesinstitutionerne.
• Høj kvalitet i realkompetencevurderingerne. I Norge er det specialister der gennemfører realkompetencevurderingerne. Det er de såkaldte fagkonsulenter, som typisk er ansat som undervisere på relevante uddannelser, men som altså er fast tilknyttet godkjenningssentralen. I Nordland er fagkonsulenterne desuden organiseret i et netværk som sikrer at de mødes jævnligt og at de får den nødvendige kompetenceudvikling.
• Ensartede vurderinger = legitimitet. Alle realkompetencevurderinger kvalitetssikres af godkjenningssentralen og er derfor ensartede i form og indhold. Ensartetheden medfører at der er en større legitimitet knyttet til dem – man er mere sikker på deres værdi. I Nordland har fagkonsulent-netværket desuden en vigtig funktion i forhold til en ensartet måde at vurdere realkompetencer på fordi konsulenterne her mødes og drøfter gældende praksis, komplicerede sager osv.

Rapporten ”Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv” præsenterer, ud over det danske og det norske system, også både det svenske og det finske system til anerkendelse af realkompetencer. Rapporten skal ses i forlængelse af den noget mere omfattende undersøgelse af anerkendelse af realkompetencer på VEU-området i Danmark som EVA lavede på opdrag fra Undervisningsministeriet.

Du kan læse rapporten ”Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.” fra maj 2010 her

Du kan læse rapporten ”Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv” fra august 2010 her