Gymnasieelever og vejledere efterspørger klarere retningslinjer for optagelsesprøver til gymnasiet
I Danmark har vi et erklæret mål om at 95 % af vores unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Blandt andet derfor er det vigtigt at de unge finder vej til en ungdomsuddannelse der passer til deres interesser og forudsætninger – og som der er størst mulig sandsynlighed for at de vil fuldføre. EVA har for nylig afsluttet en evaluering af optagesystemet til de gymnasiale uddannelser, dvs. det almene gymnasium, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium og hf.
UU-vejledere og grundskolen indstiller til optagelsesprøve
Godt 42.000 unge søgte sidste år ind på enten det almene gymnasium, handelsgymnasiet, teknisk gymnasium eller hf. Mens 38.000 blev lukket ind uden videre, blev mere end 4000 indstillet til optagelsesprøve af deres folkeskole og/eller Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) – eller, som det hed tidligere, erklæret måske egnede.
Souschef i Frederiksberg UU Marianne Brusch forklarer processen:
”Vi begynder at tale konkrete uddannelsesønsker med eleverne i slutningen af 8. klasse, hvor vi inden har gjort en del for at folde paletten af muligheder ud for dem. Vi er med på den første skolehjemsamtale i 9. klasse hvor vi taler om elevens uddannelsesplan, og hvis han eller hun har planer om at søge ind på en gymnasial uddannelse, forholder vi os sammen med klasselæreren til om det er realistisk, ” siger Marianne Brusch.
”Inden eleverne skal udfylde deres gymnasieansøgning i marts måned, taler vi med dem hvor vi mener der kan være et problem. Og hvis de alligevel vælger at søge gymnasiet, skriver vi på ansøgningsskemaet at vi indstiller dem til optagelsesprøve,” siger Marianne Brusch.
Gymnasierne har frihed til at tilrettelægge prøverne
Herfra er det det gymnasium som eleven har som 1. prioritet der tager over og indkalder til selve optagelsesprøven.
”Men vi oplever rigtig ofte at eleverne og ikke mindst deres forældre kommer og spørger os om hvad prøven går ud på og hvad der skal til for at klare den. Som vejledere kan vi godt føle os lidt klemt i krydsfeltet mellem på den ene side eleverne og deres forældre der gerne vil have klar besked om hvad adgangskravene er, og på den anden side det forhold at der ikke er nogen faste retningslinjer, og på den tredje side rektorerne der jo i sidste ender bestemmer hvem de vil optage og hvordan,” fortæller Marianne Brusch.
Optagelsesbekendtgørelsen giver fx gymnasierne frihed til selv at vælge mellem skriftlige og mundtlige prøver, og nogle skoler har udviklet prøveformer der kombinerer mundtlige og skriftlige elementer.
Behov for fleksibilitet og gennemsigtighed
Specialkonsulent på EVA, Bo Söderberg, understreger at der skal være plads til en vis mangfoldighed i forhold til hvordan skolerne organiserer prøverne:
”Det er vigtigt at optagesystemet bliver ved at være så fleksibelt at det kan tage individuelle hensyn for der er aldrig to ansøgere der er ens,” siger Bo Söderberg.
”Men systemet skal samtidig være gennemskueligt for ansøgerne og deres forældre, og her er der noget at arbejde med for gymnasierne. Vi foreslår bl.a. at alle skoler laver korte og præcise beskrivelser af optagelsesprocessen og af de procedurer den omfatter. Det vil være til gavn for ansøgerne, deres forældre og de uddannelsesvejledere og folkeskoler der indstiller ansøgerne til prøve, og det vil også betyde et mindre tab af viden når der fx sker udskiftninger i ledelsen, eller når en ny UU-vejleder kommer til,” understreger Bo Söderberg.
Nogle optages uden prøve
Ifølge Marianne Brusch fra UU Frederiksberg er det ikke bare selve det praktiske omkring prøverne der er uklart:
”Det ville være fint hvis man vidste at prøverne altid foregik på en bestemt måde. Dels ville det være nemmere for os at forklare, og dels ville elever og forældre være tryggere. Men et endnu større problem er at nogle gymnasier vælger at optage elever uden at tage dem til prøve selv om vi har indstillet dem til prøve. Det er meget frustrerende og meget uheldigt at den slags sker. Når vi indstiller en elev til optagelsesprøve, er det jo ikke for sjov. Det er noget vi har overvejet meget grundigt og brugt langt tid på at forklare eleven og forældrene.”
Det er optagelsesbekendtgørelsen der giver mulighed for at optage ansøgere uden at tage dem til prøve – selv om de er indstillet til prøve. Bo Söderberg fra EVA forklarer:
”Tallene viser at ca. en fjerdedel af skolerne benytter sig af muligheden for at tage elever ind uden prøve. Men normalt sker det kun med ganske få ansøgere. Vi anbefaler da også at det kun bør ske i ganske særlige undtagelsestilfælde – både af hensyn til det arbejde som folkeskolen og UU foretager, men også for at sikre en tilstrækkeligt ensartet behandling af ansøgerne,” siger Bo Söderberg.
Gymnasieelever vil behandles ens
Ensartet behandling af ansøgerne er noget der ligger formanden for Danske Gymnasieelever (DGS), Frederik Nielsen, på sinde:
”Af hensyn til elevernes retssikkerhed mener jeg at der bør være ens retningslinjer for hvordan man gennemfører prøverne. Som det er i dag, kan man risikere at blive afvist et sted – hvor man ville være blevet optaget et andet sted, og det er ikke i orden. Desuden skal eleverne have en fair chance for at indstille sig på prøven og for at vide hvad de bliver bedømt på.”
Gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen, opfordrede i forbindelse med offentliggørelsen af EVA-rapporten rektorerne til at undersøge om de hver især på deres skoler oplyser eleverne godt nok om optagelsesprøven.
Og også set fra Henning Nygaard Larsens rektorkontor på EUC Nord giver det god mening at tjekke op på om der informeres klart om optagelsesprøverne:
”Selvfølgelig skal vi fortælle eleverne og deres forældre hvad der skal foregå og hvordan når de skal til prøve, og evalueringen giver os bestemt anledning til at gå alle vores procedurer og informationsmateriale igennem for at stramme op på den front,” siger Henning Nygaard Larsen.
Et helhedsorienteret og professionelt skøn
Men grundlæggende mener den nordjyske rektor at optagesystemet er i orden:
”Systemet fungerer godt nok som det er. Vi får i hvert fald ingen klager over vores afgørelser. Nu er det også sådan at vi jo ikke sender folk ud med et ”dumpet”-stempel i nakken. Vi holder en samtale med dem om hvorfor de ikke er kommet ind, vi taler med dem om deres alternativer, og vi lader altid tvivlen komme ansøger til gode. Der er tale om en helhedsbedømmelse, og selv om den til en vis grad er et skøn, så er det ikke et vilkårligt skøn, men et professionelt skøn foretaget af erfarne lærere,” forklarer Henning Nygaard Larsen.
Gymnasieelever: Hovedløs mangel på kriterier
DGS-formand Frederik Nielsen forstår godt at der til en vis grad må være tale om et skøn når gymnasierne skal vurdere ansøgerne:
”Det gælder over hele linjen i gymnasiet at ting beror på skøn, men hvis der ikke er nogen retningslinjer at skønne efter, så beror det 100 % på et skøn. Man kan sammenligne det med en situation hvor en lærer skal give en elev karakter. Læreren spørger så hvad karakteren skal vurderes på og får at vide at det må han selv bestemme. Det er ikke hensigtsmæssigt – det er hovedløst. Vi må have nogle bestemte udgangspunkter – lige som vi har det når det handler om karakterer, må vi også have det når det drejer sig om optagelseskriterier,” siger Frederik Nielsen.
Mere om evalueringen af optagesystemet
EVA-rapporten belyser hele processen fra en elev har besluttet at søge optagelse på en gymnasial uddannelse til det tidspunkt hvor det er afgjort om han eller hun kan optages.
Rapporten peger på at optagesystemet – fra det afgivende folkeskoleniveau til det modtagende gymnasieniveau – er præget af mangel på klare og gennemsigtige kriterier for hvad der skal til for at en elev kan optages på en gymnasial uddannelse.
For at styrke optagesystemets gennemsigtighed anbefaler evalueringen bl.a. at:
- de kriterier og faktorer der indgår i vurderingen af ansøgerne, udfoldes så de fremstår klarere for både ansøgerne og for de forskellige lærere, skoler mv. der indgår i arbejdet med at vurdere ansøgerne.
- selve optagelsesprøven udvikles så den inddrager flere og mere varierede input og dermed kan danne grundlag for en bredere vurdering af ansøgerens kompetencer i stedet for primært at afdække færdigheder og viden i bestemte fag. Det er særligt vigtigt når det nye begreb uddannelsesparathed skal implementeres.
- dialogen mellem de afgivende og de modtagende skoler styrkes med udgangspunkt i den formidlende funktion og de opgaver som UU har inden for rammerne af vejledningsloven.
