Børn og sprog i helikopterperspektiv

Engang var det kutyme at se tiden an når man fornemmede at børnehavebarnet sprogligt var lidt sen i det. I dag vurderer man sproglig udvikling systematisk og arbejder målrettet med at stimulere den ud fra en antagelse om at det er vigtigt at støtte de børn der har behov, så tidligt som muligt.

Blandt andet har det siden efteråret 2007 været en lovpligtig opgave for kommunerne at tilbyde alle treårige sprogvurderinger, og fra august 2009 skal børn også indlede skolegangen med et sprogligt eftersyn. På EVA har vi gennemført en række undersøgelser der tegner et aktuelt billede af sprogområdet. Men hvad er konsekvenserne af den øgede fokus på børns sprog? Og hvilke udfordringer venter praktikere, politikere og sprogfolk fremover?

E-magasinet har spurgt evalueringskonsulent Marianne Buhl Hornskov, projektleder for undersøgelsen af Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart og specialkonsulent Helene Brochmann der står bag evalueringerne Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn og Sprogvurderinger af 3-årige – erfaringer og perspektiver.

Sprogligt fokus generelt positivt

Overordnet er det positivt at sprog og sprogstimulering er kommet på dagsordenen, mener konsulenterne. Det har en gavnlig virkning at forældre, pædagoger og lærere får øjnene op for betydningen af at stimulere sprog og sprogtilegnelse, også i andre former for samvær end den mere formelle sprogstimuleringssituation som foregår mellem barnet og professionelle.

”Selve gennemførelsen af en vurdering og en eventuel opfølgningsindsats giver børnehaveklasselederen eller indskolingslæreren et fokus på sprog. Det smitter af når man følger op i læringsmiljøet og kan være til gavn for klassen som helhed,” siger Marianne Buhl Hornskov.

En lignende melding kommer fra Helene Brochmann. Hun peger på det værdifulde i at sprogvurderingen af treårige finder sted i dagtilbuddet og ikke hos lægen eller sundhedsplejersken som det er tilfældet i mange andre lande.

”Ved at sprogvurdere i dagtilbuddet opnår man generel fokus på sprogtilegnelse og lægger opgaven ud til dem som har indflydelse på hvad der skal ske bagefter. Samtidig kan sprogvurderingerne ses i sammenhæng med pædagogernes oplevelse af barnet i øvrigt og er derfor mere troværdige,” siger Helene Brochmann.

Behov for at finde ud af hvad der virker

Men det er vigtigt også fremover at holde fast i at anvende sprogvurderinger af treårige som de er tænkt, understreger Helene Brochmann. De skal ikke bruges til at kategorisere børnene, men til at finde de børn der har særlige behov. Dernæst skal de udgøre grundlaget for en kvalificeret pædagogisk indsats for disse børn. Og her er der behov for yderligere forskning i hvad der virker.

”Hele sprog-debatten er en god anledning til at få udviklet og forbedret sprogpædagogikken. Der er mange meninger om hvordan man arbejder bedst med sprogstimulering og hvad et sprogstimulerende miljø er og derfor al mulig grund til at forske i hvilke metoder der virker bedst for børnene,” siger Helene Brochmann.

I dag går sproglig viden tabt

Der er også brug for bedre kendskab til hvordan man bedst formidler den viden man har om barnets sprog, når barnet overgår fra en institution til en anden. I dag risikerer man at miste viden om børns sproglige kunnen i overgangen mellem dagtilbud og skole fordi der ikke er klare rammer for hvad der er vigtigt at formidle videre. Selv om der foregår masser af videndeling, er det ikke altid at sprog er blandt de temaer som belyses i overgangssamarbejdet, forklarer Marianne Buhl Hornskov. Og kommuner, skoler, dagtilbud og personer kan have så forskellige måder at arbejde med overlevering af viden på at det kan være svært for børnehaveklasselæreren eller indskolingslæreren at bygge videre på det sprogarbejde der er gået forud for barnets skolestart:

”Nogle børnehaveklasseledere og indskolingslærere oplever at de skal starte helt forfra selv om de ved at der er foregået et sprogarbejde forud. Vi skal skabe nogle rammer så vi kan bygge videre på det børnene har med sig,” konstaterer Marianne Buhl Hornskov og pointerer at EVA i sin undersøgelse af vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart anbefaler at kommunerne her tager aktiv del i at skabe en minimumsmodel for samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Modellen kan fx beskrive hvilke temaer man som minimum skal belyse i overgangssamarbejdet, og i hvilket omfang samarbejdet forventes at fungere og bør udvikles i samarbejde med praktikerne selv.

Vurdering af tosprogede skal revideres

Endelig er det nødvendigt i den nærmeste fremtid at tage sprogvurderingen af tosprogede op til revision. I dag vurderes de tosprogede børn ud fra et andet materiale og en anden lovgivning end de etnisk danske børn. Det skal vi gøre op med, påpeger Helene Brochmann.

”Sondringen mellem tosprogede og etnisk danske børn er problematisk. Det starter allerede med at kategorierne måske slet ikke er relevante – nogle tosprogede børn taler bedre dansk end nogle etnisk danske børn. Det er ikke pr. definition et problem at være tosproget. Det vigtige er at være klar over at børn der taler et andet sprog hjemme, kan have en anden vej ind i det danske og måske også være lidt forsinkede i forhold til de børn der har dansk som modersmål. Det betyder at det skal fortolkes anderledes hvis deres sprogvurdering viser at de ikke har et alderssvarende sprog. Men derudover er opgaven jo den samme for alle børn; at finde dem der har behov for støtte, og så give dem en relevant pædagogisk indsats.”

Læs mere

I E-magasinets andre artikler kan du læse mere om nogle af de udfordringer, EVA’s konsulenter nævner.

Læs mere om hvad lærere og pædagoger har brug for at vide om tosprogede, her.

Læs mere om overgangssamarbejder her.

For yderligere information om forskning på området, klik ind på hjemmesiden for center for børnesprog på www.sdu.dk/cfb eller læs om sprogvurderinger af treårige på www.sprogvurdering.dk.