Case: Holmegaardsskolen: Vi døber vores virkelighed

”Sprog er ingenting hvis der ikke også er indhold i det. Det nytter ikke at børnene læser hvis de ikke forstår hvad de læser. Mange elever kommer fra landbrugskultur. Deres sprog er udviklet til at dække en landbrugsvirkelighed. Derfor må vi bygge sproget op samtidig med at vi bygger virkeligheden op for dem.”

Sådan lyder det fra skoleleder Jens Raahauge fra Holmegaardsskolen i Kokkedal. Og han taler af erfaring. På hans skole går 37 procent tosprogede børn. Og det er ikke bare dansklæreren som mange steder pr. tradition bliver ansvarlig for opgaven med at stimulere børnenes sproglige bevidsthed, der har været på kursus i andetsprogspædagogik. Men hele 75 procent af lærerne. På Holmegaardsskolen er det sproglige perspektiv på dagsordenen i alle fag.

Sprogansvarlige sikrer videndeling

”Lærerne bygger elevernes sproglige kompetencer op gennem det indhold, de fylder i fagene. De døber virkeligheden,” forklarer Jens Raahauge, der har ansat sprogansvarlige med dansk som andetsprog på hvert trin til at sikre videndeling mellem lærerne og fortløbende sproglig fokus på alle niveauer.

Sprogindsats hjælper også danske elever

i indskolingen gør man især noget ud af at få indhold og sprog til at vokse sammen ved at samarbejde med kokke, landbrug, gartnere, naturvejledere. Og alle trin har mindst fjorten dage om året med projektarbejde hvor børnene så at sige sætter navn på det de skaber – hvis de eksempelvis har tema om madlavning får de samtidigt opbygget et ordforråd der rummer de begreber man har brug for når man begår sig i et køkken. Indsatsen har vist sig også at hjælpe danske elever med sprogproblemer.

”Det er fantastisk at opdage hvor meget den tilgang man bruger i dansk som andetsprog, også gavner de danske elever. Det handler ikke om at gå fra et sprog til et andet. Men om at lære nogle strukturer i sproget. Og dem er der mange danskere der heller ikke kender,” siger Jens Raahauge. 

Kommunal støtte afgørende

Størstedelen af udviklingen på Holmegaardsskolen fandt sted før kommunalreformen. Og skolelederen tvivler på at han ville have haft samme lydhørhed i den nye storkommune hvor antallet af tosprogede er forholdsvis mindre. Han understreger samtidig at kommunens støtte har været afgørende for at skolen har kunnet opbygge sin sprogindsats.

 ”Kommunens konsulent har været en uvurderlig sparringspartner. Hun har givet os en lang række værktøjer og har været omdrejningspunkt for vores udvikling.”