Klæd pædagogisk personale på til sprogarbejdet

”Vi vil gerne, men vi er ikke dygtige nok.” Sådan lød meldingen fra de pædagogiske medarbejdere, lidt forenklet, i EVA’s evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn fra 2008. Manglende faglige kvalifikationer hos de pædagogiske medarbejdere blev nemlig set som en af de vigtigste barrierer i arbejdet med sprogstimulering.

Ligeledes viste EVA’s evaluering af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen (2007) at mange lærere ikke føler sig rustet til opgaven. Begge rapporter anbefaler det kommunale niveau at prioritere opkvalificeringen af lærere henholdsvis pædagoger.

Efteruddannelse giver ny erkendelse

Men hvad er det pædagoger og lærere mangler? Mange af dem har brug for viden om sprogtilegnelse og sprogstimuleringsmetoder. Og især pædagoger der har været på efteruddannelse, oplever desuden at indsigten i de kulturelle forskelle gør dem bedre til at tackle kommunikationen med de tosprogede forældre. På efteruddannelseskurser lærer de især at blive bevidste om hvad det kræver af dem som professionelle at stable et samarbejde på benene – at være tydelige i deres forventninger til samarbejdet samt at undgå kulturel indforståethed i forhold til hvordan man taler om børnenes sprog og udvikling generelt.

Mangelsyn sænker ambitioner

Lærerne har på deres side et stort behov for at få praktisk viden om hvordan de inddrager et sprogligt fokus i undervisningen inden for alle fag. EVA’s undersøgelse af undervisning af tosprogede i folkeskolen viser at de lærere der har fået efteruddannelse i dansk som andetsprog, ser på sprog som noget man lærer mens man bruger det. Mange af de der ikke har fået efteruddannelse, ser på sprog som noget grundlæggende eleverne må lære før man som lærer kan undervise i sit fag.

Lærernes forventninger til børnenes kunnen afhænger i høj grad af hvilken vinkel de anlægger på sproget, fortæller Katja Munch Thorsen, EVA’s enhed for grundlæggende undervisning og uddannelse.

”Når lærere anlægger et mangelsyn på eleverne – altså fokuserer på de manglende sprogkundskaber og ser det som en barriere for læring – er der stor risiko for at de samtidig sænker deres faglige forventninger til eleverne.”

Uuddannede lytter ikke til kollegial vejledning

EVA’s undersøgelse viste samtidig at de efteruddannede lærere også ser på deres kollegers undervisning med nye øjne. De bliver således opmærksomme på at nogle kolleger der underviser i dansk som andetsprog uden at have opnået de formelle kompetencer, griber undervisningen af de tosprogede an på en uhensigtsmæssig måde. Fx anlægger de ovennævnte mangelsyn og fokuserer på børnenes manglende sprogkundskaber frem for at sørge for at sproget indgår som en del af hvert enkelt fag. Samtidig føler en del der har fået rollen som koordinatorer eller funktionslærere i sprogcentre på skolerne, at mange kolleger der ikke har formel efteruddannelse i dansk som andetsprog, afstår fra at modtage vejledning om emnet.

 ”De føler ikke at der er en modtagelighed over for budskaberne,” forklarer Katja Munch Thorsen.

En vigtig anbefaling er således at skoleledelsen sikrer videndeling om undervisning af tosprogede elever ved at skabe sammenhæng mellem skolens afdelinger og ved fx at etablere fagteam i dansk som andetsprog samt sikre at skolens lærere med andetsprogspædagogiske kompetencer indgår i klasse- eller årgangsteam.

Taskforce skal støtte kommuner

I dag mangler 47 % af de tosprogede elever de nødvendige kvalifikationer for at kunne tage en ungdomsuddannelse, viser PISA-undersøgelser. Og for at styrke de tosprogedes faglighed blev Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce sidste år sat i verden. Taskforcen som blandt andet rådgiver og videreformidler viden om undervisning af tosprogede, spreder de gode eksempler og hjælper kommunerne med at udvikle handlingsplaner for en helhedsorienteret kommunal sprogindsats. For kommunerne har et stort ansvar for at tage hånd om de tosprogede i tide, mener konsulent i taskforcen, Jonna Wrigley.

”Kommunen har et ansvar for at efteruddanne lærerne til at støtte de tosprogede, også selv om der ikke sidder 50 procent i hver klasse. Bare en tosproget elev betyder en sproglig udfordring. Hvis man ikke er opmærksom på det i samtlige fag, er der stor sandsynlighed for, at barnets behov ikke bliver dækket. Ofte ser man ikke det første barn,” siger Jonna Wrigley. og nævner Fredensborg Kommune som et vellykket eksempel på hvordan man kan organisere opkvalificeringen af lærerne. Her har man både sat fokus på efteruddannelse, man har udnævnt en ansvarlig tosprogskoordinator på alle skolerne, og man deler viden om undervisning af tosprogede på tværs af skolerne. Således mødes tosprogskoordinatorerne 5-7 gange om året for at diskutere nye initiativer, faglitteratur, konkrete materialer, arbejdet med sprogvurderinger, anvendelsen af resultaterne, osv.

Netværk gør en forskel

Specialkonsulent i EVA’s enhed for Dagtilbud, Helene Brochmann, drager en parallel til småbørnsområdet hvor der også er gode erfaringer med at bruge faglige netværk og systematisk erfaringsudveksling for at styrke den sproglige faglighed. Fx i Slagelse Kommune, hvor sprogpædagogerne på dagtilbudsområdet mødes en gang om ugen for at udveksle ideer og erfaringer og indimellem inviterer eksterne oplagsholdere.

Man kan langt hen ad vejen opbygge en faglighed ved at udnytte de ressourcer der allerede er i kommunen, siger Helene Brochmann der dog understreger at det er sværere at få en faglighed op at stå i de mindre kommuner når man er alene eller hvor kun et par stykker arbejder med tosprogede. Her kan det være nødvendigt at tænke i fx kompetenceudvikling og netværk på tværs af kommunegrænser.

”Behovet i de små kommuner er ikke mindre. Men det er sværere at få øje på. Når man har tilstrækkelig mange tosprogede er man nødt til at gøre noget. Når man har færre får det nok ikke den samme politiske opmærksomhed, og det opleves ikke som at man er nødt til at gøre så meget. Men det rammer den enkelte tosprogede lige så hårdt.”

Vil du vide mere:

Om skolestyrelsens taskforce? Klik ind på www.tosprogstaskforce.dk

Om efteruddannelse af lærere og pædagoger der arbejder med tosprogede småbørn? Klik ind på www.uc2.dk eller kontakt Mette Ginman, Professionshøjskolen UCC, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, e-mail mette.ginman@uc2.dk