Kommunal opbakning kan styrke forældredialog

Forældrenes engagement er centralt når det gælder børns udbytte af en sprogstimuleringsindsats i daginstitutionen. Det er en vigtig konklusion i flere af EVA’s evalueringer fra de seneste år. Og det er anerkendt af pædagoger og sprogansvarlige. Alligevel har mange af disse svært ved at stable et samarbejde på benene med især forældrene til de tosprogede. Blandt andre Københavns Kommune har valgt at hjælpe dialogen på vej med politisk handling.

Børn kan godt lære sprog i køkkenet

Når forældrene bliver centrale for sprogstimulering, er det af den indlysende grund at de trods alt er meget mere sammen med børnene end pædagogerne er, forklarer Helene Brochmann, specialkonsulent i EVA’s enhed for dagtilbud. Et barn der oplever at forældrene bakker op, er samtidig mere modtageligt og tør i højere grad udforske sproget. Både i de formelle rammer hvor professionelle lærere og pædagoger målrettet stimulerer barnet. Og i de mere uformelle rammer, under leg og almindelig samtale.

”Det er vigtigt at være opmærksom på at der også foregår sprogstimulering i køkkenet, i bilen, på legepladsen, hvis barnet inddrages i en sammenhængende samtale. Det handler om at få børnene til at fange de sproglige begreber og strukturer og deres indbyrdes sammenhæng. Og det kan sagtens foregå også på et andet modersmål end dansk. Det er en generel sproglig kompetence som man så tager med når man lærer andre sprog.”

Sociale og kulturelle barrierer bremser samarbejdet

Men de tosprogede forældre kan altså være svære at få involveret i sprogarbejdet, oplever mange pædagoger. Også selv om forældrene i langt de fleste tilfælde er meget motiverede for at styrke deres børns sproglige udvikling. Barriererne for sprog-samarbejdet mellem pædagoger og forældre er i høj grad kulturbårne, fortæller Helene Brochmann.

 ”Vores måde at omgås på i børnehaven er meget indforstået. For en etnisk dansk mor der henter sit barn, er det naturligt at småsludre i garderoben og også lige i den forbindelse runde fx hvordan man arbejder med sproget derhjemme. Det er ikke nødvendigvis indlysende for en der ikke er vokset op med det. Som pædagog skal man lære at forstå disse kulturelle forskelle. Og være ekstra tydelig i forhold til hvad man forventer af den anden part,” fortæller Helene Brochmann.

Andre barrierer er socialt betingede – forældrene taler måske dårligt dansk, er traumatiserede eller har svage sociale ressourcer. Og nogle af problemstillingerne med de tosprogede forældre handler slet ikke om tosprogethed, men om ressourcer, pointerer Helene Brochmann. Derfor er der også pædagoger der fortæller at det er lige så vanskeligt at kommunikere med og inddrage meget socialt belastede forældre med etnisk dansk baggrund – og omvendt at der, selvfølgelig, er tosprogede forældre der er lige så nemme at samarbejde med som de etnisk danske.

Kommunen som brobygger

Helene Brochmann peger på at kommunen kan spille en rolle som brobygger. Mellem pædagoger og forældre. Mellem sprog og kultur. Mellem forskelle i social baggrund. I fx Københavns Kommune hvor man længe har haft fokus på børns sproglige udvikling, har man gjort en politisk indsats for at styrke dialogen mellem pædagoger og tosprogede forældre.

Allerede i 2004 hvor en intern evaluering viste at graden af forældreinvolvering i sprogstimuleringen af tosprogede i flere institutioner var meget begrænset, besluttede kommunen at gøre det obligatorisk at afholde en forældresamtale i forbindelse med sprogvurderingen af tosprogede småbørn. Men en statusrapport fra 2007 viste at den politiske beslutning ikke var implementeret i alle institutioner, fortæller Annette Breinholt, udviklingskonsulent i kontoret for integration og mangfoldighed.

”Mange pædagoger oplevede at det var svært. Nogle forældre dukkede bare ikke op, andre kunne man ikke tale med uden at have en tolk involveret.”

Succes med gratis kurser i forældresamarbejde

Københavns Kommune erkendte at der måtte yderligere handling til for at omsætte den politiske beslutning i daginstitutionernes virkelighed. For at overkomme sociale og sproglige barrierer og få skabt den relation som er grundlaget for dialogen mellem pædagoger og forældre, siger Annette Breinholt.

Københavns Kommune satte ind på at opkvalificere det pædagogiske personale via gratis kurser i forældreinddragelse og forældresamarbejde (og finansiering af vikardækning i institutionerne når pædagogerne var på kursus). Kurserne giver pædagoger og sprogansvarlige bevidsthed om at de som professionelle har ansvaret for forældredialogen, giver dem indsigt i de kulturelle og sociale barrierer, samt værktøjer til at overkomme disse. Og interessen har været overvældende. Kurserne bliver hurtigt overtegnet, fortæller Annette Breinholt.

Styrker informationsindsats over for forældre

Yderligere har man styrket informationsindsatsen over for forældrene. I forvejen brugte man sundhedsplejerskerne til at orientere forældrene om sprog og sprogstimulering. Nu har man udviklet yderligere informationsmateriale om sprogstimulering, oversat til 7-8 forskellige sprog, der forventes at komme til at ligge på kommunens hjemmeside i løbet af 2009, hvor det vil kunne downloades af pædagoger og sprogansvarlige.

Endnu er det for tidligt at komme med faste konklusioner om virkningen af tiltagene. På sigt vil man evaluere på fx hvor mange forældre der dukker op til forældresamtaler, deltager i sprogdage og låner sprogmateriale. Og foreløbig fortsætter de populære kurser i forældreinddragelse. Oplevelsen er at det det nytter at have forældresamarbejdet i fokus, siger Annette Breinholt.

”Forældresamarbejdet kan være komplekst og kræver stor faglig viden hos det pædagogiske personale. Som kommune er vi med til at sætte rammer op der kan styrke dialogen.”

Og det kan i sidste ende være afgørende for de børn hvis sprog det hele handler om. Som en pædagogisk konsulent i EVA’s undersøgelse konkluderer: ”Det lykkes når forældrene er med.”

Det siger loven:

Ifølge dagtilbudsloven skal forældrene involveres i den lovpligtige sprogvurdering af treårige. Hvordan og i hvilken grad afgøres af den enkelte daginstitution og det materiale institutionen lægger til grund for vurderingen.

Fra år 2009 skal børnene sprogvurderes ved skolestart. Hvis man bruger ministeriets materiale til sprogvurderingen af treårige, er forældrene involveret gennem udfyldelsen af en ordforrådstest. Derudover skal de informeres om hvad der sker og hvorfor.

For tosprogede børn gælder særlige regler. Således siger § 4a, stk. 5. ”Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbuddene i henhold til stk. 3 og 4 samt om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis børnene efter den sagkyndige vurdering som nævnt i stk. 1 har behov for sprogstimulering, har forældrene pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. gælder tilsvarende ved sprogstimulering i hjemmet m.v. af sådanne børn.”

Læs mere

Læs rapporten Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn, EVA, 2008,

Læs rapporten Sprogvurderinger af 3-årige, EVA, 2007

Læs rapporterne om kommunernes arbejde med sprogvurderinger fra henholdsvis 2007 og 2008:  Måling af sproglig udvikling 2008 og Kommunernes implementering af tilbud om sprogvurderinger til alle treårige (2007).