Skoleudvikling i Chicago - danske perspektiver
Denne rapport, ”Skoleudvikling i Chicago – danske perspektiver”, er resultatet af et videnscenterprojekt i forlængelse af EVA's handlingsplan for 2003. Formålet med projektet er at stimulere til skoleudvikling i Danmark ved at formidle erfaringer og viden om skoleudvikling i Chicago med særligt henblik på professionelle skolemiljøer, lærernes kompetenceudvikling og skoleledelse.
Projektets første del drejede sig om at indsamle viden og erfaringer fra Chicago på basis af skriftlige kilder, interview mv. Projektets anden del omfattede en drøftelse af dette materiale i en kreds af danske lærere og ledere fra folkeskolen og det almene gymnasium med det formål at vurdere hvad der kan anvendes i en dansk skolesammenhæng. Den inspirerende og meget konstruktive drøftelse der fandt sted på EVA i oktober 2003, har betydet at rapporten ikke nøjes med at formidle nogle i sig selv ganske interessante erfaringer fra det amerikanske skolesystem, men også sætter dem ind i en konkret dansk skolevirkelighed.
Hent udgivelse
Skoleudvikling i Chicago - danske perspektiver




