Engelsk i det danske uddannelsessystem
Denne evaluering følger faget engelsk gennem uddannelsessystemet fra grundskolen over det gymnasiale niveau til de videregående uddannelser. Evalueringen fokuserer på sammenhænge og overgange mellem uddannelsesniveauerne og belyser i den forbindelse lærere og underviseres undervisningspraksis og deres forventninger til elevers og studerendes indgangsforudsætninger. Desuden ser evalueringen på elevernes og de studerendes oplevelse af overgangene mellem niveauerne.
Evalueringen samler op på EVA’s evaluering af engelsk i grundskolen og af engelsk i gymnasiale uddannelser. Den indgår desuden som del af en større evaluering der også ser på engelsk på videregående uddannelser. Den anden del af evalueringen behandles i rapporten Videregående engelskuddannelser. Kompetencer, undervisnings- og eksamensformer.
