Vejledningsindsatsen på de danske universiteter
Evalueringen undersøger universiteternes nuværende vejledningsindsats og vurderer udbud og kvalitet af de vejledningstilbud der stilles til rådighed for de studerende undervejs i uddannelsesforløbet og i overgangen til arbejdsmarkedet. Evalueringen indeholder en vurdering af styrker og svagheder i indsatsen og præsenterer eksempler på god praksis på området.
Vi forventer at rapporten vil danne grundlag for det fortsatte arbejde med at udvikle og forbedre studie- og erhvervsvejledningen og derudover inspirere debatten om universiteternes fremtidige vejledningsindsats.
