Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Antal sider: 66 s. | Udgivelsesår: 2006 | ISBN: 87-7958-281-8

Evalueringen af sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler har undersøgt hvordan de to skoleformer samarbejder om at få flere elever til at gennemføre en grunduddannelse på en erhvervsskole, og evalueringen giver anbefalinger til hvordan skolerne kan udvikle samarbejdet og dermed de særlige undervisningsforløb som de tilbyder eleverne.

Evalueringen viser at samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler ofte baserer sig på ildsjæle og personlige kontakter mellem skolernes lærere og vejledere. Samarbejdet er ikke sat i system, og dermed sikrer det ikke at alle elever der med ekstra støtte kunne gennemføre en erhvervsuddannelse faktisk får den støtte de har behov for.

Skolerne skal altså udbrede og udvikle samarbejdet. Og Undervisningsministeriet bør forpligte de to skoleformer til at samarbejde, anbefaler evalueringen.

 

Hent udgivelse

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion