Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser

Antal sider: 77 s. | Udgivelsesår: 2010 | ISBN: 978-87-7958-598-0

EVA har for Videnskabsministeriet undersøgt den engelsksprogede undervisning på universiternes kandidatuddannelser. Vi har set på hvad det betyder for kvaliteten af undervisningen at den foregår på engelsk, hvilke muligheder og udfordringer der opstår med engelsksproget undervisning, og hvad universiteterne gør for at sikre kvaliteten af den engelsksprogede undervisning.

Generelt giver både undervisere og studerende den engelsksprogede undervisning en overvejende positiv vurdering.

Hovedparten af underviserne og de studerende på kandidatuddannelserne er tilfredse med det faglige niveau af den engelske undervisning, men en mindre gruppe blandt undervisere og studerende mener dog at det faglige niveau forringes når undervisningen foregår på engelsk frem for på dansk.

På den positive side kan engelsksprogede uddannelser tiltrække udenlandske forskere, undervisere og studerende. Og når den engelsksprogede undervisning er af høj kvalitet, kan de studerende få en bredere faglig indsigt og flere internationale kontekster og eksempler forærende.

Omvendt peger nogle studerende og undervisere på en del af undervisere ikke har tilstrækkelige engelskkompetencer til at formidle det faglige stof, og at nogle undervisere mangler pædagogiske kompetencer og ikke tilpasser deres undervisning til en international studentergruppe. Og så har ikke alle studerende gode nok engelskkompetencer til at kunne tale og skrive akademisk engelsk og deltage aktivt i diskussioner.

Ekspertgruppen der står bag de faglige vurderinger i rapporten, mener at universiteterne bør arbejde på at opkvalificere de manglende kompetencer hos undervisere og studerende så de ikke forringer undervisningens faglige kvalitet.

Metode

Undersøgelsen bygger fire forskellige elementer.

  • En kortlægning af engelsksprogede kandidatuddannelser i Danmark
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende
  • Caseundersøgelse på fire engelske kandidatuddannelser

Universiteterne udbyder 193 kandidatuddannelser på engelsk hvoraf 41 af uddannelserne også udbydes på dansk. Siden 2007 er der antallet af engelsksprogede kandidatuddannelser steget med 39.

Hent udgivelse

Engelsksproget undervisning på danske kandidatuddannelser

Projektleder
Christel Sølvhjelm
Specialkonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 89
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion