Niveauvurdering af indgangsåret til diplomuddannelsen i socialformidling

Antal sider: 11 s. | Udgivelsesår: 2010

Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en niveauvurdering af indgangsåret til diplomuddannelsen i socialformidling i forhold til den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Niveauvurderingen skal indgå i grundlaget for en arbejdsgruppe nedsat af ministeriet om revision af diplomuddannelsen i socialformidling. Dette notat præsenterer resultatet af EVA’s undersøgelse af indgangsårets niveau.

Et ekspertpanel har bl.a. gennemgået læringsmålene for hvert af indgangsårets fire fagområder og holdt fagområdernes niveau op imod det læringsudbytte færdiguddannede med henholdsvis en VVU-grad og en diplomgrad skal have opnået ifølge den danske kvalifikationsramme.

Sammenfattende er det ekspertpanelets vurdering at indgangsårets fire fagområder generelt og meget entydigt ligger på et niveau svarende til VVU-gradens niveau.

Hent udgivelse

Niveauvurdering af indgangsåret til diplomuddannelsen i socialformidling

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion