Aktuelt på grundskoleområdet
Høje forventninger til alle
Mennesker møder altid hinanden med forventninger – enten bevidst eller ubevidst. De positive eller ligefrem høje forventninger, som centrale personer i vores liv, fx en lærer, har til en elev, kan være en væsentlig drivkraft for, at han/hun lærer og udvikler sig. Forskningsresultater peger nemlig på, at lærernes forventninger til eleverne har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang (Schilling et al. (1999)).
Elever og lærere skal 'stå på tæer'
De fleste af os kan huske en lærer, der troede på os og havde forventninger til os, og som på den måde fik stor betydning for os og for det, vi tog med os fra skolen. Andre husker måske modsat, hvordan de i skolen blev låst fast i en bestemt rolle, som kom til at spille negativt ind på deres mulighed for at lære.
EVA's årsberetning 2012 er udkommet
Læs om, hvordan EVA i 2012 blandt andet har undersøgt brugen af Fælles Mål i folkeskolen og konsekvenserne af områdeledelse på dagtilbudsområdet, om vores evaluering af effekterne af gymnasiereformen, af læreruddannelsens faglige kvalitet og vores kurser i metode.
Startskud på Ny Nordisk Skole i Viborg
Overgangen fra skolen til gymnasiet, drenge i børnehaven og erhvervssskoleelever i den faglige mellemgruppe var overskrifter på noget af det, Ny Nordisk Skole-institutionerne havde taget med til den første NNS-dag i Viborg.
5 skridt til mere bevidst arbejde med høje forventninger til alle elever
EVA har i undersøgelsen ”Høje forventninger til alle elever” identificeret en række fokuspunkter, man kan styre efter, når man arbejder med forventninger til eleverne. Her er fem af punkterne, så I som lærere eller skoleledere kan gøre det endnu bedre.
Høje forventninger til alle elever skal gennemsyre hele skolen
Når man skal arbejde med høje forventninger til alle elever, skal det gennemsyre hele skolen. Det påpeger en undersøgelse fra EVA offentliggjort 20. marts.
10. klasse er ikke en omvej for alle
10. klasse er i en ny undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri blevet omtalt som en omvej i uddannelsessystemet. Men den betegnelse kan ikke bruges om 10. klasse for alle elever.
Skolen rammer for smalt og mister for mange
En af folkeskolens største udfordringer er at give alle børn et optimalt udbytte af skolen – også de børn, som ikke lige hører til midtergruppen. EVA har i en ny undersøgelse spurgt bl.a. lærere, pædagoger, elever, forældre og skoleledere om, hvad de ser som skolens udfordringer.
Sæt mål for elevernes læring
Tydelige mål for folkeskolen er et af de bærende elementer i regeringens seneste folkeskoleudspil: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Og skolen skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Alt sammen med respekt for professionel viden og praksis.
Lærere glade for praktisk kursus i dansk som andetsprog
I Albertslund er lærerne begejstrede for praksisnære undervisningsforløb i dansk som andetsprog. De oplever, at også andre elever end de tosprogede har gavn af det øgede fokus på sprog i klasseværelset. Lærerne har også fået erkendelse af, hvor vigtig sprog og forforståelse er for elevernes udbytte af undervisningen. Den store udfodring er tid.
Fælles Mål i folkeskolen – ”som at læse et horoskop…”
"Det er lidt ligesom at læse et horoskop. Du kan altid få det til at passe på et eller andet.” ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har vi brugt Fælles Mål meget lidt.” Sådan siger lærere i en ny undersøgelse af Fælles Mål i folkeskolen. Undersøgelsen viser blandt andet, at Fælles Mål ikke er slået igennem som et redskab til at planlægge og tilrettelægge undervisningen.
Manglende mål for hvad eleverne skal lære
EVA har undersøgt læreres brug af Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærerne ikke sætter tydelige mål for elevernes læring, og at Fælles Mål-faghæfterne, som fastsætter nationale mål for skolens fag, ikke er slået igennem som redskab til at planlægge undervisningen.
Læseprojekt motiverer og engagerer lærerne
Danmarks Lærerforenings læseprojekt ’Vi læser for livet’ lykkes med at motivere og engagere lærerne til at arbejde med faglig læsning og skrivning. Det viser en evaluering af projektet, som DLF har bedt EVA om at gennemføre. Men ’Vi læser for livet’ har også udfordringer – blandt andet med at få gjort den teori, som lærerne hører om på projektets læsekursus, praktisk anvendelig.
Brobygning er også for lærere og ledere
Brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelser er i disse år mere aktuel end nogensinde i lyset af målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. ”Brobygning er en nøgle til bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, men også en udfordring for dem, der skal gennemføre den,” vurderer specialkonsulent Tine Holm, EVA.
Kan Ny Nordisk Skole lære af USA?
I Danmark har vi en lang og fornem tradition for gratis uddannelse, og vi har ordninger som SU, der sigter mod, at alle har lige muligheder for at uddanne sig. Alligevel er vi alt for dårlige til at eliminere betydningen af social baggrund. Det skal der nu gøres noget ved. En af de centrale tanker bag initiativet Ny Nordisk Skole, som undervisningsminister Christine Antorini har sat i søen, er at mindske betydningen af social baggrund for valg af uddannelse og faglige resultater. Men hvordan gør vi det?
10. klasse motiverer svage elever til uddannelse
Elever, som i folkeskolens 9. klasse trives dårligt og har lav motivation og uddannelsesparathed, er i egne øjne blevet stærkere efter et år i 10. klasse. Deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, de kan bedre lide at gå i skole, og de er mere motiverede for at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Det viser evalueringen ”10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse.
Selvevaluering på vej mod målene i Ny Nordisk Skole
Omkring 15 pilotskoler og -daginstitutioner arbejder lige nu med at selvevaluere, hvordan de allerede arbejder med to af de overordnede mål for Ny Nordisk Skole: at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, og mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. EVA har udviklet guiden til selvevalueringen.
Hvad er Ny Nordisk Skole svaret på?
Målsætningerne i manifestet for Ny Nordisk Skole ligger i tråd med nogle af de udfordringer, der i dag er akilleshæle i det danske uddannelsessystem som fx at sikre udfordringer til alle og at mindske betydningen af social baggrund. At det er vigtigt at tage fat her, viser både forskningsresultater og EVA’s undersøgelser.
Elever med særlige behov har stort udbytte af særlige idrætstilbud
Projektet Skolesport - Leg, liv og læring har siden 2009 arbejdet med at udvikle særlige idrætstilbud til elever med særlige behov. En evaluering af projektet viser, at eleverne har stort udbytte af de særlige tilbud, som udvikles i samarbejde mellem skoler/SFO'er og lokale idrætsforeninger.
Hvordan har kommunerne fulgt op på formandskabets anbefalinger?
Formandskabet for Skolerådet har sammen med Børne- og Kulturchefforeningen undersøgt, om og hvordan kommunerne har fulgt op på de anbefalinger i formandsskabets beretning 2011, som rettede sig mod kommunerne. Formandskabet har i den forbindelse bedt EVA udarbejde en række casebeskrivelser, som giver et indblik i, hvordan forskellige kommuner har fulgt op på anbefalingerne.
