Kalender
< Tilbage Forside Kalender Kalender 2011 EVA på AspIT-konference

EVA på AspIT-konference

AspIT er en it-uddannelse for unge med Aspergers syndrom, en mild form for autisme. På uddannelsen specialiserer de unge sig inden for it samtidig med at de lærer sociale og personlige kompetencer så de kan klare sig på en arbejdsplads.

Tidspunkt: 05-05-2011 Fra 12:00 Til 17:00

Sted: Brogaarden - Strib/Middelfart

Konferencen "AspIT at work" løber af stabelen i forbindelse med AspIT's årsmøde 2011. På konferencen taler både uddannelsesledere, elever og fagpersoner om flere emner i relation til AspIT, bl.a. Aspergers syndrom og arbejdsmarkedet. Inden dagens sidste taler Thomas Blachman, præsenterer evalueringskonsulent på EVA, Peter Toft, erfaringer med forsøgs- og udviklingsarbejde for unge med særlige behov med særligt fokus på den evaluering af AspIT som EVA gennemførte i 2010.

"En innovativ nyskabelse"

AspIT er en unik uddannelse fordi den både giver unge med særlige behov mulighed for en uddannelse og samtidig træner de unge til at begå sig på en arbejdsplads. I EVA's evaluering af AspIT starter konklusionen: "Uddannelsen er en innovativ nyskabelse inden for ungdomsuddannelsessystemet. At uddannelsen bygger på uddannelsespolitisk pionerånd, empati med målgruppen og engagement fra de involverede parters side træder endog meget tydeligt frem i evalueringen. Både lærere og ledere viser stor interesse for at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen og uddannelsen."

Målsætningen på AspIT om at eleverne skal i arbejde efter endt uddannelse står i kontrast til et liv på førtidspension som er virkeligheden for mange unge med autisme.

Konferencen er gratis og alle kan deltage.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig på AspIT's hjemmeside.

Læs mere om EVA's rapport "AspIT - evaluering af en særligt tilrettelagt it-uddannelse for unge med Aspergers syndrom" og download den her. 

Læs artiklen "It-uddannelse for unge med autisme en succes" her.

Læs pressemeddelelsen "Virksomheder begejstrede for unge autister med stærke it-kompetencer" her.

Handlinger tilknyttet webside