Debat om kvalitet på efterskolerne

Hvor sidder kvaliteten? Det er det centrale spørgsmål når efterskolefolk sætter skolernes kvalitet under lup på Efterskoleforeningens årsmøde 2011.

Tidspunkt: 16-05-2011 Fra 09:30 Til 16:00

Sted: Middelfart

Pris: 825 kr.

Efterskoleforeningen stiller sig selv og en række eksperter spørgsmål om kvalitet i efterskolerne. Bl.a. hvordan kvalitet bliver konkret, hvordan elever og forældre ved at det en efterskole tilbyder, er kvalitet, og om man skal kunne sammenligne efterskolernes kvalitet.

Initiativtagerne til Efterskolernes Årsmøde foreslår at efterskolerne får en fælles certificering så de skal leve op til nogle bestemte parametre eller standarder for en god efterskole.

EVA fortæller om kvalitetsmåling

EVA's chef på området for grundskole- og ungdomsuddannelse Katja Munch Thorsen fortæller på årsmødet om muligheder og udfordringer ved at måle kvalitet og certificere uddannelser og institutioner.

Programmet byder også på oplæg fra Den frie Lærerskole, Nationalt Videncenter for frie skoler og UC Syddanmark. Temaerne for oplæggene er bl.a. hvordan efterskolerne arbejder med kvalitet, og hvordan de synliggør den.

Her finder du programmet for årsmødet 2011.

Læs mere om dagen med debat om kvalitet på efterskolerne her.

Læs om Efterskoleforeningens årsmøde her.

Efterskoleforeningens årsmøde 2010 med fokus på tosprogede elever

EVA var med på Efterskoleforeningens årsmøde hvor evalueringskonsulenterne Mia Lange og Kristine Cecilie Zacho Pedersen på baggrund af en EVA-undersøgelse fortalte om hvordan efterskolerne tiltrækker og fastholder tosprogede elever, og hvordan de unge oplever kvaliteten af efterskoleopholdet.

Her finder du EVA's rapport "Efterskoler - en indgang til det danske samfund".

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion