Konference: Forsøgs- og udviklingsprojekter på erhvervs- og produktionsskoler

"Nyttiggørelse af FoU-resultater" er temaet for konferencen som Undervisningsministeriets afdeling for erhvervsfaglige uddannelser inviterer til. Konferencen har fokus på hvordan skoler der udbyder erhvervsuddannelser og produktionsskoleforløb, kan bruge erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU).

Tidspunkt: 07-02-2011 09:15 Til 08-02-2011 13:00

Sted: DGI-byen i København

Konferencen løber over to dage med fælles oplæg og tid til at netværke, besøge skoler og deltage i workshopper.

De i alt 21 workshopper kommer omkring en lang række emner fx mentorordninger på erhvervsuddannelserne, den nye erhvervslæreruddannelse, innovation og teknologi.

Skolebesøgene finder sted på en social- og sundhedsskole, en teknisk skole og en handelsskole der alle præsenterer projekter på skolen. Projekterne handler bl.a. om sundhed, leg og trivsel, innovation og sprogstøtte til tosprogede for at flere gennemfører en  social- og sundhedshjælperuddannelse.

Se programmet og læs mere om workshopper og skolebesøg her.

EVA fortæller om tilbud til de stærkeste unge

På konferencens første dag præsenterer specialkonsulent på EVA, Sanya Gertsen Pedersen, oplægget "Hvilke tilbud er der til stærke elever på erhvervsuddannelserne?". Oplægget bygger på EVA's projekt "Erhvervsuddannelsernes tilbud til stærke unge" der undersøger hvilke tilbud der er for denne gruppe unge, og hvordan de fungerer.

EVA offentliggør evalueringen i forsommeren 2011.

Konferencen henvender sig til ansatte på erhvervsskoleuddannelser og produktionsskoler og andre interesserede.

Læs mere om konferencen her.

Læs mere om EVA's projekt "Erhvervsuddannelsernes tilbud til stærke unge" her.

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion