Socialministeriets konference om småbørns sprog
Socialministeriet inviterer sammen med VIA University College 2011 til konference om småbørns sprog. Konferencen byder på oplæg og debat om bl.a. den nye lovgivning om sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, forskning i hvad børns sproglige udvikling betyder for dem senere i livet, og erfaringer med forældresamarbejde.
Tidspunkt: 09-11-2011 10:30 Til 10-11-2011 16:00
Sted: Hotel Comwell Kolding
Pris: 2.850 kr. inkl. overnatning, 2.150 kr. uden overnatning (priserne er ekskl. moms)
Konferencen om småbørns sprog indeholder en bred vifte af oplæg fra forskere på felter inden for børns læring og udvikling og Social- og Integrationsministerierne. Derudover er der en række workshopper som man kan deltage i. De har overskrifterne:
- Det pædagogiske læringsmiljø
- Sprogpakken - praksis der gør en forskel
- Erfaringer med forældresamarbejde fra projektet "Deltagelse, refleksion, chancelighed og ressource"
- Photo story som metode i arbejdet med sprog. Nye metoder i sprogstimuleringsindsatsen
- Biliteracy i børnehaven - tosprogede småbørns skriftsprogserfaringer med flere sprog
- Få gang i sproget - fokus på sprogvejlederens indsats
- Børns perspektiver på sprogvurderinger
- Social inklusion i den integrerede institution Konkylien
- Fra værested til lærested - ny professionsforståelse. Hvordan en ændret struktur frigør tid
- Dialogisk læsning med fokus på egnede bøger og pædagogens forberedelse.
Børns oplevelser af at blive sprogvurderet
Nanna Høygaard Lindeberg fra EVA står bag workshoppen "Børns perspektiver på sprogvurderinger". Den bygger på EVA's undersøgelse af hvordan det opleves at blive sprogvurderet når man er tre år. I workshoppen præsenteres eksempler på børns forskellige tilgange til situationen hvor de bliver sprogvurderet, og hvad pædagoger med fordel kan være opmærksomme på når de interagerer med børnene under sprogvurderingen.
Læs EVA's rapport "Børns perspektiver på sprogvurderinger i daginstitutioner" her.
Her finder du EVA's temaside "Børn og Sprog" der samler EVA's udgivelser og viden på området.
Praktisk information
Målgruppen for konferencen er folk der arbejder inden for alle områder af småbørn sprog: ledere, pædagoger, konsulenter, sprogvejledere og pædagogisk personale.
1. september er sidste dag for tilmelding.
Læs mere om konferencen om småbørns sprog og tilmeld dig her.
