EVA som proceskonsulent
Som proceskonsulent hjælper vi med at skabe klare mål for projektet, sikre at det spiller effektivt sammen med andre sideløbende projekter, og vi faciliterer at brugere får ejerskab til projektet og dets resultater.
Vi forestiller os at målgruppen for ydelsen er ledere på videregående uddannelsesinstitutioner og forskningscentre m.fl.
Studieordning, kvalifikationsramme, strategi …
Projekter som vi giver sparring til, kan fx handle om at udvikle en ny studieordning, implementere en kvalifikationsramme, udarbejde en internationaliseringsstrategi eller en kvalitetshåndbog – eller noget helt femte.
EVA tilbyder blandt andet at:
- være sparringspartner i et projekts startfase og fx være med til at gøre projektets mål tydelige, fastlægge tidsplaner og milepæle for projektet, afklare hvem der skal inddrages, og hvordan interessenterne skal inddrages.
- fungere som koordinator for fx styregruppe eller som sparringspartner for intern projektleder undervejs i processen
- holde workshopper, seminarer eller caféarrangementer til idéudvikling, vidensindsamling, pilottest af foreløbige resultater eller som optakt til at implementere et projekts resultater
- give sparring på og udarbejde produkter, fx delrapporter, notater eller anden intern kommunikation.
I projekterne kommer både vores solide viden om uddannelsessystemet og vores erfaring med at tilrettelægge og styre processer i spil.
Eksempler på EVA som proceskonsulent
EVA har tidligere været proceskonsulent i projekterne:
- Kompetencebeskrivelser til Kunstakademiets Arkitektskoles uddannelser
- Studentermålinger til Rytmisk Musikkonservatorium .
