Institutionsevaluering

Evaluering af institutioner vil typisk omfatte forhold som administration, økonomiske forhold, forskning, uddannelse og kvalitetssikringsmekanismer. Modsat både uddannelses- og fagevalueringer er det ikke formålet at komme tæt på fagligheden af de udbudte uddannelser, men derimod at vurdere de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for uddannelsesudbuddet.

Med institutionsperspektivet vil det være væsentligt at se de enkelte dele af en institutions virksomhed i forhold til den opgave de løser i helheden.

Den væsentligste styrke ved denne type er at den giver mulighed for at se på institutionens samlede profil og faglighed, sammenhænge mellem bl.a. forskning og undervisning og samarbejdet med andre enheder og institutioner. Typen er imidlertid også forbundet med en række vanskeligheder da det kan være svært at tilgodese ønsker om at vurdere de enkelte dele af virksomheden hver for sig.

Institutionsperspektivet har været anvendt i forbindelse med især University College-akkrediteringer og auditeringer af universiteter, fx af Københavns Universitet.

Kontakt
Tue Vinther-Jørgensen
Områdechef
Tlf. + 45 35 25 46 59
E-mail
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion