Akkreditering: Maritime uddannelser vurderet

EVA har sammen med en række eksperter vurderet de maritime professionsbacheloruddannelser til hhv. maskinmester, skibsfører og juniorofficer. Vi har vurderet uddannelserne ud fra kriterier om bl.a. aftager- og dimittendkontakt, de studerendes praktikophold og undervisernes kompetencer.

I alt har vi behandlet i alt syv udbud af de maritime uddannelser, nemlig fem udbud af maskinmesteruddannelsen (der bliver udbudt fem forskellige steder i landet), et udbud af skibsføreruddannelsen og et udbud af juniorofficersuddannelsen.

Fire af uddannelsesudbuddene har vi indstillet til positiv akkreditering, mens tre udbud er indstillet til betinget positiv akkreditering.

Alle uddannelser har gode og velkvalificerede undervisere, og alle har et solidt videngrundlag som understøtter kvaliteten i uddannelserne.

Opfølgningsarbejde 

De tre udbud som er indstillet til betinget positiv akkreditering, har nogle områder de skal arbejde videre med for at opnå en positiv vurdering. De tre udbud skal alle forbedre hvordan uddannelsens elementer er tilrettelagt så de spiller godt sammen, og hvordan de studerendes læring kan understøttes af forskellige undervisnings- og arbejdsformer.

Akkrediteringsrådet afgør

Det er Akkrediteringsrådet der træffer den endelige afgørelse om akkreditering. Følger rådet EVA’s indstillinger, vil de tre udbud der er indstillet til betinget positiv akkreditering, skulle gennemføre et opfølgningsarbejde inden for en periode som rådet fastsætter.

Akkreditering er en måde at sikre kvaliteten af de studerendes uddannelser. I en akkreditering vurderer man hvordan en uddannelse lever op til foruddefinerede kriterier for kvalitet og relevans.

Læs mere om akkreditering som metode her.

Vurderingsrapporter

Du finder vurderingerne af de maritime uddannelser her.

Navigationen
 
Læs mere om projektet
Kontakt
Marie Nielsen
Kommunikationskonsulent
Tlf. + 45 35 25 46 37
E-mail
Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion