Anerkendelse af realkompetencer i de nordiske lande
EVA gennemførte i foråret 2010 en større kortlægning og analyse af anerkendelse af realkompetencer på voksen- og efteruddannelsesområdet i Danmark. I forlængelse af den danske undersøgelse udgiver EVA nu en rapport der sætter resultaterne i et nordisk perspektiv.
Som fællestræk peger rapporten bl.a. på at man i alle fire nordiske lande er kommet længst med af anerkende realkompetencer i forhold til de erhvervsrettede uddannelser, mens det går mere trægt på de videregående uddannelser. Også befolkningernes begrænsede kendskab til realkompetencevurdering er noget der går igen i alle landene.
Blandt forskellene nævner rapporten at Danmark er det første land der har fået en samlet lov som dækker hele voksen- og efteruddannelsesområdet. I de andre lande, som ellers har mange års erfaring med realkompetencevurdering i praksis, er det ikke omsat i en samlet lovgivning.
