Efterskolen skal have mere fokus på andetsprogspædagogik

”Jeg har mange venner så jeg kan rigtig godt lide at være her. Jeg vil gerne være her i weekenden. Jeg har lige holdt morgensang, og alle kom hen og sagde du kan godt klare det selvom jeg var nervøs. Jeg bliver gladere hver dag”.

”Jeg kommer til at savne hverdagen faktisk, selvom det er så stramt, så kommer vi til at savne at snakke med de andre, selv de små ting kommer man til at savne”.

Fællesskab er afsæt for personligt udbytte

Citaterne oven for illustrerer hvordan de tosprogede elever som EVA har talt med, er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] de tænker på os – de er ikke ligeglade, jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en anden elev fortæller om sine efterskolelærere.

Elevcitaterne er også udtryk for hvor vigtigt det er for eleverne at føle sig inddraget i fællesskabet for at få et personligt udbytte af deres efterskoleophold. For når eleverne fortæller at de er blevet mere modige, udadvendte, selvsikre og selvstændige, knytter flere af dem netop denne udvikling til fortællinger om venskaber og fællesskaber med skolens øvrige elever.

Dansk kultur eller mangfoldigt som grundlag for fællesskab?

Efterskolerne er meget opmærksomme på at deres skoleform giver fællesskabet helt særlige rammer hvor elever og lærere er sammen i døgnets 24 timer. Men fællesskab kan tage mange former og være en svær størrelse at blive en del af. De skoler EVA har talt med, har forskellige syn på hvordan eleverne skal blive en del af skolens fællesskab.

På tværs af interviewene med forældre, lærere og forstandere er der forventninger om at et efterskoleophold bidrager til at de tosprogede elever i større grad bliver integreret i samfundet. Nogle skoler ser det som en klar integrationsopgave at inkludere tosprogede elever i et dansk fællesskab ved at lære dem de sociale spilleregler at kende. Fx fortæller en lærer at det er vigtigt at de ”får lært og får en praksis i hvordan man er sammen med danske kammerater. De får det prøvet af og lærer at gebærde sig i det.” Andre skoler opfatter i højere grad fællesskabet som mangfoldigt og udtrykker i stedet et ønske om at udbyttet for alle elever uanset deres etniske baggrund bliver ”bedre forståelse” kulturer imellem, og her indgår de tosprogede elever kulturelt på lige fod med de etnisk danske elever.

Konsekvensen af den førstnævnte tilgang er at nogle tosprogede elever kommer til at opfatte sig selv som anderledes og ikke nødvendigvis som en del af fællesskabet. Og at det er en forudsætning at de skal lære noget særligt dansk for at være med. Det kan være hårdt for eleverne – også selvom de gerne vil lære mere om dansk kultur og udvikle deres dansksproglige evner. Derfor er det vigtigt at skolerne overvejer hvad det vil sige at indgå i et fællesskab, og hvordan skolen vil sikre at alle elever har mulighed for at præge fællesskabets form og indhold.

I dybden med sprogets betydninger

Spørger man ind til de tosprogede elevers faglige udbytte af et efterskoleophold, fremhæver de især at opholdet har forbedret deres dansksproglige færdigheder. Flere elever forklarer hvordan de ofte ikke forstod det der blev sagt i undervisningen i begyndelsen af året, men at de nu kan følge med i undervisningen på en helt ny måde. Det gælder ikke mindst i danskundervisningen, men eleverne fortæller også at deres danskfærdigheder støtter deres læring i alle skolens fag.

Efterskolerne er bevidste om at de vil gøre noget ekstra for de tosprogede elever – for at fastholde dem og for at give dem lige så gode muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt som de etnisk danske elever. Men der hvor det handler om en egentlig sprogpædagogisk indsats der kan styrke de tosprogede elevers sproglige kompetencer og forståelse i fagene, der halter arbejdet alligevel.  

Især peger undersøgelsen på at skolerne skal arbejde med at eleverne får opbygget et nuanceret og detaljeret fagsprog i alle fag; skal de tosprogede elever være rustet til at tage en ungdomsuddannelse, slår hverdagssproget nemlig ikke til.

Det kræver at efterskolerne styrker lærernes kompetencer i andetsprogspædagogik og bliver bedre til at undervise i dansk som andetsprog, der er mere og andet end ekstraundervisning i dansk. Det kan fx handle om at gå i dybden med tekster og sætte udtryk og talemåder ind i en større faglig sammenhæng så eleverne på tværs af dansk og natur og teknik opdager de sproglige paralleller. Dermed kan eleverne få redskaber til at forstå indholdet i et tekststykke – og få den indsigt at det kræver mere at forstå en tekst end at forstå de enkelte ord i den.

Læs EVA-rapporten

Evalueringen tager også fat på temaer som rekruttering og modtagelse af tosprogede elever. Læs mere i rapporten: Evaluering af projektet ”Efterskoler – en indgang til det danske samfund”.

Begrebet tosprogede elever

I artiklen her bruges begrebet tosprogede elever om elever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund fra ikke-vestlige lande.

Efterskoleforeningens indsats

Der er langt færre elever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund fra ikke-vestlige lande i efterskolen end i folkeskolen. Mens andelen af de tosprogede elever ligger på 9,2 % folkeskolen, er deres andel af efterskolernes elevgrundlag kun på 1,1 %. Derfor har Efterskoleforeningen sat gang i et projekt der skal tiltrække flere elever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund til danske efterskoler – og de har bedt EVA evaluere projektet.

Efterskoleforeningen har bl.a. oprettet en stipendieordning der sikrer at økonomisk ubemidlede elever kan få et efterskoleophold, og foreningen giver midler til at efterskoler lokalt kan lave opsøgende arbejde for at udbrede kendskabet til efterskoler blandt familier med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund. Læs mere om efterskoleforeningens projekt.

Fra 2008/2009 og til 2009/2010 er antallet af elever med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund steget fra 302 til 335 elever – en stigning på 11 %.