PISA-måling og regeringsudspil: Er 900 ekstra læsevejledere løsningen?
Regeringen lægger i sit udspil op til at alle skoler skal have mindst én læsevejleder, store skoler mindst to. Læsevejlederne skal støtte skolens andre lærere i læseundervisningen, og på sigt er det målet at alle skolebørn skal kunne læse senest når de rykker op i 3. klasse.
Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere gennemført en evaluering af læsevejlederfunktionen, og områdechef Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut, siger:
”Det kan være en rigtig god investering at bruge læsevejledere. Men det er meget afgørende hvordan man bruger dem. Det er fx ikke nok at læsevejlederen giver de andre lærere gode råd og ideer til undervisningsmaterialer mv. Vejlederen skal med ud i klasseværelset og være en del af undervisningen. Når det sker, så virker læsevejledningen efter hensigten”.
Hvis regeringens forslag finder fodfæste, og der i de kommende år udklækkes 900 nye læsevejledere, så kan det altså være et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke skoleelevernes læsefærdigheder. Men der vil forestå en vigtig opgave for kommunerne med at få lagt rammerne for læsevejlederfunktionen og for skoleledelserne med at få organiseret læsevejledernes arbejde.
For at læsevejledere og andre ressourcepersoner i folkeskolen skal fungere efter hensigten og medvirke til at styrke undervisningen er det vigtigt at holde sig mindst fire ting for øje:
- Klar rollebeskrivelse: Ressourcepersonens/læsevejlederens rolle skal være klart beskrevet så der er en fælles forståelse på skolen om hvad læsevejlederen skal og kan bidrage med.
- Klart mandat: Skoleledelsens skal give ressourcepersonen/læsevejlederen et klart mandat og fuld ledelsesopbakning for at sikre at ressourcepersonerne er synlige, bliver brugt – også at de lærere der ikke selv søger vejledning - og har den nødvendige legitimitet blandt lærerne.
- Systematisk vejledning: Ressourcepersonen/læsevejlederen skal ud over konkret rådgivning bidrage med systematiske vejledningsforløb hvor hendes viden spiller sammen med de andre læreres praksis og dermed medvirker til at udvikle undervisningen.
- Ressourcepersonen som ”medpraktiker”: Ressourcepersonen/læsevejlederen skal med ud i klasseværelset for at støtte lærerne i at udføre de ideer og tiltag som er kommet ud af et vejledningsforløb eller lignende.
”Det har vist sig at være utilstrækkeligt at læsevejlederen alene agerer ”klassisk ekspert” og fx klæder lærerne på med ny viden. For lærerne oplever ikke nødvendigvis at det styrker eller udvider deres handlemuligheder”, forklarer Katja Munch Thorsen og fortsætter:
”Et godt råd fra læsevejlederen givet i den bedste mening på en læsekonference kan være svært at omsætte i praksis når man som lærer bagefter står i klassen. Meget tyder på at lærerne udvikler deres viden ved at afprøve den i praksis – og i de konkrete situationer rejser der sig typisk nye spørgsmål som læsevejlederen skal være med til at reflektere over og finde løsninger på. På den måde skabes der handlingsorienteret viden som konkret udmønter sig i en styrket læseundervisning. Og når det sker, så er målet om bedre læsefærdigheder hos eleverne inden for rækkevidde”.
_____________________________________________________
Læs rapporten ”Viden der forandrer – virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn” her
Læs rapporten ”Særlige ressourcepersoner i folkeskolen” her
Læs pressemeddelelsen ”Læsevejlederen skal med ud i klasseværelset” her
Læs analysen ”Skolen har brug for specialister” her
Læs artiklen ”Læsevejledning virkningsevalueret” her
