Nye folkeskole-EVAlueringer om bl.a. undervisningsdifferentiering og AKT

• Folkeskolens AKT-indsats (adfærd, kontakt, trivsel)
• Ungdomsskolens heltidsundervisning – for marginaliseringstruede unge
• Undervisningsdifferentiering i folkeskolen
• Nyuddannede læreres møde med skolen.

Du kan læse mere om undersøgelserne nedenfor.

EVA’s direktør, Agi Csonka, forventer sig meget af de nye undersøgelser:

”Igen i år er det undersøgelser af høj aktualitet vi gennemfører på folkeskoleområdet, og jeg ser meget frem til at vi kan formidle resultaterne og til at de kan blive brugt til konkret udvikling af folkeskolen. Der er jo et meget stærk fokus på hvordan skolen, og danske uddannelser i det hele taget, kan blive bedre – og her ser vi det som vores fornemmeste opgave at levere viden der kan bruges til at styrke kvaliteten forskellige steder i systemet.” 

Folkeskolens AKT-indsats

Den rummelige folkeskole bliver flittigt debatteret, og mange lærere og skoleledere oplever at kravene til skolens rummelighed er vanskelige af honorere - at skolen er blevet ”for rummelig”. En nøgle til at styrke skolens rummelighed kan være en aktiv AKT-indsats, og EVA går nu i gang med et forstudie til en landsdækkende undersøgelse af folkeskolens AKT-arbejde.

Adfærd, kontakt, trivsel - i daglig tale AKT. Folkeskolerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til at tage sig af elever med adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer, og hele 89 % af skolerne har AKT-vejledere eller –lærere ansat som er særligt ansvarlige for AKT-indsatsen. Indsatsen retter sig mod fx elever i sorg, stille og indadvendte elever og udadreagerende elever.

”Vi har i flere undersøgelser berørt skolernes AKT-indsats på forskellig vis”, fortæller områdechef på EVA Katja Munch Thorsen og henviser til bl.a. EVA’s undersøgelse af specialundervisning fra 2007 og til en evaluering af folkeskolernes ressourcepersoner fra 2009. ”Nu vil vi rette fokus direkte på skolernes AKT-indsats. Vi starter undersøgelsen med et forstudie hvor vi kigger nærmere på den kortlægning af folkeskolens AKT-landskab der er gennemført som en del af EVA’s undersøgelse af særlige ressourcepersoner i folkeskolen i 2009: Hvor mange AKT-vejledere og -lærere har skolerne ansat, og hvor meget tid bruger de på det? Hvilken rolle spiller de på skolen? Hvilke aktiviteter bruger man i AKT-arbejdet? Og hvilke teoretiske modeller og forståelser arbejde man med?”

Forstudiet offentliggøres i august 2010 og skal være med til at afklare hvilke områder den efterfølgende landsdækkende undersøgelse af AKT skal fokusere på.

Læs mere om AKT-forstudiet her

Ungdomsskolens heltidsundervisning

Unge med personlige, sociale og faglige problemer der har mistet lysten til at lære, kan have svært ved at klare sig igennem folkeskolens afgangsprøve og videre ind på en ungdomsuddannelse. EVA skal nu se på om ungdomsskolens heltidsundervisning, som har til formål at hjælpe denne målgruppe, lykkes med sin mission. Undersøgelsen er den første af sin art.

Ungdomsskolens heltidsundervisning giver elever med behov for anden undervisning end folkeskolens mulighed for at udfylde deres undervisningspligt. Undervisningen retter sig mod unge der af forskellige grunde er marginaliseringstruede, og som derfor har brug for ekstra støtte i form af særlige undervisningsforhold.

”Ungdomsskolens opgave er kort fortalt at give eleverne lysten til at lære tilbage”, forklarer områdechef Katja Munch Thorsen, ”og vi skal kort fortalt vurdere om det så lykkes. Det er vigtigt at finde ud af om denne gruppe elever reelt har udbytte af ungdomsskolens heltidsundervisning – dels selvfølgelig for den enkelte elevs skyld, men også på et mere overordnet plan fordi det spiller en vigtig rolle ift. målet om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse”.

Evalueringen vil bl.a. belyse hvor stor en del af eleverne der går videre på en kompetencegivende uddannelse og forventes færdig i december 2010.

Læs mere om evalueringen af ungdomsskolens heltidsundervisning her 

Undervisningsdifferentiering i folkeskolen

Bliver lærerne bedre til at tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning hvis skolen har en stærk evalueringskultur, og hvis lærerne har stærke evalueringskompetencer? Og får eleverne tilsvarende større udbytte af undervisningen? Det skal EVA nu undersøge i en ny evaluering.

”Med evalueringen af undervisningsdifferentiering vil vi skabe viden om hvordan skolernes og lærernes arbejde med at opbygge en evalueringsfaglighed der sætter dem i stand til systematisk at få indsigt i elevernes forudsætninger og potentialer, indvirker på lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af en differentieret undervisning, og i sidste ende på elevernes udbytte af undervisningen”, forklarer Katja Munch Thorsen fra EVA. 

Da EVA i 2004 undersøgte hvordan der står til med undervisningsdifferentiering, var både lærere og skoleledere meget usikre på begrebet, og lærerne manglede viden om metoder og redskaber der kan give et solidt kendskab til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer.

”Siden da har flere politiske tiltag sigtet mod at styrke evalueringskulturen i den danske folkeskole, fx elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test. Og mange kommuner og skoler har arbejdet intenst på at opbygge lokal evalueringsfaglighed”, understreger Katja Munch Thorsen.

Resultaterne af evalueringen af undervisningsdifferentiering offentliggøres i april 2011.

Læs mere her om evalueringen af undervisningsdifferentiering her 

Nye læreres møde med praksis

Hvordan kan skolen give nye lærere den bedste start på lærerfaget? Hvad ser den nye lærer som sine største udfordringer? Og hvordan støtter skoleledere, kolleger og kommuner de nyuddannede lærere? Det er nogle af de spørgsmål EVA vil svare på i en evaluering af nye læreres møde med praksis.

Problemer med rekruttering til læreruddannelsen, frafald blandt lærerstuderende og i selve lærerfaget har ført til en stigende mangel på lærere. Samtidig peger undersøgelser på at nyuddannede lærere har svært ved at omsætte deres viden fra læreruddannelsen til den praktiske virkelighed i klasseværelset.  Bl.a. er der stor forskel mellem læreruddannelsens idealer om pædagogisk praksis og de udfordringer den nye lærer møder i kontakten med eleverne.

”Med evalueringen af nye læreres møde med praksis vil vi fremhæve eksempler på god praksis og på den måde give inspiration til arbejdet med at integrere nye lærere i skolen”, forklarer områdechef Katja Munch Thorsen. ”Vi vil finde svarene på nogle af de spørgsmål som er helt essentielle for at vi kan blive bedre til at tiltrække og fastholde lærere i lærerfaget. Det drejer sig bl.a. om hvilke dele af lærergerningen lærerne mener at de skal rustes bedre til, og hvilke faktorer der er afgørende for at give nye lærere en god start i faget”. 

Resultaterne af evalueringen af nye læreres møde med praksis offentliggøres i juni 2011. 

Læs mere om evalueringen af nye læreres møde med praksis her

Undersøgelserne er iværksat efter aftale med formandskabet for Skolerådet.