Få studerende søger merit, men næsten alle der søger, får merit
Der er i de seneste år i stigende grad sat politisk fokus på det fleksible uddannelsessystem. Ræsonnementet er at for at sikre den mest effektive brug af de ressourcer vi som samfund bruger på uddannelse, er det vigtigt at undgå dobbeltuddannelse og gentagelse af allerede kendt stof.
Merit kan fx være relevant hvis en studerende skifter fra en uddannelse til en anden. Her kan den studerende søge om merit for fag e.l. så han slipper for at tage den nye uddannelse i fuld ”version”. Muligheden for at søge om merit er på den måde et redskab der kan understøtte fleksibiliteten i uddannelsessystemet.
Også for den enkelte studerende kan der være en stor fordel i komme hurtigere igennem sin uddannelse og ud på arbejdsmarkedet eller i at få en mindre arbejdsbyrde i løbet af uddannelsen.
Et uudnyttet potentiale
”Det er i sig selv positivt at meritsystemet understøtter fleksibiliteten i uddannelsessystemet ved at så stor en del af ansøgerne får merit. Til gengæld er det en meget lille del af de studerende der overhovedet søger merit – og derfor er spørgsmålet om ikke der er et uudnyttet potentiale for merit”, siger evalueringskonsulent Martin Sørensen som har gennemført undersøgelsen af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
På lærer- og pædagoguddannelserne svarer antallet at meritsager til at kun én ud af ca. 200 studerende søger merit. På sygeplejerskeuddannelserne er det lidt mere udbredt at søge om merit – her søger 3 studerende ud af 100 studerende om merit, mens andelen af meritsager på ingeniøruddannelserne er under 1 promille.
”De meget lave tal for meritsager kunne tyde på at ikke alle de studerende som er berettiget til merit, også søger om det. Og derfor anbefaler vi at uddannelsesinstitutionerne gør det tydeligere hvad der kan føre til merit. Fx kan institutionerne lægge information på deres hjemmesider om hvad der tidligere har ført til merit. På den måde kan den enkelte studerende bedre finde ud af om han ville kunne få meritoverført noget”, forklarer Martin Sørensen.
Forskellige tolkninger af meritlovgivning
Når en studerende søger merit, bliver hans ansøgning typisk behandlet af studievejlederen på den uddannelse han går på, og afgjort af studielederen. De fleste institutioner har nemlig placeret ansvaret for meritsagerne decentralt på uddannelsesniveau hvor man har de bedste faglige forudsætninger for at lave det skøn som en meritsag indebærer.
”Der er gode, faglige grunde til at lade uddannelserne behandle meritsagerne fordi det er uddannelserne der har det dybe kendskab til studieordninger, læringsmål, praktik osv., men vi kan se at den decentrale organisering desværre også betyder at der ikke er nogen ensartet måde at behandle meritansøgningerne på”, siger Martin Sørensen.
Selv inden for enkelte uddannelsesinstitutioner er der en variation i tolkningen af meritreglerne som gør at man ikke kan være sikker på at to fuldstændig ens meritansøgninger vil resultere i samme afgørelse. Det er med andre ord ikke lykkedes at skabe det enstrengede system som loven foreskriver.
”Og det kan være et problem for den tillid som et meritsystem nødvendigvis skal være baseret på. Først og fremmest fordi de studerendes retssikkerhed kommer under pres, men også fordi værdien af en meritgodkendelse risikerer at blive svækket hvis omverdenen mister tilliden til at meritafgørelserne er truffet på et ensartet grundlag”, siger Martin Sørensen.
For at sikre en mere ensartet vurdering af meritansøgninger lyder anbefalingen til institutionerne at de skal sørge for at lave ensartede procedurer for behandlingen af meritsager.
Martin Sørensen: ”Meritpraksis har helt tydeligt ikke været det område som institutionerne har prioriteret højest i de seneste år. Det kan muligvis forklares med at institutionerne har haft travlt med de fusionsprocesser der har præget området, men hvis merit også på længere sigt skal understøtte fleksibiliteten i uddannelsessystemet på en troværdig måde, så skal institutionerne arbejde med at udbrede kendskabet til merit og med at udvikle en ensartet meritpraksis.
Du kan læse rapporten "Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler" her.
